Nogle vil nok mene, at der skal noget helt særligt til frivilligt at hoppe i de kolde bølger henover vinteren. Og nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at vinterbaderes kroppe skam også er ganske særlige.

Ifølge studiet, der er publiceret i Cell Reports Medicine, tyder det på, at vinterbadning kombineret med saunabesøg gør kroppen i stand til at tilpasse sig ekstreme temperaturer: både lave og høje.

Regelmæssige dyp i det kolde vand efterfulgt af en svedetur i saunaen påvirker nemlig, hvordan det brune fedt (se faktaboks) forbrænder energi og producerer varme.

»Vi tror, at eksponeringen for varme giver dem en lavere kropstemperatur, og at eksponeringen for kulde giver en bedre regulering af det brune fedt,« siger Camilla Schéele, lektor og gruppeleder på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) på Københavns Universitet, der har været med til at lave studiet.

Når vinterbaderne bliver udsat for kulden, bliver noradrenalin frigivet. Noradrenalin er et hormon, som produceres i stressfyldte situationer, og når kroppen har brug for energi, som aktiverer varmeproduktionen i det brune fedt.

»Det er en energiforbrændende proces og øger derfor kroppens forbrænding af kalorier,« siger Camilla Schéele.

Interessante implikationer om vinterbadning

Det er et fint og superinteressant studie, mener Christian Aalkjær, professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, der har set studiet igennem for Videnskab.dk.

»Studiet tyder på, at når man regelmæssigt vinterbader og går i sauna, så sker der ændringer i måden, det brune fedt opfører sig på,« siger Christian Aalkjær.

Brunt fedt (til venstre) og hvidt fedt (til højre). De to typer fedtceller er meget forskellige, og måske kan vinterbadning påvirke de brune fedtceller til at sætte forbrændingen op. (Foto: Shutterstock)

Brunt fedt er sundt. Meget tyder på, at det brune fedt beskytter mod udvikling af fedme og formentlig også mod hjertekarsygdom.

Det brune fedt forbrænder sukker og fedt, så det er ligesom en radiator, der genererer varme til kroppen. Derfor er det også interessant at kigge på, om der sker ændringer med brunt fedt, når man vinterbader, mener Christian Aalkjær:

»Man er selvfølgelig fristet til at spørge, om der sker noget med kroppen, når man vinterbader. Vi har set, at der sker noget med, hvordan det brune fedt opfører sig. Og da der er en kobling mellem brunt fedt og hjertekarsygdom, så er det jo interessant,« siger Christian Aalkjær.  

Men vi kan ikke sige, at det er mere sundt at vinterbade end at lade være. Og det gør forskerne heller ikke.

»Men vi kan konkludere, at hvis du vinterbader, er det sandsynligt, at du vil øge din energiforbrænding, når du udsætter dig selv for lave temperaturer. Det indikerer vores studie,« siger Camilla Schéele.

Camilla Schéele har længe forsket i brunt fedt, og i den forbindelse er hun ofte blevet spurgt, om vinterbadning øger det brune fedt. Det blev anledningen til at gå i gang med studiet.

»Når vi bader i koldt vand, er det et ekstremt chok for kroppen. Det aktiverer det sympatiske nervesystem, som regulerer det brune fedt. Derfor syntes vi, det var ret interessant at undersøge, hvad der faktisk sker,« siger hun.

16 raske mænd afkølet på forskellig vis

Studiet er udført i Danmark under praktisk ledelse af Susanna Søberg i forbindelse med hendes ph.d-afhandling.

Deltagerne bestod af otte unge og raske mænd, der regelmæssigt vinterbader, og en kontrolgruppe med otte unge og raske mænd, der ikke vinterbader.

I den første undersøgelse havde deltagerne en hånd nede i koldt vand i tre minutter. Begge grupper reagerede på den lave temperatur, men vinterbaderne kunne bedre tolerere det kolde vand. Deres stigning i puls og blodtryk var lavere end kontrolgruppens.

I den anden undersøgelse brugte forskerne to køletæpper til at kontrollere og sænke deltagernes kropstemperatur.

Forskerne målte derefter aktiveringen af det brune fedt i deltagerne, da de blev udsat for en mere behagelig temperatur. Det gjorde de ved en PET-skanning.

I modsætning til vinterbaderne viste kontroldeltagerne tegn på aktiveret brunt fedt, som vises ved en optagelse af glukose.

Vinterbaderne havde også en lavere indre kropstemperatur. Det skyldes muligvis, at det brune fedt producerer mindre varme og et højere varmetab som en måde at tilpasse sig de varme saunabesøg.

Vinterbaderne forbrændte mange flere kalorier

Som forventet tyder det altså på, at brunt fedt finjusterer kropstemperaturen til en behagelig tilstand - ikke for varmt og ikke for koldt - for unge voksne.

Men det overraskede forskerne, at vinterbaderne ikke havde nogen aktivitet, da de blev eksponeret for den behagelige temperatur.

»Vi regnede med, at vinterbaderne ville have mere brunt fedtvæv end kontroldeltagerne. Men det viste sig, at de i stedet for havde en bedre regulering af deres kropstemperatur,« siger Camilla Schéele.

Da forskerne undersøgte aktiviteten af det brune fedt ved eksponeringen af de kolde temperaturer, steg aktiveringen i begge grupper. Men den store forskel var i energiforbruget, for vinterbaderne forbrændte mange flere kalorier.

Det betyder, at vinterbaderne forbrænder flere kalorier end kontrolgruppen, når de bliver kølet ned - muligvis på grund af deres højere varmeproduktion.

»Hvis vi kombinerer vores fund fra da deltagerne var behageligt varme, og da de var nedkølet, ser vi, at vinterbaderne har et højere varmetab. Derfor skal de producere mere varme end kontrolgruppen. Derfor tror vi, at de forbrænder flere kalorier,« siger Camilla Schéele.

Mulig betydning for hjertet

Selvom studiet ikke konkluderer, at vinterbadere er sundere, så viser studiet, at det brune fedts funktioner kan ændres. Studiet giver derfor anledning til at tænke, om forandringerne kan have betydning for hjertet.

»Studiet viser, at reguleringen af det brune fedts aktivitet kan ændres af vinterbadning, og det vil være interessant at undersøge, om disse ændringer kunne betyde noget for hjertekarsundheden. Men det vil være et enormt vanskeligt studie at sætte op,« påpeger Christian Aalkjær.

Ifølge Aalkjær er der formentlig en sammenhæng mellem aktivt brunt fedt og en lavere risiko for hjertekarsygdom. Men flere undersøgelser er nødvendige for at finde ud af, hvor sundt vinterbadning er.

Studiets begrænsninger: Få deltagere og manglende viden om vinterbadere

Desuden har studiet også sine begrænsninger.

Der er kun 16 - alle mandlige - deltagere, og det er »måske lige i underkanten« ifølge Christian Aalkjær. Men det tager forskerne højde for, så han mener ikke, at det alligevel er så afgørende.

Det er derimod muligheden for, at andre livsstilsfaktorer eller genetik spiller en rolle for resultaterne. Vi ved nemlig ikke, hvem der finder på at vinterbade, og det gør det svært at finde den rigtige kontrolgruppe.

Alligevel påpeger forskerne, at resultaterne kan have vigtig betydning for vores helbred, da aktiviteringen af brunt fedtvæv er forbundet med en lavere risiko for en lang række sygdomme.