Hallucinationer og lægemidler: Psykedeliske svampes mange funktioner
Udsøgte delikatesser, dødelige gifte og indgange til ellers utænkelige mentale tilstande: De ydmyge svampe gemmer på mange hemmeligheder.
psykedeliskesvampe_psykedelia_spidsnøgenhat_nøgenhat_syretrip_euforiserende_lsd_psilocybin_magiskesvampe_svampetrip

Svampen på billedet er kendt som troldnøgenhat på dansk, mens dens videnskabelige navn er Psilocybe Cubensis. Det er en af mange psykedeliske svampe, hvor de primære aktive stoffer er psilocybin og psilocin. (Foto: Shutterstock)

Svampen på billedet er kendt som troldnøgenhat på dansk, mens dens videnskabelige navn er Psilocybe Cubensis. Det er en af mange psykedeliske svampe, hvor de primære aktive stoffer er psilocybin og psilocin. (Foto: Shutterstock)

Historien om Alice i Eventyrland, der falder ned i et kaninhul og hvirvles ind i en verden, hvor intet ser ud til at give mening, er så berømt, som noget eventyr kan blive. 

Hvem kan for eksempel glemme svampen, der får dén, der smager på den, til enten at vokse sig højere end en bygning eller skrumpe ind til næsten ingenting? Hvor besynderligt dette scenarie end lyder, er det mest utrolige aspekt af det, at der er en vis sandhed i det.

Faktisk har nogle svampe magten til at ændre vores syn på verden omkring os og endda vores opfattelse af vores egen størrelse. 

Som opfølgning på vores tidligere artikel, Celledød og opkast: Det sker i kroppen, hvis du spiser giftige svampe, vil vi i denne artikel dykke ned i nogle af de mest berømte psykedeliske svampes farverige verden for at forklare, hvordan de påvirker den menneskelige krop. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Den mindre kendte side af rød fluesvamp

En svamp, der kan ændre vores opfattelse af størrelse, er den verdenskendte røde fluesvamp.

Selvom den sjældent er dødelig, er denne svamp bestemt giftig og indeholder molekylerne muscimol og ibotensyre, der er dens vigtigste giftige stoffer. 

Begge er små toksiner, der virker direkte på centralnervesystemet, og aktiverer neuroner til et punkt, der opleves som eufori – med andre ord psykedeliske effekter.

Det tog ikke lang tid for menneskeheden at opdage den psykedeliske egenskab ved rød fluesvamp og dens nære slægtning, panter-fluesvampen (Amanita pantherine).

Faktisk dateres indtagelsen af disse svampe til sinds-ændrende formål helt tilbage til civilisationens begyndelse.

En svampetrappe til den overnaturlige verden

Den ikoniske rød/orange hat med spredte hvide prikker gør, at rød fluesvamp ikke er til at tage fejl af, og er illustreret i talrige kunstværker og rituelle ceremonier lige fra det sydlige Asien gennem Egypten og hele vejen til Nordeuropa. 

På tværs af disse regioner brugte præster og shamaner rød fluesvamp til at undslippe den materielle verdens begrænsninger og for at opnå en tættere forbindelse til den overnaturlige verden. 

Sådanne praksisser lever videre den dag i dag blandt visse samfund i Østeuropa og Sibirien, og de er hjulpet godt på vej af den røde fluesvamps tilpasningsevne, som gør den i stand til at trives over hele kloden.

Når det er sagt, blegner de psykedeliske egenskaber fra denne ikoniske svamp i forhold til egenskaberne hos andre arter – hvilket folk i Amerika var ganske bekendte med selv for århundreder siden. 

Ny verden, oldgamle ritualer:  Hallucinogene svampe i Mexico

Da gamle civilisationer som mayaerne og aztekerne trivedes i Mexico, havde hallucinogene svampe en fremtrædende plads i religiøse ceremonier.

Psykoaktive svampe var i sig selv genstande for tilbedelse med statuetter og relieffer, der viser svampene som symboler for visse lokale guder.

Selv århundreder senere, da den spanske kolonisering næsten havde udryddet lokale religiøse overbevisninger, fortsatte rituelt brug af psykoaktive svampe blandt de oprindelige samfund.

Af alle de mange lokale svampearter, der er i stand til at ændre hjernens funktion, tilhører de mest spiste svampe psilocybin-slægten (slægt = en gruppe af relaterede arter).

En slægt af hallucination

Psilocybin er ikke kun en almindelig svampeslægt i Mexico. Faktisk er den udbredt over hele kloden, og mange af slægtens medlemmer indeholder det utroligt potente psykedeliske toksin psilocybin.

