A- og B-mennesker dystede i en række tests… de morgenfriske klarede sig dårligst 

Nu har du måske et es i ærmet, næste gang dine forældre, kæreste eller venner beskylder dig for at gå for sent i seng og sove alt for længe.

I et nyt britisk studie konkluderer forskere, at morgenfriske personer klarede sig dårligere i en række tests, der skulle måle deres mentale evner sammenlignet med ‘natteravne’ og de mere neutrale sovende typer.

Konklusionen bygger på data fra mere end 26.000 personer fra Storbritannien, der har gennemført tests inden for intelligens, ræsonnement, reaktionstid og hukommelse.

De medvirkende havde også svaret på spørgsmål om deres søvnvaner og kronotype - altså om de så sig selv som A- eller B-menneske eller et sted midt imellem.

A-mennesker er mere usunde

Altså er der gode nyheder for natteravnene. Eller hvad?

Umiddelbart er der ingen grund til at svinge med sovemasken i sejrsrus, lyder det fra flere danske søvnforskere. Det britiske studie har nemlig flere store mangler. 

Inden vi når til manglerne, er der dog også en lillebitte entusiasme at spore over studiet:

»Det er godt, at kronotypebegrebet bliver sat på dagsordenen,« siger søvn- og dagrytmeforsker Ali Amidi til Videnskab.dk.

»Der er store individuelle forskelle i kronotyper, som man ikke selv bestemmer, og som vi bør tage mere hensyn til i samfundet.«

For eksempel ved vi, at teenagere har det rigtig svært om morgenen, men alligevel starter skolen stadig klokken otte mange steder, tilføjer Ali Amidi, der er lektor i Neurovidenskabelig Psykologi og leder af Forskningsgruppen for Søvn- og Døgnrytmepsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

»Generelt er samfundet tilpasset A-mennesker, som får lov til at gå på arbejde tidligere og stå op tidligt. B-mennesker derimod oplever social jetlag – en konstant forskydning mellem deres indre ur og samfundets tidsramme – hvilket betyder, at de får konstant for lidt søvn,« fortsætter han.

»Det betyder også, at de oftere kæmper med depressioner og har generelt højere risiko for sundhedsproblemer end A-mennesker. Selvom vi længe har vist, at folk har forskellige kronotyper, så har vi ikke tilpasset os.«

»Derfor glæder det mig, at der kommer mere fokus på disse forskelle.

Resultat kan have andre forklaringer

Og så til manglerne. Ali Amidi mener nemlig, man skal være forsigtig med at tage testresultaterne for gode varer:

»For det første scorer morgenmenneskerne lavere i testene end alle andre, men forskellen er så lille, at andre faktorer muligvis kan forklare forskellen i testresultaterne,« påpeger søvnforskeren.

For eksempel kunne søvn- og døgnrytmeforskeren godt have tænkt sig, at forskerne havde tilføjet de medvirkendes uddannelsesniveau:

»Det kan jo være, at der er flere B-mennesker end A-mennesker, der har taget en lang uddannelse,« tilføjer Ali Amidi.

Overfladisk studie

Alderen hos de deltagende var også forholdsvis høj, nemlig mellem 53 og 86 år. Menneskers kronotype ændrer sig gennem livet. Derfor kan man ikke bruge resultaterne til at generalisere om yngre mennesker.

I studiet har forskerne desuden kun testet deltagernes kognitive evner én enkelt gang og ikke over tid.

Et mere grundigt studie ville have testet deltagerne flere gange på forskellige tidspunkter af dagen, siger Ali Amidi. Værst er nok, tilføjer han, at forskerne aldrig angiver, hvornår på dagen testene blev udført.

Den mening deles af flere forskere. Blandt andre Søren Kyllingsbæk, professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet:

»Hvornår på dagen, testene er blevet taget, betyder jo noget i denne sammenhæng. Det kan jo være, morgenpersonerne var kommet bedst ud af det, havde testene været taget et par timer tidligere på dagen,« siger han til Videnskab.dk.

Sidst understreger Ali Amidi, at dette studie bestemt ikke viser, at man kan sove længere og holde sig vågen til langt ud på natten og regne med, at ens mentale evner stiger. Hver person har sin egen døgnrytme, og man kan ikke selv styre den, siger han.

Studiet er udgivet i tidsskriftet BMJ Public Health.