Det har længe været et populært råd til mennesker, der prøver at tabe sig, at de skal undgå at spise sent om aftenen eller om natten.
Det er ikke så mærkeligt, da en stor mængde forskning viser, at spisning sent på døgnet er forbundet med vægtøgning og øget risiko for fedme.
Indtil nu har kun få studier undersøgt, præcist hvorfor sen spisning er forbundet med vægtforøgelse. En ny amerikansk undersøgelse har imidlertid besluttet sig for at afdække dette spørgsmål.
Forskerne bag den fandt ud af, hvis man eksempelvis spiste fire timer senere end normalt, ændrede det rent faktisk mange af de fysiologiske og molekylære mekanismer, som fremmer vægtøgning.
Undersøgelsen supplerer andre nyligt publicerede undersøgelser, der viser, at hvis man spiser tidligere på dagen, gavner det både ens appetit og vægtkontrol.
At spise sent
Forskerne udførte forsøget ved at få 16 deltagere til at følge to forskellige måltidsprogrammer, der hver især strakte sig over seks dage i alt:
- Deltagerne i den første gruppe spiste deres måltider tidligt på dagen, og dagens sidste måltid blev indtaget godt 6 timer og 40 minutter før sengetid.
- I den anden gruppe spiste deltagerne alle deres daglige måltider cirka fire timer senere end gruppe 1. Det betød, at de sprang morgenmaden over og i stedet fik frokost, aftensmad og et endnu senere måltid. Det sidste måltid blev indtaget kun 2,5 time før sengetid.
Undersøgelsen blev udført i et kontrolleret forskningsmiljø, der sikrede, at deltagerne i hver gruppe indtog en identisk diæt, og at alle deres måltider blev jævnt fordelt med godt fire timer imellem sig.
For at forstå hvordan sen spisning påvirker kroppen, kiggede forskerne specifikt på tre forskellige parametre, der er forbundet med vægtøgning:
- Appetittens betydning
- Spisetidspunktets indflydelse på energiomsætningen (kalorieforbrænding)
- Molekylære forandringer i fedtvævet
Appetit blev målt ved hjælp af to forskellige teknikker: Den første gik ud på at få deltagerne til at bedømme deres sultfornemmelse i løbet af dagen, mens den anden bestod i at indsamle blodprøver.
Disse blodprøver blev undersøgt for niveauet af appetitregulerende hormoner, såsom leptin (der hjælper os med at føle os mætte) og ghrelin (som får os til at føle os sultne).
Hormonerne blev målt en gang i timen over en 24 timers-periode i løbet af den tredje og sjette dag i hvert forsøg.
For at måle effekten af spisetiderne på det daglige energiforbrug blev der anvendt en metode, som kaldes ’indirekte kalometri’. Her måles både den iltmængde, et menneske bruger, samtidig med den mængde af kuldioxid, det producerer.
Det kan hjælpe forskerne med at bedømme, hvor mange kalorier et menneskes krop forbrænder i løbet af en normal dag.
For at undersøge hvordan det at spise sent påvirker den måde, kroppen lagrer fedt på et molekylært niveau, tog forskerne en fedtvævsbiopsi fra maveregionen. Kun halvdelen af deltagerne indvilligede i dette.
Forskerholdet fandt ud af, at i forhold til en tidlig indtagelse af måltider øgede den sene spisning ikke bare den subjektive sultfornemmelse den følgende dag, men også mængden af ’sulthormoner’ i blodet – på trods af at deltagerne fik den samme mad serveret i begge forsøgsprotokoller.
Sen spisning forårsagede også et fald i antallet af forbrændte kalorier den følgende dag. Hos de deltagere, som fik taget en fedtvævsbiopsi, viste det sig desuden, at sen spisning også forårsagede molekylære forandringer, der fremmer lagring af fedt.
Sammenlagt indikerer disse resultater, at sen spisning fører til flere fysiologiske og molekylære forandringer, som over tid kan føre til vægtøgning.
Potentiale for vægtøgning
Selv om vi ikke fuldt ud forstår alle mekanismerne, der medfører, at det at spise sent fremmer vægtøgning, viser denne undersøgelse, at der sandsynligvis er tale om resultatet af et samspil mellem flere faktorer.
Én teori om, hvorfor det at spise sent om aftenen forårsager vægtøgning, kæder det sammen med vores døgnrytme.
Menneskets krop har en naturlig døgnrytme, der bliver kontrolleret af hjernen ved at påvirke hormonernes naturlige stigning og fald. Et forløb, som er særligt følsomt for påvirkning fra dagslys og fødeindtag.
Spisetidspunkter er tæt forbundet med menneskets døgnrytme, eftersom vi normalt sover, når det er mørkt udenfor, og spiser, når det er dagslys.
Når vi spiser sent, kan det udfordre den naturlige døgnrytme og medføre ændringer i kroppens sultsignaler og den måde, den forbrænder kalorier og lagrer fedt på.
Denne sammenhæng er imidlertid – indtil videre – kun blevet påvist i forsøg med dyr.
\ Læs mere
Da det nye forsøg kun blev udført på et begrænset antal deltagere og inden for en meget kort tidsperiode, vil det være nødvendigt med yderligere forskning, for at opnå en større forståelse af om disse forandringer kun er midlertidige, og hvilken betydning længerevarende perioder med sen spisning kan have på disse vægtøgningsmekanismer.
Andre studier viser imidlertid, at mennesker, som ynder at spise sent om aftenen, også har en tendens til at tage lettere på.
Mere omfattende undersøgelser, der har set på forholdet mellem forstyrrelser i spisetidspunkter og energibalancen (såsom at springe morgenmaden over, spise sent om aftenen og skifteholdsarbejde), har vist, at disse spisemønstre kan forbindes med vægtøgning og højere risiko for stofskiftesygdomme, eksempelvis forhøjet blodtryk eller type 2-diabetes.
Undersøgelsen hér føjer sig dermed til en voksende mængde af evidens, der viser præcis, hvor stor betydning tidspunktet for måltidsindtagelse kan have, når det handler om kropsvægt.
Baseret på konklusionen af denne og lignende undersøgelser, skulle mennesker, der holder øje med vægten, måske overveje at droppe de sene snacks og i stedet spise de fleste af deres måltider tidligere på dagen.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Jørn Busch Olsen.