Når psilocybin kommer ind i tarmen, omdannes dette molekyle til sin aktive form psilocin, der virker på samme måde som serotonin og dopamin i hjernen og giver os en følelse af lykke.

Det er dog ikke alt: Psilocin går et skridt videre og fremkalder ’symptomer’ lige fra fysiske hallucinationer til ændret opfattelse af tid og rum – ligesom Alice oplever det i Eventyrland.

Spids nøgenhat og rockmusik

Mens den stigende popularitet af psilocybin-svampe i de seneste årtier især drejer sig om  ’New World-arter’ (arter, der kun findes i Amerika), behøver danskere ikke krydse Atlanten for at prøve svampe, der indeholder psilocybin. 

Faktisk findes der psilocybin-repræsentanter i hele verden, inklusiv de nordiske lande, hvor deres unikke psykedeliske egenskaber ikke er gået ubemærket hen. 

I Danmark inspirerede den almindelige og stærkt hallucinogene spids nøgenhat (Psilocybe semilanceata) endda et af landets mest berømte psykedeliske rockbands, som besluttede at tage navnet til sig som deres eget varemærke.

Fra et videnskabeligt synspunkt har det danske selskab Lophora for nyligt lavet overskrifter ved at bruge psilocybin som skabelon til et nyt antidepressivt lægemiddel, hvor kliniske forsøg med mennesker allerede er i gang. 

psykedeliskesvampe_psykedelia_spidsnøgenhat_nøgenhat_syretrip_euforiserende_lsd_psilocybin_magiskesvampe_svampetrip

Trold-nøgenhat (Psilocybe cubensis), almindelige i troperne og ofte indtaget blandt mellemamerikanske civilisationer på grund dens ekstraordinære psykedeliske egenskaber. (Foto: Mädi / CC BY-SA 3.0)

Lægens kamp med at tysse på et levende slot 

Til trods for dets historisk udbredte forbrug i Latinamerika begyndte psilocybin først at tiltrække betydelig opmærksomhed fra forskere i begyndelse af det 20. århundrede efter detaljerede (og ofte omstridte) beretninger om dets spændende psykedeliske effekter.

Doktor Gastón Gusmán var blandt de første videnskabsfolk, der åbnede øjnene for hallucinogene svampe. 

Han var oprindeligt skeptisk over for psilocybin-arternes angiveligt vidunderlige psykoaktive egenskaber. På en ekspedition i 1958 i den fjerntliggende mexicanske landsby Huautla de Jiménez accepterede han ikke desto mindre gladeligt tilbuddet om sådanne svampe fra den lokale Mazatec-stamme. 

Omkring to timer senere kæmpede han, med sine egne ord, for at få det gigantiske, levende slot til at tie stille, så han i stedet kunne koncentrere sig om at følge dansen mellem de to lige så enorme sorte mænd, der foregik på den anden side af hans seng.

Hvorfor er svampe psykedeliske?

Med denne historie i tankerne kan man ikke lade være med at undre sig over, hvorfor en svamp ville udvikle psykedeliske toksiner til at starte med.

Især når man også husker på, at disse organismer har eksisteret i millioner af år, allerede før mennesker dukkede op på Jorden.

De fleste nuværende hypoteser om psilocybins rolle tilskriver det en defensiv funktion, enten som et insekticid eller en antiparasit.

Der mangler dog afgørende beviser for at bekræfte begge hypoteser, og årsagen til, at svampe fra naturens side indeholder den psykoaktive psilocybin, forbliver derfor stort set ukendt den dag i dag.

psykedeliskesvampe_psykedelia_spidsnøgenhat_nøgenhat_syretrip_euforiserende_lsd_psilocybin_magiskesvampe_svampetrip

Spids nøgenhat (Psilocybe semilanceata). (Foto: Alan Rockefeller / CC BY-SA 3.0). 

Fra gane til sind

Psilocybin og andre psykedeliske toksiners gådefulde rolle er kun ét ud af mange fascinerende aspekter af svampebiologi, som vi stadig ved meget lidt om. 

Desuden er toksiner som psilocybin, til trods for at de er i stand til at forårsage alvorlige skader i kroppen, forsat en uvurderlige ressource til at studere nogle af hjernens finurligheder og udforske nye terapeutiske områder indenfor neurale lidelser.

Udsøgte delikatesser, dødelige gifte og endda indgange til ellers utænkelige mentale tilstande: De ydmyge svampe gemmer bestemt på mange hemmeligheder, og nok til at det kræver en todelt artikel til at dække blot nogle få af dem. 

Så hvad enten det er for mad eller for videnskab, er der en dybt forankret påskønnelse af svampene hos os mennesker. 

Oversat af Emilie Sølling Henriksen

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk