Dansk eksperiment afslører, at vinterbaderes kroppe reagerer helt særligt på kulde
Det sunde, brune fedt opfører sig anderledes i vinterbadere. Det kan spille en rolle for hjertekarsundheden, mener dansk forsker.
vinterbadning danmark bedre blodomløb forbrænding brunt fedt

Under pandemien er vinterbadning blevet trendy, og det bringer godt nyt med sig. Nu tyder et dansk studie på, at vinterbaderes kroppe bedre kan tolerere ekstreme temperature, både kolde og varme. (Foto: Shutterstock)

Under pandemien er vinterbadning blevet trendy, og det bringer godt nyt med sig. Nu tyder et dansk studie på, at vinterbaderes kroppe bedre kan tolerere ekstreme temperature, både kolde og varme. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret. 

Der er kun 16 - alle mandlige - deltagere, og det er »måske lige i underkanten« ifølge Christian Aalkjær. Men det tager forskerne højde for, så han mener ikke, at det alligevel er så afgørende.

Det er derimod muligheden for, at andre livsstilsfaktorer eller genetik spiller en rolle for resultaterne. Vi ved nemlig ikke, hvem der finder på at vinterbade, og det gør det svært at finde den rigtige kontrolgruppe.

Alligevel påpeger forskerne, at resultaterne kan have vigtig betydning for vores helbred, da aktiviteringen af brunt fedtvæv er forbundet med en lavere risiko for en lang række sygdomme.

Man kan i nogen grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Nogle vil nok mene, at der skal noget helt særligt til frivilligt at hoppe i de kolde bølger henover vinteren. Og nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at vinterbaderes kroppe skam også er ganske særlige.

Ifølge studiet, der er publiceret i Cell Reports Medicine, tyder det på, at vinterbadning kombineret med saunabesøg gør kroppen i stand til at tilpasse sig ekstreme temperaturer: både lave og høje.

Regelmæssige dyp i det kolde vand efterfulgt af en svedetur i saunaen påvirker nemlig, hvordan det brune fedt (se faktaboks) forbrænder energi og producerer varme.

»Vi tror, at eksponeringen for varme giver dem en lavere kropstemperatur, og at eksponeringen for kulde giver en bedre regulering af det brune fedt,« siger Camilla Schéele, lektor og gruppeleder på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) på Københavns Universitet, der har været med til at lave studiet.

Brunt fedt vs. hvidt fedt

Alle pattedyr som mennesker og mus har to slags fedtvæv, hvidt og brunt fedtvæv.

Det hvide fedtvæv oplagrer overskydende energi og findes spredt over hele kroppen, men ofte hovedsageligt omkring maveregionen (æbleform) eller omkring hofte og lår (pæreform).

Det brune fedtvæv derimod er til stede i langt mindre mængder, muligvis kun i ganske få gram i et voksent menneske. Det brune fedtvæv ophober også fedt, men i langt mindre mængder end det hvide fedtvæv.

Læs mere i artiklen Hvidt og brunt fedt er ikke ét fedt

Når vinterbaderne bliver udsat for kulden, bliver noradrenalin frigivet. Noradrenalin er et hormon, som produceres i stressfyldte situationer, og når kroppen har brug for energi, som aktiverer varmeproduktionen i det brune fedt.

»Det er en energiforbrændende proces og øger derfor kroppens forbrænding af kalorier,« siger Camilla Schéele.

Interessante implikationer om vinterbadning

Det er et fint og superinteressant studie, mener Christian Aalkjær, professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, der har set studiet igennem for Videnskab.dk.

»Studiet tyder på, at når man regelmæssigt vinterbader og går i sauna, så sker der ændringer i måden, det brune fedt opfører sig på,« siger Christian Aalkjær.

brunt hvidt fedt vinterbadning

Brunt fedt (til venstre) og hvidt fedt (til højre). De to typer fedtceller er meget forskellige, og måske kan vinterbadning påvirke de brune fedtceller til at sætte forbrændingen op. (Foto: Shutterstock)

Brunt fedt er sundt. Meget tyder på, at det brune fedt beskytter mod udvikling af fedme og formentlig også mod hjertekarsygdom.

Det brune fedt forbrænder sukker og fedt, så det er ligesom en radiator, der genererer varme til kroppen. Derfor er det også interessant at kigge på, om der sker ændringer med brunt fedt, når man vinterbader, mener Christian Aalkjær:

»Man er selvfølgelig fristet til at spørge, om der sker noget med kroppen, når man vinterbader. Vi har set, at der sker noget med, hvordan det brune fedt opfører sig. Og da der er en kobling mellem brunt fedt og hjertekarsygdom, så er det jo interessant,« siger Christian Aalkjær.  

Men vi kan ikke sige, at det er mere sundt at vinterbade end at lade være. Og det gør forskerne heller ikke.

»Men vi kan konkludere, at hvis du vinterbader, er det sandsynligt, at du vil øge din energiforbrænding, når du udsætter dig selv for lave temperaturer. Det indikerer vores studie,« siger Camilla Schéele.

Camilla Schéele har længe forsket i brunt fedt, og i den forbindelse er hun ofte blevet spurgt, om vinterbadning øger det brune fedt. Det blev anledningen til at gå i gang med studiet.

»Når vi bader i koldt vand, er det et ekstremt chok for kroppen. Det aktiverer det sympatiske nervesystem, som regulerer det brune fedt. Derfor syntes vi, det var ret interessant at undersøge, hvad der faktisk sker,« siger hun.

Det sympatiske nervesystem


Det ene af to nervesystemer, der tilsammen udgør det autonome nervesystem.

Det sympatiske nervesystem styrer binyremarven og regulerer reaktioner på vrede og frygt og gør kroppen kampklar.

Det vil sige, at det øger hjerteaktiviteten, får pulsen og blodtrykket til at stige, pumper blodet til musklerne, får blodsukkeret til at stige og udvider luftvejene og pupillerne.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

16 raske mænd afkølet på forskellig vis

Studiet er udført i Danmark under praktisk ledelse af Susanna Søberg i forbindelse med hendes ph.d-afhandling.

Deltagerne bestod af otte unge og raske mænd, der regelmæssigt vinterbader, og en kontrolgruppe med otte unge og raske mænd, der ikke vinterbader.

I den første undersøgelse havde deltagerne en hånd nede i koldt vand i tre minutter. Begge grupper reagerede på den lave temperatur, men vinterbaderne kunne bedre tolerere det kolde vand. Deres stigning i puls og blodtryk var lavere end kontrolgruppens.

I den anden undersøgelse brugte forskerne to køletæpper til at kontrollere og sænke deltagernes kropstemperatur.

Forskerne målte derefter aktiveringen af det brune fedt i deltagerne, da de blev udsat for en mere behagelig temperatur. Det gjorde de ved en PET-skanning.

I modsætning til vinterbaderne viste kontroldeltagerne tegn på aktiveret brunt fedt, som vises ved en optagelse af glukose.

Vinterbaderne havde også en lavere indre kropstemperatur. Det skyldes muligvis, at det brune fedt producerer mindre varme og et højere varmetab som en måde at tilpasse sig de varme saunabesøg.

Vinterbaderne forbrændte mange flere kalorier

Som forventet tyder det altså på, at brunt fedt finjusterer kropstemperaturen til en behagelig tilstand - ikke for varmt og ikke for koldt - for unge voksne.

Men det overraskede forskerne, at vinterbaderne ikke havde nogen aktivitet, da de blev eksponeret for den behagelige temperatur.

»Vi regnede med, at vinterbaderne ville have mere brunt fedtvæv end kontroldeltagerne. Men det viste sig, at de i stedet for havde en bedre regulering af deres kropstemperatur,« siger Camilla Schéele.

Da forskerne undersøgte aktiviteten af det brune fedt ved eksponeringen af de kolde temperaturer, steg aktiveringen i begge grupper. Men den store forskel var i energiforbruget, for vinterbaderne forbrændte mange flere kalorier.

Det betyder, at vinterbaderne forbrænder flere kalorier end kontrolgruppen, når de bliver kølet ned - muligvis på grund af deres højere varmeproduktion.

»Hvis vi kombinerer vores fund fra da deltagerne var behageligt varme, og da de var nedkølet, ser vi, at vinterbaderne har et højere varmetab. Derfor skal de producere mere varme end kontrolgruppen. Derfor tror vi, at de forbrænder flere kalorier,« siger Camilla Schéele.

Mulig betydning for hjertet

Selvom studiet ikke konkluderer, at vinterbadere er sundere, så viser studiet, at det brune fedts funktioner kan ændres. Studiet giver derfor anledning til at tænke, om forandringerne kan have betydning for hjertet.

»Studiet viser, at reguleringen af det brune fedts aktivitet kan ændres af vinterbadning, og det vil være interessant at undersøge, om disse ændringer kunne betyde noget for hjertekarsundheden. Men det vil være et enormt vanskeligt studie at sætte op,« påpeger Christian Aalkjær.

Ifølge Aalkjær er der formentlig en sammenhæng mellem aktivt brunt fedt og en lavere risiko for hjertekarsygdom. Men flere undersøgelser er nødvendige for at finde ud af, hvor sundt vinterbadning er.

Studiets begrænsninger: Få deltagere og manglende viden om vinterbadere

Desuden har studiet også sine begrænsninger.

Der er kun 16 - alle mandlige - deltagere, og det er »måske lige i underkanten« ifølge Christian Aalkjær. Men det tager forskerne højde for, så han mener ikke, at det alligevel er så afgørende.

Det er derimod muligheden for, at andre livsstilsfaktorer eller genetik spiller en rolle for resultaterne. Vi ved nemlig ikke, hvem der finder på at vinterbade, og det gør det svært at finde den rigtige kontrolgruppe.

Alligevel påpeger forskerne, at resultaterne kan have vigtig betydning for vores helbred, da aktiviteringen af brunt fedtvæv er forbundet med en lavere risiko for en lang række sygdomme.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.