Børnehavens legetøj inficeret med skadelige bakterier
Legetøj, puderum, sofaer, borde og stole i daginstitutioner kravler med bakterier. Nyt innovativt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan blandt andet nanoteknologi kan bruges til at komme problemet til livs.

Smitsomme bakterier på legetøj, pusleborde og i puderum i børnehaver gør børn syge. Ny dansk forskning peger på at begrænse den indirekte smitte fra overflader ved hjælp af blandt andet nye rengøringsrutiner og nanoteknologi. (Foto: Colourbox)

Smitsomme bakterier på legetøj, pusleborde og i puderum i børnehaver gør børn syge. Ny dansk forskning peger på at begrænse den indirekte smitte fra overflader ved hjælp af blandt andet nye rengøringsrutiner og nanoteknologi. (Foto: Colourbox)

I dag har børn i vuggestuer omkring 15-20 sygedage om året. Tallet for børnehaver er kun en smule lavere.

Syge børn holder forældrene hjemme fra arbejde, og derfor er det et stort samfundsproblem, at børnene er ofte syge.

På den baggrund har blandt andre Københavns Universitet, Rigshospitalet, Aalborg Universitet og DHI etableret et stort innovationskonsortium (SIB), som skal kigge på omfanget af smitteoverførsel fra overflader og finde rengøringsløsninger, så børn i fremtiden ikke bliver så ofte syge i daginstitutionerne. Projektet støttes finansielt af Rådet for Teknologi og Innovation.

»I Institutioner er der rigtig meget sygdom, og det vil vi gerne reducere. Tidligere har mange forskere kigget på den direkte smitte mellem børn, hvor børnene smitter hinanden gennem berøring eller hoste og lignende. Reducering af den type smitte er meget omkostningsfuld, da det næsten uundværligt kræver flere kvadratmetre institution per barn.«

»Vores vinkel er at kigge på typiske overflader i børnehaver, hvor bakterierne findes, og se om rengøringsløsninger kan reducere sygedagsantallet på en billig måde,« fortæller den ene af innovationskonsortiets tre ph.d-studerende, læge Tobias Ibfelt fra Rigshospitalets Infektionshygiejniske Enhed.

Legetøj med tarmbakterier

Innovationskonsortiets projektarbejde er delt op i tre hovedformål:

  1. Finde ud af, hvilke overflader der er ’hotspots’ for bakterier.
  2. Finde rengøringsløsninger, som kan reducere bakteriemængden på overflader.
  3. Finde egnede overfladebehandlingsmetoder, som gør behandlede overflader lettere at holde fri for bakterier.

Tobias Ibfelts har brugt januar, februar og marts måned på at indsamle prøver fra forskellige overflader i 24 integrerede dagsinstitutioner i København og Nyborg. Specielt legetøj, puder i puderum, hynder i sofaer, pusleborde og spiseborde er bakteriernes foretrukne opholdsteder.

Prøverne blev primært taget i vuggestuedelen af de integrerede institutioner, da det er blandt vuggestuebørn, der ofte putter ting i munden, at faren for den indirekte smitte fra legetøj eller overflader er størst.

»Der er selvfølgelig bakterier over alt, så min opgave er at identificere de sygdomsfremkaldende bakterier blandt masserne af uskadelige bakterier. Vores forsøg er ikke tilendebragt endnu, men vores foreløbige resultater viser, at der er bakteriel forurening fra afføring i 10 procent af vores prøver og bakteriel forurening med luftvejsbakterier i 15 procent af vores prøver. Overflader i daginstitutioner er helt klart mere beskidte, end hvad godt er, hvilket øget risikoen for smitteoverførsel og dermed syge børn,« fortæller Tobias Ibfelt.

Rengøring er vejen frem

Sideløbende med Tobias Ibfelts forskning arbejder nogle af hans kolleger med dagsinstitutionernes rengøringsteams. Her laver de nye standarder for rengøring, så blandt andet spisebordene tørres af inden frokost og ikke kun efter frokost. Puslepladserne bliver ligeledes rengjort mere omhyggeligt og oftere end tidligere.

Grundig rengøring af de to steder kan alene give en kraftig reduktion i antallet af sygedage.

»Ved at vaske puslepuderne og spisebordene grundigere end tidligere håber vi, at man kan reducere sygefraværet med omkring 10 procent,« fortæller Tobias Ibfelt.

Nanoteknologi i puderummene

Materialerne i institutionen er også til grundig undersøgelse. Her er det ph.d-studerende Troels H. B. Eriksen fra Statens Byggeforskningsinstitut der i samarbejde med Institut for Fysik og Nanoteknologi ved Aalborg Universitet kaster sin ekspertise ind i innovationsprojektet.

»Min forskning består i både at  undersøge hvorvidt der er et potentiale i at mindske mængden af smitsomme mikroorganismer i daginstitutioner ved brug af overfaldebehandlingsmetoder, samt designe konkrete behandlingsmetoder til formålet,« forklarer Troels H. B. Eriksen.

Troels H. B. Eriksen undersøger både overflader, der er mange af i institutioner, som eksempelvis behandlede træoverflader, men også overflader der er svære at gøre rene. I den sammenhæng undersøger han forskellige overfaldebehandlingsmetoder, som kan gøre rengøringen lettere.

»Der er visse ting i institutioner, som er meget svære at gøre rene. Det er blandt andet tekstiloverflader, som vi finder i puderum, gardiner eller hynder. Hertil er jeg i gang med at udvikle en overfladebehandlingsmetode som i praksis vil tage form af en spray med nanofibre, som enten er antimikrobielle eller på anden måde neutralisere bakterierne, så de ikke længere kan smittetrussel for børnene.«

»Desuden kigger jeg på en lignende metode, der kan gøre rengøringen af behandlede træoverflader lettere. En af de helt store udfordringer ved denne process er selvfølgelig at udvikle nogle metoder som både har den ønskede effekt, men samtidig er uskadelige for børnene,« fortæller Troels H. B. Eriksen.

Bedre rengøring er vejen frem

I det hele taget er rengøring mulighedernes land, når det gælder reduktion i sygedage blandt børn i dagsinstitutioner.

Troels H. B. Eriksen og Tobias Ibfelt er sikre på, at man kan lave en drastisk reduktion af sygdom i dagsinstitutionerne og samtidig holde forældre og bedsteforældre på arbejde ved at målrette rengøringen. Det skal gøres ved at koncentrere den om de overflader, der har flest bakterier, og samtidig ændre på overfladerne, så de er nemmere at rengøre.

Innovationskonsortiet kommer med sine endelige løsningsforslag om halvandet år.

 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk