Disse typer affald fylder mest på de danske strande
Nye undersøgelser viser overraskende nok, at cigaretskod ikke er den hyppigste affaldstype på danske strande.
Skrald på en strand

Snore og net fra fiskeri er en af hovedkilderne til plastaffald på danske strande. Især ’dolly rope’, en bestemt og svær nedbrydelig type snor, skyller op på strande i Skagerrak. (Foto: Shutterstock)  

Snore og net fra fiskeri er en af hovedkilderne til plastaffald på danske strande. Især ’dolly rope’, en bestemt og svær nedbrydelig type snor, skyller op på strande i Skagerrak. (Foto: Shutterstock)  

For de fleste danskere er affald i havet et relativt usynligt problem, som vi primært hører om i medierne.

Til gengæld har mange nok prøvet at gå en tur ved stranden og set forskellige typer af affald ligge og flyde.

Vores kyster udgør skillelinjen mellem hav og land, og det affald, der ligger her, indikerer renheden af det omkringliggende hav.

Affaldet på strande repræsenterer nemlig både det affald, der potentielt transporteres fra forskellige landlige aktiviteter ud i havet og affald fra havet, der skyller ind på stranden.

Serie: Et hav af plast


I fire år har forskere på tværs af institutioner samarbejdet om at undersøge forurening med mikroplast i danske hav under projektet ‘MarinePlastic’. 

Projektet er slut, og det er blevet tid til at gøre status. I denne artikel-serie fortæller forskerne om nogle af de fund, de har gjort i løbet af projektperioden. 

Du kan læse om vandloppers vilde evner til at sortere deres mad, globale beslutninger om at reducere plastaffald, børsteorme og cigaretskodder, engangsplast i køkkenskuffen, plast på danske strande og meget mere.

Læs mere om forskningsprojektet og serien i artiklen: Et hav af plast: Hvad fire års forskning i plast og mikroplast har lært os.

Undersøgelser af affald på strande kan derfor hjælpe os til at vurdere kvaliteten af havmiljøet og samtidig identificere kilder til affaldet.

Denne viden kan således hjælpe til at iværksætte nødvendige tiltag for et sundere havmiljø.

Strandens beliggenhed er afgørende

I en af vores seneste undersøgelser under MarinePlastic-projektet har vi undersøgt mængderne og sammensætningen af plastik og andet affald, der skyller op på danske strande.

Resultaterne viser, at engangsplastik (SUP), herunder cigaretskodder, generelt kun udgør en mindre andel på 10-25 procent af den samlede mængde plastikaffald på strandene.

Vores undersøgelser viser dog også, at mængden og typen af affald på strandene i høj grad afhænger af strandenes geografiske beliggenhed, og hvilke aktiviteter der foregår både til lands og til vands i det omkringliggende område.

Det har især betydning, om strandene er afsidesliggende og svært tilgængelige for gæster (såkaldte referencestrande), om de har mange brugere, eksempelvis badegæster, eller ligger i eller lige ved en by.

Øde strande viser os, hvad der er i havet

I tidligere undersøgelser er cigaretskod ofte udråbt til at være den dominerende type affald, man finder i miljøet.

Men disse resultater er primært baseret på undersøgelser fra mere befærdede steder, herunder bade- og turiststrande.

Vi har i stedet valgt primært at fokusere vores undersøgelser på referencestrande (altså afsiddes strande), hvor størstedelen af affaldet hovedsageligt er skyllet ind ude fra havet, og ikke direkte efterladt af besøgende på stedet.

Dermed er disse undersøgelser mere repræsentative for forekomsten og sammensætningen af affaldstyper og giver et mere nuanceret billede af de potentielle miljørisici ude i havet.

Kort over referencestrande, der indgår i studiet af plastaffald på danske strande

Placering af strande i det nationale overvågningsprogram for marint affald i Danmark i 2021. (Kort: Feld et al.)

Cigaretskod rykker ned på listen

Når vi eksempelvis analyserer top 20 for de hyppigste affaldstyper på referencestrandene, er cigaretskodder ikke på listen. De forekommer altså relativt sjældent på disse strande.

Omvendt ligger cigaretskod på top 3 for de få danske badestrande, vi har undersøgt. Herfra kan skodderne blive taget af vandet med ud i havet, hvor de kan blive aflejret i eksempelvis havbunden.

At mængden af skod er så forskellig fra referencestrande til badestrande, bekræfter forskellen i affaldssammensætningen mellem de forskellige strandtyper.

Faktisk forekommer tobaksemballage og cigaretpakker af plastik hyppigere end skod på referencestrandene, mens der på badestrandene findes langt flere skod end tobaksemballage.

