Nye forsøg med en ellers alment accepteret behandling af småbørn viser, at behandlingen ikke hjælper i Afrika.
I det nye forsøg har den nemlig taget flere liv, end den har reddet.
Behandlingen var ikke specifikt testet, før den blev taget i brug i USA og europæiske lande for ti år siden. Det skriver den engelske avis The Guardian på baggrund af et nyt studie, der er offentliggjort i The New England Journal of Medicine.
Da behandlingen for nylig skulle afprøves på sygehuse i Kenya, Uganda og Tanzania, var det mest for at se, om den også egnede sig til afrikanske forhold.
Projektet havde været mødt med indvendinger om, at det kunne betragtes som uetisk kun at give behandlingen til nogle børn og ikke til alle, da behandlingen blev regnet for at være effektiv mod chok ved alvorlige infektioner som for eksempel blodforgiftning og hjernehindebetændelse.
Resultatet af studiet var imidlertid, at 92,7 procent af børnene, som ikke fik behandlingen, overlevede, mens procentdelen kun var på 89,4 for de børn, som rent faktisk modtog behandlingen.
»Jeg er både overrasket og skuffet over resultaterne fra dette studie,« siger Claus Klingenberg, der er overlæge ved børneafdelingen på Universitetssykehuset Nord-Norge.
Behandling for blodforgiftning ses sjældent
Behandlingen går ud på at tilføre væske til blodet med en kanyle. Grunden til, at man bruger væskebehandling ved alvorlige infektioner som blodforgiftning, er, at det får væske til at sive fra blodårerne og ud i vævet.
Det giver nemlig dårlig blodcirkulation og lavt blodtryk.
Ved alvorlige infektioner som blodforgiftning er behandling med infusion af relativt store doser væske over kort tid, cirka 40-60 milliliter per kilo kropsvægt, en etableret praksis i f.eks. Norge, siger Klingenberg.
»Det er også eksplicit anbefalet i internationale retningslinjer, at det regnes for at en behandling, som redder liv, og som er rigtig at benytte. Og det gælder både i rige og fattige lande,« siger han.
»På kurser i Advance Paediatric Life Support (APLS) er væskebehandling ved chok, uanset årsagen, det anbefalede. Når det så er sagt, er det jo heldigvis sjældent, at man ser sådanne alvorlige infektioner hos små børn i Norge,« siger Claus Klingenberg.
Ville afprøve behandlingen under afrikanske forhold
Det nypublicerede studie om afprøvningen af behandlingen fulgte 3.170 kritisk syge børn på seks hospitaler i tre afrikanske lande. Alle børnene havde infektioner som malaria og blodforgiftning, som fører til feber og forårsager cirka to millioner dødsfald hvert år.
Børnene i studiet blev inddelt i to grupper. Den ene fik behandlingen, og den anden gjorde ikke. Resultaterne tyder på, at væsketilførslen forårsagede tre dødsfald per hundrede børn, som blev behandlet. Forskerne var helt uforberedte på den nedslående konklusion.
»Det var et meget stort chok, og det tog noget tid at fordøje det,« siger en af forskerne bag studiet og ekspert i behandlingsmetoden, Kathryn Maitland, til the Guardian.
Også nedkøling slog flere børn ihjel
Ifølge Claus Klingenberg er det imidlertid ikke første gang, man har fået anderledes resultater, når en behandling er blevet afprøvet ude blandt børn i Afrika, i forhold til test i vores del af verden.
»Et eksempel er nedkølingsbehandling af nyfødte børn, hvor en række store studier i den vestlige verden har vist, at den type behandling beskytter mod død og senere hjerneskade,« siger han.
»Et tilsvarende pilotstudie i Uganda viste imidlertid desværre en øget dødelighed for nedkølingsbehandling hos nyfødte,« fortæller Claus Klingenberg.
Han har selv arbejdet på en børneafdeling i Tanzania og har en faglig interesse for infektioner hos børn. Han er skuffet og overrasket over de nye fund, blandt andet fordi han har fulgt Maitlands tidligere forskning, som har vist lovende resultater.
»Jeg har fulgt flere af hendes andre studier, hvor hun har set på behandlingen af alvorlig malaria hos afrikanske børn,« siger Klingenberg.
Han mener, at det også havde været skuffende, omend ikke lige så overraskende, hvis væskebehandlingen blot havde vist sig ikke at være bedre end andre former for behandling. Det skyldes, at der kan være mange andre faktorer, som spiller ind i forhold til dødeligheden.
»Det overraskende er måske mest, at væskebehandlingen faktisk var fodbundet med en forøget dødelighed. Det er svært at forklare ud fra vores viden om disse lidelser hos børn,« siger han.
»Det vil udfordre vores tankegang om og vores forståelse af sådan en type behandling ved septisk chok,« siger Klingenberg.
Andre forhold i Norden
»Når det så er sagt, er det vigtigt at holde sig for øje, at resultater fra et studie i én setting, altså Afrika, ikke automatisk kan overføres til vores setting, hvor vi har anderledes og flere ressourcer til behandling« siger han.
Blandt andet anbefales det i de norske retningslinjer for behandling af chok ved hjernehindebetændelse, at børn, som har behov for store væskemængder ved en alvorlig infektion, også bør lægges i respirator.
Respiratorbehandlingen var ikke tilgængelig for deltagerne i det afrikanske studie.
Klingenberg mener, at det er for tidligt at ændre praksis for behandlinger i Norge.
»Men der skal tilsyneladende forskes mere i dette for at se, om man kan finde en god forklaring på resultaterne i det nye studie,« siger han.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
