Aktive unge bliver lykkeligere voksne
Unge, som træner regelmæssigt, får bedre humør senere i livet, viser norsk studie.

NTNU-studiet er det allerførste, som viser, at træning har en langtidseffekt på vores humør. (Foto: Colourbox)

NTNU-studiet er det allerførste, som viser, at træning har en langtidseffekt på vores humør. (Foto: Colourbox)

Et nyt NTNU-studie (Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet) af psykologiske fordele ved træning viser, at fysisk aktivitet i ungdomsårene påvirker vores humør senere i livet.

Forskerne har tidligere identificeret både fysiske langtidseffekter af træning og at fysisk aktivitet giver bedre humør kort tid efter træningen, men NTNU-studiet er det allerførste, som viser, at træning har en langtidseffekt på humøret.

»Vi har set på, hvordan træning i en ung alder påvirker den lykkefølelses og det humør, vi får som voksne. Vi fandt ud af, at træningen, som man foretager som voksen, er en vigtig faktor for vores humør,« fortæller stipendiat Martin Rasmussen fra Psykologisk Institut, NTNU. 

»Men det fremgik også tydeligt, at de som trænede, da de var mellem 16 og 18 år, oftere opgav positivt humør som voksne.«

Vigtigere end penge

Studiet blev gennemført blandt 438 voksne mennesker, som via et spørgeskema rapporterede om træning i ungdommen, træning som voksen, og hvordan de havde det nu.

Lykke kan komme af mange ting, og nu tyder det på, at jo mere fysisk aktiv, du har været som ung, jo mere lykkelig er du som voksen. (Foto: Colourbox)

Spørgeskemaet skelnede mellem forskellige typer af aktiviteter, men resultatet viste, at det ikke spillede nogen rolle, om de, der svarede, havde deltaget i holdidræt eller individuel idræt.

Resultaterne viste, at de, der havde lavet fysisk aktivitet i ungdomsårene, var mest aktive som voksne, men forskerne kunne også se en positiv langtidseffekt af træningen på humøret i voksenalderen.

»Dette viser, at træning er en af flere faktorer, som påvirker vores humør. Træningen udgør nok en lille procentandel alene, men i lykkeforskning er selv små procenter vigtige.«

»Tidligere forskning har vist, at lottomillionærer ikke er lykkeligere et par år efter, at gevinsten blev sat ind på deres konto, og derfor er det interessant, at vi faktisk fandt en positiv langtidseffekt af træning i ungdomsårene,« oplyser Martin Rasmussen.

Efterlyser mere forskning

Han har alligevel ikke noget godt svar på, hvorfor træningen faktisk giver os et bedre humør.

Måske påvirkes hjernen på langt sigt, hvis den bliver påvirket positivt af træning, mens den stadig er i udviklingsstadiet. (Foto: Colourbox)

»Jeg har fået flere forslag fra andre forskere. Måske er det sådan, at når træningen sker i en alder, hvor hjernen udvikles, udløses de rigtige kemikalier – og dette gør, at der udløses flere af disse kemikalier senere i livet. Vi har ingen gode forklaringer, og derfor ser jeg gerne, at der udføres flere studier i de psykologiske fordele ved træning,« siger Martin Rasmussen.

Værktøj til lykkemåling

Det er ingen enkel opgave at måle lykke, og forskerne tog derfor to forskellige værktøjer i brug i spørgeskemaet.

Det første, Profile of Mood States (POMS), opstiller 65 negative og positive adjektiver – som for eksempel ”venlig”, ”munter”, ”gnaven” og ”dyster”. De som svarede, skulle så opgive i hvor høj grad ordet beskrev, hvordan han eller hun følte.

Det andet værktøj, The Subjektive Happiness Scale, opstiller fire forskellige sætninger om lykkefølelse. De, der deltog i undersøgelsen, blev så bedt om at oplyse, hvor godt disse udsagn stemte med virkeligheden på det tidspunkt, hvor spørgeskemaet blev udfyldt.

Begge værktøjer bliver benyttet i forskning i lykkefølelse, og de er også brugt i studier af idræt og træning.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.