Vores resultater indikerer således, at rygere er en signifikant kilde til affald i havmiljøet, men at cigaretskod og filtre spredes og har en anden skæbne i miljøet end mange andre typer af plastik som eksempelvis tobaksemballage.

Det meste affald er plastik

En stor del af vores undersøgelser bestod i en detaljeret identifikation og registrering af alle de typer affald, vi fandt på strandene.

Det viste sig, at størstedelen af alle de fundne affaldsstykker (over 2,5 centimeter) består af plastik (86 procent), og at der er en bred vifte af forskellige kilder, der bidrager til forureningen.

Generelt er der meget større mængder af affald på strandene i Nordsøen og Skagerrak sammenlignet med Østersøen og de indre farvande.

Men der er også betydelige forskelle i affalds- og kildesammensætningen mellem de forskellige sub-regionale områder.

I Nordsø/Skagerrak blev der i 2022 registreret 358 affaldsstykker per 100 meter strand (medianværdi). Tilsvarende blev der fundet henholdsvis 169 og 35 affaldsstykker per 100 meter strand ved Kattegat og ved Østersøen.

Uidentificerbare plaststykker, skumplast af polystyren og og andre skumstykker dominerer på danske strande

Der er stor forskel på, hvilken type affald vi fandt på de undersøgte strande. Eksempelvis er der mest fiskeri-affald ved Nordsøen, men der er også visse affaldstyper, der er blandt de hyppigste på alle strandende. Uidentificerbare plaststykker, skumplast af polystyren og andre skumstykker er vidt udbredt på alle strandene. Det samme gælder slik- og chipsposer og plastlåg og kapsler. (Figur: Lea Pilsborg / Piktochart / Feld et al.)

Plastaffald fra fiskeri fylder i Nordsøen

De høje koncentrationer af affald i Nordsøen og Skagerrak skyldes blandt andet, at strandene modtager en betydelig mængde affald fra fiskeri og skibstransport i Nordsøen.

Derudover bliver 'langtransporteret' affald fra blandt andet Storbritannien ophobet i Skagerrak på grund af de fremherskende havstrømme.

Fiskeri-relateret affald vurderes til at udgøre cirka en fjerdedel af affaldet på strandene i Nordsø/Skagerrak, og denne type affald er ofte af mere problematisk karakter.

Det skyldes, at affald fra fiskeri især omfatter mange netstykker og snore, som kan være særligt skadelige for dyr, da de kan blive viklet ind i det.

Blandt disse snore udgør 'dollyrope' - en særlig type meget svært nedbrydelig snor, der benyttes til bundtrawl-fiskeri - knap halvdelen (44 procent) af snor- og netstykker.

I de indre danske farvande er fiskeri en mindre betydningsfuld kilde til affald på strande. I vores undersøgelser fra Kattegat og Østersøen udgør fiskerirelateret affald mindre end fem procent af det samlede affald.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Ved disse strande er snore dog stadigt relativt hyppigt forekommende.

De findes ofte på top-10 over affaldstyper, men kan potentielt stamme fra mange forskellige kilder udover fiskeri, eksempelvis lystsejlads og fragtskibe.

Identifikation: Hvad har det været brugt til?

Kilden til en given affaldsgenstand kan bestemmes i forhold til enten anvendelse af genstanden eller den aktivitet, der har ført til, at den er endt som affald.

At foretage en sådan kildeidentifikation kan være udfordrende. Men det er afgørende for at kunne målrette oplysning og for at kunne indføre effektive tiltag, der reducerer mængden af plastaffald.

For nogle affaldsgenstande er både anvendelsen og aktiviteten meget åbenlys – dette gælder blandt andet patronhylstre og haglskåle, og sanitære emner som vatpinde eller trusseindlæg.

Disse affaldstyper forekommer alle jævnligt på strandene ved Kattegat og Østersøen, og stammer åbenlyst overvejende fra jagt og fra overløb af spildevandsudledning.

Andre affaldsgenstande, herunder mange typer af engangsplastik såsom slikpapir, plastikposer, emballage fra take-away eller flasker, har også en åbenlys anvendelse.

Men de kan potentielt stamme fra mange forskellige aktiviteter såsom turisme, rekreative aktiviteter på land, skibsfart, lystsejlads eller havne.

Mere viden på lokalt niveau

For disse affaldstyper, som flasker og slikpapir, kan en mere regional vurdering af området og de omkringliggende aktiviteter, samt også beliggenheden i forhold til de lokale vind- og strømforhold, bidrage til en bedre kildeidentifikation.

I en nyligt afholdt workshop til vurdering af kilder til affald på strandene i Skagerrak, har vi netop påbegyndt en sådan sub-regional undersøgelse.

