Derfor kan ludomaner ikke styre sig
Belønningshormonet dopamin, der blandt andet udskilles ved sex, gør os mere bevidste om os selv, viser ny dansk forskning. Det kan forklare, hvorfor ludomaner, sexafhængige og folk med ADHD er mere impulsstyrede end andre, vurderer forsker.

Dopamin går ofte under betegnelsen 'glædestoffet'. Nu viser ny forskning, at dopamin også har betydning for vores selvkontrol - og ludomaners mangel på samme. (Foto: Shutterstock)

Dopamin går ofte under betegnelsen 'glædestoffet'. Nu viser ny forskning, at dopamin også har betydning for vores selvkontrol - og ludomaners mangel på samme. (Foto: Shutterstock)

I løbet af dagen udskiller vores kroppe en kaskade af hormoner, der aktiverer forskellige cellenetværk i hjernen og blandt andet er med til at styre vores lyster og følelsesliv.

Men hvis der i en længere periode er for lidt af det ene eller for meget af det andet hormon, kan det skabe en psykisk ubalance.

Nu viser en danskledet undersøgelse, at vi bliver mere bevidste om os selv, og hvem vi er, når niveauet af belønningshormonet dopamin øges. Samtidig viser undersøgelsens hjerne-scanninger, at dopamin aktiverer et område i hjernen, der er forbundet med selvkontrol.

Det kan være med til at forklare, hvorfor ludomaner, sexafhængige og folk med ADHD har sværere ved at vurdere deres egne valg og vejlede dem selv, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

»Normalt hjælper dopamin os med at vejlede os med at tage de rette beslutninger og udøve selvkontrol. Men hos folk, der for eksempel lider af ludomani, sexafhængighed eller ADHD, virker dopaminsystemet ikke, som det skal, og det får dem til at handle mere impulsstyret og træffe valg, der ikke altid er hensigtsmæssige,« siger Hans Lou, professor på Center for Functionally Integrative Neuroscience og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Han er ledende forsker bag den nye undersøgelse, som lige er blevet udgivet i tidsskriftet Human Brain Mapping.

Dopamin gav ikke ekstra fokus på Dronning Margrethe

I undersøgelsen gav forskerholdet fra Aarhus Universitet og University of Glasgow halvdelen af de 40 forsøgsdeltagere en kalktablet uden virkning, mens den anden halvdel af deltagerne fik en pille, der fik hjernen til at udskille mere dopamin.

Derefter bad forskerne forsøgspersonerne sætte sig i en MEG-hjernescanner og svare på, hvilke tillægsord de mente passede på dem selv, og hvilke der passede på Dronning Margrethe. Fem minutter efter bad forskerne deltagerne kigge på skærmen igen og svare ’ja’ eller ’nej’ til, om det var et ord, de havde valgt passede på dem selv eller på Dronning Margrethe. 

Resultatet viste, at:

  • Dopamingruppen i gennemsnit lavede cirka otte fejl, når det kom til at huske tillægsord, de havde givet Dronning Margrethe, men kun fire fejl, når det var dem selv, de skulle huske.
     
  • Gruppen, der havde fået kalktabletter, lavede otte fejl i gennemsnit, både når det drejede sig om dem selv og om Dronning Margrethe.
     
  • Dopamingruppen havde samtidig en højere grad af aktivitet i det paralimbiske system, der er et særligt netværk af hjerneceller, og hvis aktivitet er forbundet med evnen til at udvise selvkontrol.

Resultatet er meget interessant, da det peger på en ny side af dopaminhormonets funktion i kroppen, konstaterer Albert Gjedde, professor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet.

»Vi vidste i forvejen, at dopamin øger vores visuelle opmærksomhed på en generel måde. Men her viser forskerne altså, at dopamin især gør os opmærksomme på os selv. Det understøtter teorien om, at dopamin også har til formål at lære og belønne os for en adfærd, der er særlig gavnlig for vores overlevelse og reproduktion. Hormonet er til for at fremme vores velfærd,« siger Albert Gjedde. 

Selvkontrol og opmærksomhed er forbundet

Vi vidste i forvejen, at dopamin øger vores visuelle opmærksomhed på en generel måde. Men her viser forskerne altså, at dopamin især gør os opmærksomme på os selv. Det understøtter teorien om, at dopamin også har til formål at lære og belønne os for en adfærd, der er særlig gavnlig for vores overlevelse og reproduktion. Hormonet er til for at fremme vores velfærd.

Professor Albert Gjedde

Hjernescanningerne afslørede samtidig, at forsøgspersonerne, der havde fået dopamin, havde mere aktivitet i det paralimbiske område, der integrerer information fra andre hjerneområder.

»Det paralimbiske system er et af de mest energiforbrugende områder i hjernen og ekstremt vigtigt for vores bevidste opmærksomhed. Det er en såkaldt hub eller ’central’, som de andre hjerneområder kommunikerer til. Området er meget afgørende for vores opmærksomhedsevne og selvkontrol, men også selvbevidsthed. Det lader til, at dopamin øger aktiviteten i dette område, og dermed øger vores evne til at være opmærksomme på, hvordan vi oplever os selv,« siger Hans Lou.

I flere psykiske lidelser og hjernelidelser som demens, virker dopaminfunktionen ikke, som den skal. Enten udskilles for lidt, eller også er cellerne ikke i stand til at reagere, som de skal på dopaminen. Derfor kan der opstå manglende selvkontrol eller en opmærksomhedsforstyrrelse.

Det er for eksempel tilfældet ved ADHD (attention deficit hyperactivity disorder).

»Folk med ADHD er mere impulsstyret og har svært ved at fastholde opmærksomheden. Det kan man afhjælpe ved at øge dopaminniveauet kunstigt, som det blandt andet kendes fra behandlingen med Ritalin,« fortæller Albert Gjedde. »På den måde spiller den aarhusianske undersøgelse også sammen med dét, man i forvejen ved om de her psykiske lidelser.«

LÆS OGSÅ: ADHD kobles til sløve dopaminstøvsugere i hjernen

Læring giver belønning

Ud over at dopamin spiller en stor rolle for vores opmærksomhed, giver den også en fornemmelse af belønning, når vi lærer, hvordan et problem skal løses eller hænger sammen.

»Jo sværere man har ved at forudsige, hvilket valg vil være rigtigt for os, desto mere dopamin udskilles der. Dog nås et maksimum omkring cirka 50-50 procent chance. Når så vores forudsigelser og forventninger stemmer overens med virkeligheden, får vi en belønnende følelse, der får os til at opsøge det valg igen og igen, indtil virkningen forsvinder. Det er den læringsmekanisme en lang række stoffer, som kokain og amfetamin, påvirker. Derfor har stofferne også en vanedannende effekt. Hjernen lærer simpelthen, at det rette vil være at tage stofferne,« siger Albert Gjedde.

LÆS OGSÅ: Vores indlæring er i hænderne på dopamin

Forskning har dog vist, at vi ikke behøver at tage stoffer for at give os selv et dopaminboost. Vi kan nemlig øge vores hjernes evne til at udskille dopamin gennem mindfulness-meditation.

Ligeledes kan fokustræning, der kan laves med en computer, hjælpe med at øge cellernes følsomhed over for dopaminen, så der skal mindre af hormonet til for at få de positive virkninger.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk