At screene eller ikke at screene.
Lægerne er stadig i tvivl om den gavnlige effekt af at screene alle ældre mænd for prostatakræft, fordi alt for mange risikere at blive unødvendigt behandlet og for få reddes. Den mistanke blev for nyligt bekræftet af et forskningsstudie offentliggjort i British Medical Journal, der viste, at rutinemæssige screeninger ikke reducerede antallet af dødsfald.
Men et andet studie publiceret i samme tidsskrift viser ifølge BBC News, at man ved hjælp af én blodprøve fra alle 60-årige kan dele mændene op i to grupper:
Dem, der er i risikozonen for at udvikle en potentiel dødelig form for prostatakræft – og dem, som enten vil undgå sygdommen eller udvikle den så langsomt, at den ikke vil nå at blive livstruende i deres levetid.
I Danmark får cirka 3.000 mænd om året konstateret prostatakræft, og omkring 60 procent dør af den. Det er den næsthyppigste kræftform blandt mænd efter hudkræft.
Leder efter sladrehank i blodet
Der findes en talemåde, der siger, at prostatakræft ikke er noget man dør af, men med. Det er til dels rigtigt, for opgørelser fra obduktioner viser, at omkring 50 procent af alle mænd over 70 år har den i kroppen.
For at gøre screeningsmetoder effektive skal metoderne derfor kunne afgøre, om der er tale om en aggressiv og potentiel dødelig variant af kræften – eller en uskadelig langsomt voksende svulst.
\ Fakta
VIDSTE DU
Prostata er en lille kirtel på størrelse med en valnød tæt på urinblæren, som kun mænd har.
Screeninger i dag sker ved hjælp af en blodprøve, som afslører forhøjede værdier af det såkaldte prostataspecifikke antigen (PSA). Men PSA-værdien kan også stige af naturlige årsager, og indtil nu har man ikke kunnet afgøre, om stigningen skyldes en farlig eller fredelig form for prostatakræft.
De højeste værdier gav dødelig kræft
Det nye forskningsstudie ledet af professor Hans Lilja fra Memorial Sloan Kettering Medical Center i New York fandt dog, at 9 ud af 10 prostatakræft-dødsfald fandt sted hos mænd med de højeste værdier af PSA.
Resten havde en ubetydelig risiko for at udvikle sygdommen og dø af den.
Værdierne var baseret på blodprøver, som testpersonerne fik taget som 60-årige.
På den baggrund vil man ifølge forskerne kunne fortælle over halvdelen af de 60-årige, at de er uden for farezonen efter en sådan prøve. De vil dermed kunne droppe screeningerne fremover.
Flere forskere siger dog til BBC News, at studiets resultater skal tages med forbehold og bør følges op af yderligere undersøgelser.
Studiet byggede på blodprøver fra 1167 mænd og af dem døde 35 af sygdommen.