Her vil vi estimere det relative bidrag fra hver af de sandsynlige potentielle kilder, såsom turisme og lystsejlads, til hver af de relevante affaldstyper.

En tilsvarende kildevurdering af de øvrige danske sub-regionale kystområder er endnu ikke foretaget, men vil kunne bidrage til en bedre forståelse af transportveje og adfærd, der leder til affald i miljøet.

En dåse og andet skrald på en strand

Et udsnit af de stykker plastaffald, som vi fandt på Pomle Nakke strand på Falster. Ikke alle stykkerne er lette at gennemskue, hvad er. (Foto: Louise Feld)

Nedbrudt plastik er svært at identificere

En anden udfordring i kildeidentifikationen af affald på strande er nedbrudt plastik.

Uidentificerbart affald bestående af fragmenter af plastik er en af de hyppigste affaldstyper, som findes i top 10 på alle vores undersøgte strande.

Denne affaldstype består af fragmenter af hård plastik, plastikfilm eller skumplast af især EPS (eksempelvis flamingo) eller polyuretan.

Vores nationale målinger i 2018 og i 2022 viser, at i gennemsnit udgør skumplast 12 procent af det samlede plastikaffald, varierende fra fem til 39 procent på de enkelte strande.

En del af dette skumplast antages at stamme fra byggeri, eksempelvis flaming-isolering eller isoleringsskum af polyuretan, eller fra støddæmpende transportemballage.

Men en direkte genkendelse er problematisk.

Dette affald spredes meget nemt i miljøet på grund af dets lave vægt. Affald af skumplast forekommer derfor også ofte på vores kyster, hvor det især er blæst op i den bagerste del af stranden ved klitter eller buskads.

Slut med engangsplastik i EU

Den store variation i affaldstyper og kilder til affald på de danske strande nødvendiggør en bred indsats, der rammer ind på mange forskellige niveauer af forebyggelse, samt oprydning for at nedbringe affaldsmængderne.

Et eksempel på en stor indsats, der er fokuseret mod engangsplastik, er EU's direktiv til reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning, som trådte i kraft i 2021.

I direktivet er der vedtaget en række forskellige foranstaltninger mod blandt andet engangsbestik, sugerør, indkøbsposer, vatpinde og forskellige typer af fiskerirelateret affald for at reducere spredning til miljøet.

EU overvejer også at lave forbud mod masseopsendelser af balloner og at fremme brugen af nedbrydelige materialer, eksempelvis til haglpatroner, der bruges til jagt.

Derudover arbejder unionen også på at forbedre den generelle affaldshåndtering til lands og til vands.

Plastik udgør en risiko for mennesker og dyr

Ud over at det æstetisk set er grimt, at affald er spredt omkring på vores kyster, kan der også være en række negative påvirkninger af dette affald i havet.

Hvordan de egentlige miljøpåvirkninger kommer til udtryk, afhænger blandt andet af typen af affald. Herunder får du et par eksempler på typiske miljøpåvirkninger:

  • Risiko for at dyrelivet bliver viklet ind i eksempelvis tabte fiskeredskaber. Dette gælder også, når eksempelvis havfugle som suler indsamler stykker af net og snore, herunder dollyrope, til brug som redemateriale i de store fuglekolonier i Nordsøen.
  • Risiko for at dyrelivet, eksempelvis havfugle, fejlagtigt spiser plastik i deres søgen efter føde. I Nordsøen finder man ofte diverse plastfragmenter og pellets (plastkugler, der anvendes af industrien i forbindelse med plastproduktionen) i maven på fugle.
  • Plastik kan fungere som kilde til giftige og hormonforstyrrende stoffer i miljøet, eksempelvis flammehæmmere, som blandt andet anvendes som tilsætningsstof i forskellige typer af skumplast.
  • For de danske kystkommuner kan der være store omkostninger forbundet med vedvarende at fjerne affald på vores kyster, både det der skyller ind på kysterne, og det der efterlades af besøgende.

EU indfører grænse for plastik på strande

Derfor har EU for nyligt fastsat en tærskelværdi som mål for ’God miljøtilstand’ med en gennemsnitsværdi på 20 stykker affald per 100 meter strand, som vurderes at svare til en lille miljøpåvirkning.

På baggrund af denne tærskelværdi lægges der op til, at ingen af de danske kystområder opfylder kravene til god miljøstand, ligesom det er tilfældet i mange andre EU-lande.

Der skal derfor spilles på mange tangenter, hvis mængden af plastikaffald i det danske havmiljø skal leve op til god miljømæssig tilstand.

Selvom mængderne af affald på de danske strande gennem den seneste seksårige periode er begyndt at vise en nedadgående tendens, er der fortsat et langt stykke vej igen til at nå EU's miljømål.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk