Har du nogensinde haft svært ved at kende forskel på højre og venstre? Forstil dig for eksempel, at du i en køretime blev bedt om at dreje til venstre, og du tøvede, mens du prøvede at finde ud af, hvilken vej det var. Hvis det er sket, så er du ikke den eneste - en stor del af befolkningen har svært ved at kende forskel på højre og venstre.
At skelne mellem venstre og højre er en kompleks neuropsykologisk proces, som involverer adskillige neurologiske funktioner, blandt andet evnen til at integrere sansemæssige og visuelle informationer, sprog og hukommelse. For nogle kommer det helt naturligt; for andre er det en stor udfordring. Tag testen her og se, hvordan du klarer dig.
Sundhedssektoren har endnu et problem med højre og venstre - når en læge eller sygeplejerske står overfor en patient, er deres højre side på patientens venstre side. For korrekt at kunne se forskel på en patients højre og venstre side, involverer man også de visuospatiale færdigheder for mentalt kunne at overføre billeder (se faktaboks).
Det forkerte valg fører til fejl, der kunne være undgået
Det er ikke verdens undergang, hvis man drejer forkert undervejs på en rejse, men der er mange situationer, hvor det kan have frygtelige konsekvenser, hvis højre og venstre bliver byttet rundt. Nogle af de mest tragiske eksempler på fejl i lægeverden er, når der er blevet opereret i den forkerte side af en patient - for eksempel ved at fjerne den forkerte nyre eller at amputere det forkerte ben.
Selvom der findes systemer og procedurer til at opdage og forhindre den type fejltagelser, så er det ofte en menneskelig fejl, som er skyld i det, når de finder sted.
Det er menneskeligt at fejle - nogle gange gør vi bare tingene forkert - men højre-venstre fejl kan være mere end en engangsforseelse. Forskning indikerer, at det er mere udbredt blandt kvinder. Videnskabelige undersøgelser ser ud til at påvise, at mænd har en større visuospatiale færdigheder.
'Aflednings-effekten' påvirker ældre og kvinder mere
At kende forskel på højre og venstre sker aldrig i isolation. Hospitaler og lignende er travle og vanskelige arbejdspladser. Lægerne bliver ofte distraheret i arbejdet - af telefonopkald, hjertemonitorer der bipper, spørgsmål fra kolleger, patienter og pårørende - omgivelserne kan være en udfordring.
Vi publicerede en undersøgelse i tidsskriftet Medical Education, som granskede sådanne afbrydelsers indvirkning på de medicinstuderendenes evne til at holde styr på på højre og venstre. Mens vi objektivt vurderede 234 lægestuderendenes evne til at skelne højre fra venstre, udsatte vi dem for den typisk omgivende støj, der er at finde på en hospitalsgang, og afbrød med kliniske spørgsmål.
Shutterstock)
Resultaterne var forbløffende. Selv baggrundsstøjen fra en hospitalsgang var nok til at forvirre nogle af de lægestuderende, når de skulle bedømme højre-venstre. Det havde endnu større indvirkning, når de blev stillet en række spørgsmål, mens de skulle skelne mellem højre og venstre. Aflednings-effekten var større for ældre og kvindelige studerende.
Personers evne til selv at bedømme, om de var gode til at skelne højre fra venstre, var tit også upræcis. Mange af de studerende mente selv, at de var gode til at skelne mellem højre og venstre, men når de blev objektivt vurderet, stod det klart, at det var de ikke.
Hjælpeteknikker hjælper ikke altid
Mennesker, der har svært ved at skelne mellem højre og venstre, udvikler ofte deres egne hjælpeteknikker. For eksempel ved at lave et 'L' med deres venstre hånds tommel- og pegefinger for at indikere, at det er venstre hånd. Det ser dog ud til, at metoderne kan være fejlbarlige.
Sundhedssektoren bliver nødt til at undervise i, hvor stor en udfordring det kan være for nogle mennesker at skelne mellem højre og venstre, og hvor stor indvirkning forstyrrelser kan have på så vigtige bedømmelser. Vi er nødt til at udvikle strategier, som reducerer fejlsituationer, og at gøre studerende og lærere opmærksomme på, at nogle mennesker er mere tilbøjelige til at være højre-venstre forvirrede.
Ofte er folk i risikogruppen ikke klar over, at de har et problem, så man kunne tilbyde at tjekke deres evne til at skelne højre fra venstre - for eksempel gennem psykometriske tests, altså en standardiseret måling af en specifik mental præstation.
De personer, der viser sig at være dårlige til at træffe højre-venstre beslutninger, ville så i det mindste være blevet gjort opmærksomme på denne svaghed, så de kan være ekstra varsomme i visse situationer.
Begrænsingen af forstyrrende elementer er særlig vigtig. Piloter skal afholde sig fra unødvendige samtaler de kritiske faser af en flyvning for at undgå unødige forstyrrelser. Sådanne cockpit-regler og andre strategier ville fint kunne tilpasses sundhedssektoren.
Gerard Gormley hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
\ Kilder
- University of Indiana: What does Handedness have to do with Brain Lateralization (and who cares?)
- Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology: Rightleft Discrimination in Male and Female, Young and Old Subjects
- Medical Education: ‘Sorry, I meant the patient's left side’: impact of distraction on left–right discrimination
\ Visuospatiale færdigheder
Den verden, vi lever i, har forskellige farve-, højde-, længde- og dybdedimensioner. For at kunne fungere effektivt i hverdagens miljøer er det således helt nødvendigt at kunne analysere visuel information. Der skal analyseres former og farver ved de ting, man ser, ligesom man skal vurdere forskellige objekters relative position i forhold til andre objekter (om de er under, over, til højre eller venstre) og objekternes afstand til sig selv.
Det visuelle system er en forudsætning for visuel analyse og forståelse. Der er to adskilte hjerneprocesser involveret i det visuelle system. Den første analyserer objekters form. Den anden analyserer objekternes spatiale (rumlige) egenskaber, for eksempel størrelse og lokalisering.
Disse to processer bevirker, at hjernen kan transformere hele den visuelle information som øjnene opfanger til konstante visuelle oplevelser.
Den mentale forestillling er en evne, som gør det muligt at lave personlige repræsentationer af fysiske ting, billeder, lyde, lugte, følelser, etc. Evnen er særdeles vigtig, når man udfører komplekse opgaver, da den gør én i stand til at forestille sig forskellige begivenhedsforløb og tjekke om noget er glemt eller fejlvurderet.
Det er præcist, hvad der sker i både en fodboldkamp og et skakspil, da hjernen hele tiden skal forholde sig til næste aflevering eller træk, samt modstanderens reaktion herpå, inden handlingen udføres.
Den mentale forestillingsevne gør det muligt at lave en mental transformation af et objekt, at dreje det rundt og 'se det' fra forskellige vinkler og i forskellige sammenhænge.
