I omkring seks måneder har to savannebavianer levet og fungeret med transplanterede grisehjerter.
Genetiske ændringer i grisehjerterne samt en ny transplantionsteknik er forklaringen bag, skriver ScienceNews.
Det er forskere fra Ludwig-Maximilians-Universität i München, der står bag forsøget, hvor man har transplanteret grisehjerter ind i 14 hanbavianer.
Udover de to bavianer, der overlevede i knap seks måneder, overlevede yderligere to af bavianerne i over tre måneder.
Inden grisehjerterne blev transplanteret, blev de redigeret, så de producerede en menneskelig version af to proteiner:
- CD46, der kan blokere processen, hvor immunforsvaret vil forsøge at prikke huller i fremmede celler
- Og thrombomodulin, der forhindrer blodet i at størkne efter en operation.
Forskerne sørgede også for, at grisene, som hjerterne blev taget fra, ikke producerede alpha-gal allergener, der lægger sig omkring cellerne i alle pattedyr, pånær mennesker og primater. Alpha-gal allergener får ofte immunforsvaret til at angribe de transplanterede organer.
- De koblede hjerterne op til en maskine, der pumpede et iltet miks af blod og næringsstoffer ind i hjernen under transplantationen.
- De undgik, at hjertet hævede og blev for stort efter transplantationen, ved at mindske bavianernes blodtryk. Det kan nemlig skade omkringliggende organer.
\ Læs mere
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Videnskab.dk har tidligere skrevet om forskere fra blandt andet Danmark, der har brugt CRISPR til at komme et skridt nærmere at kunne transplantere griseorganer ind i mennesker.
\ Læs mere
fghs
