Vi er kommet et skridt tættere på at forstå den mest aggressive form for hjernekræft, glioblastomer. Uden behandling lever man ofte kun nogle måneder, mens man med behandling kan overleve omkring halvandet år.
For nogle patienter har behandlingen dog kun ringe effekt, men hvilke patienter det drejer sig om, har været svært at vurdere fra lægernes side. Indtil nu.
Forskere fra USA og Danmark har udviklet en ny billedteknik, som mere præcist end før viser, hvordan ’arkitekturen’ af hjernesvulsters blodårer påvirkes af medicinen, og dermed kan de bedre vurdere, om behandlingen vil virke, eller om der i stedet skal skiftes til en anden type behandling.
»Med den nye billedteknik kan vi beregne, hvordan blodkarrene i kræftsvulsten ser ud og ud fra det vurdere ret præcist, om patienten vil leve længere ved at få behandling,« siger medforfatter til studiet, lektor Kim Mouridsen fra Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet
Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine.
Forskere brugte MR-skannere på en ny måde
Kim Mouridsen, som er leder ved forskergruppen Neuroimaging Methods, har været med til at udvikle en matematisk struktur, som kan integreres i en almindelig MR-skanner.
Groft sagt kan matematikken bearbejde de signaler, som kommer ud af en MR-skanning, til nogle kurver, der i et koordinatsystem enten drejer med eller mod uret.
Når kurven drejer mod uret, betyder det, at svulsten har mange mærkelige, ineffektive blodårer.
\ Fakta
Glioblastomer er den mest aggressive type hjernekræft, der findes. Cirka 260 personer rammes hvert år i Danmark, og kun 3,5 procent er i live efter fem år. Den høje dødelighed skyldes blandt andet, at glioblastomerne har en voldsom evne til at danne blodkar. Svulsterne er i konstant iltunderskud og danner derfor et kaotisk garnnøgle af blodårer i og omkring svulsten. »Det bliver til sådan en stor, blodfyldt fanden, som trykker på hjernen, og giver de her ret svære symptomer, så man for eksempel ændrer personlighed,« siger lektor Kim Mouridsen. De farlige svulsters blodårer har tendens til at lave lækager og ende i blindgyder. Blodet flyder ikke jævnt som i raskt væv, men kan både stå stille i årerne og komme i pludselige stød.
De underlige blodkar er tegn på, at hjernesvulsten mangler ilt, og iltfattige svulster er farlige, fordi de er sværere at behandle.
En iltet svulst er nemmere at behandle
Behandlingen består som regel af medicin, som hæmmer væksten af nye blodkar.
Det får både knuden til at skrumpe og blive mindre iltfattig, fordi blodkarrene bliver mere effektive - og når der kommer ilt til tumoren, virker kemoterapi og stråleterapi bedre.
Dermed kan man både få svulsten til at skrumpe og samtidig øge chancerne for at holde sygdommen i skak med traditionel kræftbehandling.
Metode kan forudsige, hvem der lever længere
Det er dog ikke alle, der reagerer på den blodkarhæmmende medicin.
Med den nye billedmetode kunne forskerne allerede efter få uger forudsige, om medicinen ville forlænge patientens levetid.
De patienter, hvor svulstens blodkar begyndte at normalisere sig indenfor en måned, levede i gennemsnit 341 dage, mens de, hvis blodårer ikke rettede sig til, overlevede 146 dage.
»Nu er vi på én gang både et skridt videre med at forstå, hvorfor medicinen ikke virker på alle, samtidig med at vi har fundet en måde til at forudsige, om behandlingen vil virke. Så kan vi få iværksat en anden behandling til de patienter, der ikke reagerer, med det samme,« siger Kim Mouridsen.
Praktisk med ufarlig overvågning
\ Fakta
Magnetisk Resonans-teknologi (MR) er en teknik til at fremstille billeder af kropsvæv og blodkar ved at udsætte patienter for radiofrekvente signaler, mens de er placeret i et kraftigt magnetfelt. Forskellene mellem vævstyper kan fremhæves i et billede ved at bruge kontrastmidlet gadolinium, som sprøjtes ind i blodbanen. MR-skanneren modtager signaler fra vævet og bruger så informationer i signalerne til at danne billeder.
Videnskab.dk har forelagt resultaterne for overlæge Ulrik Lassen, der arbejder med eksperimentiel kræftbehandling på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet. Han var ikke involveret i studiet.
Han fremhæver fordelen ved, at den nye metode er bedre for patienten.
»Den er non-invasiv, det vil sige, at man ikke behøver at gå ind med for eksempel en kikkert eller skære i patienten. Det er meget spændende,« siger Ulrik Lassen.
Ny metode giver flere detaljer om svulsten
Ulrik Lassen arbejder blandt andet med afprøvning af ny medicin, der hæmmer væksten af blodkar, og fortæller, at det i dag er svært at måle effekten af behandlingen.
Men den nye billedteknik kan fortælle mere nuanceret om svulstens karaktér end en almindelig MR-skanning. Endvidere kan det vise mere detaljeret, hvordan den blodkarhæmmende medicin virker.
»Man kan ikke alene se knudens størrelse, men også selve blodkarrenes struktur. Nogle gange bliver knuderne ikke mindre af medicinen, men behandlingen har alligevel en effekt, fordi kræften bliver mere modtagelig for kemoterapi,« siger Ulrik Lassen.
Bør fastslås endeligt med nye undersøgelser
Han peger på, at man må forske videre i metoden.
Studiet tog nemlig udgangspunkt i gamle MR-skanninger af 30 patienter med glioblastomer.
»Det er som altid med sådan nogle studier, at man skal lave nogle prospektive forsøg, det vil sige, at man laver undersøgelserne igen, men med nye patienter. Det er oplagt at gå videre med det, for der er bestemt behov for nye teknikker, der kan måle effekten af behandlingen,« siger Ulrik Lassen.
