Sådan påvirker hjemmeskole børn og forældre
En stor gruppe børn savner støtte fra såvel lærere som forældre, mens næsten alle børn savner kammeraterne. Børnene er ramt på trivsel såvel som læring.

En undersøgelse fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har undersøgt effekten af fjernundervisning. (Foto: Shutterstock)

En undersøgelse fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har undersøgt effekten af fjernundervisning. (Foto: Shutterstock)

Hvad betyder skolernes nedlukning for elevernes trivsel og læring? Er der børnegrupper, der er særligt udsat? Hvordan håndterer forældrene at jonglere arbejde og hjemmeskole? Og hvordan påvirker situationen familielivet?

Ja, hvad sker der i det hele taget med eleverne, når skoledagen bliver erstattet af nødundervisning over en skærm?

Netop de spørgsmål har vi – sammen med en forskergruppe fra Syddansk og Aarhus Universitet – søgt at besvare på baggrund af forårets nedlukning, hvor skolerne blev lukket fra 15. marts til 13. april 2020.

På det tidspunkt indgik gruppen meget hurtigt en aftale med 6 danske kommuner, og sendte et spørgeskema ud til alle elever i 3.-9. klasse og til deres forældre.

Skemaet blev udsendt 1. april og skulle besvares senest 20. april. Vi fik svar fra knap 6.000 elever og knap 5.000 forældre.

Da spørgsmålene blev besvaret midt under nedlukningen, fik vi nogle både unikke og autentiske svar på konsekvenserne af nedlukning og nødundervisning for både elever og forældre.

Nedenfor går vi i dybden med nogle af de svar, vi fik, og med de metoder, vi benyttede. Men før vi dykker dybere ned i de enkelte resultater, vil vi gerne præsentere de vigtigste resultater i kort form.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Fire vigtige resultater fra undersøgelsen

1) Skolenedlukningen gik ud over elevernes sociale trivsel: 93 procent af respondenterne var helt eller overvejende enige i at de savnede deres venner og kammerater.

2) Den ramte især en stor gruppe af særligt udfordrede børn. Ca. 20 procent af eleverne var særligt udfordrede: De havde dårlig kontakt med lærerne.

De kunne ikke få hjælp af deres forældre. Og de syntes, at det var svært at følge med i undervisningen og at koncentrere sig om skolearbejdet.

3) Den gik især ud over de yngste elever: Kun 21 procent af eleverne fra 3. klasse – dvs. kun en femtedel – var enige eller overvejende enige i at de havde kontakt med mindst en af deres lærere hver dag.

4) Den pressede familierne: Over halvdelen af forældrene var helt eller overvejende enige i, at situationen gjorde det svært at balancere arbejde, barn/børn og familieliv. Tallet var endnu højere (66 procent) for forældre med elever fra 3. klasse.

På baggrund af ovenstående er det positivt, at 0.-4. klasse får lov at komme i skole igen. Men svarene peger også på, at vi skal sørge for at få resten med, så hurtigt corona-situationen overhovedet tillader det.

Skolen er vigtig for sociale kompetencer

Da skolen lukkede i corona-pandemiens første fase, savnede mere end ni ud af ti elever deres venner og kammerater.

72 procent af eleverne savnede undervisningen, mens 60 procent savnede deres lærere.

Tallene viser, at skolen for eleverne først og fremmest er en social arena. Selvfølgelig går man i skole for at lære noget, men det, der er mest attraktivt ved skolen, er det sociale samvær.

Hvis man mangler det, fordi man heller ikke derhjemme må være sammen med andre børn, går det ud over trivslen og den mentale sundhed, men det har også læringskonsekvenser, for det at være sammen med nogen, man ikke selv har valgt, er vigtigt for udviklingen af sociale kompetencer.

Man lærer at lytte, at argumentere, at lade andre få plads. Man lærer at være ’folkefælle’.

Vigtigst er imidlertid trivslen.

Vi ved fra anden forskning, at den manglende lærerkontakt og den ensomhed, der kommer af at savne sine skolekammerater, kan få langsigtede konsekvenser for mange af eleverne.

I værste fald kan det medføre indelukkethed, manglende tro på egne evner og et negativt selvbillede (se her og her).

Derfor var og er det udfordrende for eleverne, at alle landets skoler igen lukkede ned 21. december, uden at der blev givet en dato for genåbningen.

Én gruppe savner støtte fra lærere og forældre

Desuden er der en gruppe, vi kalder de ’udfordrede’.

De havde dårlig kontakt med lærerne, både hvad angik skolearbejdet, men også med hensyn til deres trivsel: De svarede negativt på spørgsmålet, om lærerne på skolen var opmærksomme på, hvordan de havde det.

De kunne ikke få hjælp af deres forældre. Og de syntes, at det var svært at følge med i undervisningen og at koncentrere sig om skolearbejdet.

Ud fra andre af resultaterne vurderer vi, at denne gruppe omfatter cirka 20 procent af eleverne, men at det i øvrigt varierede meget fra skole til skole.

Fra vores opfølgende kvalitative studier (endnu ikke publiceret) har vi fundet eksempler på børn, hvis forældre har anden etnisk baggrund og samtidig dårlige sproglige forudsætninger for at hjælpe med skolearbejdet. Til og med bor de undertiden på en måde, hvor flere børn skal gå i hjemmeskole i samme rum.

Andre eksempler er familier, hvor begge forældre er udearbejdende i de såkaldte ’frontlinjer’ (SOSU-assistenter, portører, transportpersonale med flere), hvorfor det er overladt til børnene selv at passe skolegangen, og hvor coronatruslen er meget tæt på.

De yngste elever 'lærer ikke at gå i skole'

De yngste elever (3. klasse) havde det særligt vanskeligt. Kun 20 procent oplevede at have kontakt med en lærer hver dag.

Efter alt at dømme skyldtes dette ikke en manglende indsats fra lærernes side, men vanskeligheder for de små elever ved at opleve kontakt og fællesskab via skærmen.

De arbejdede næsten aldrig i grupper via computeren, og de havde svært ved at få hjælp fra en kammerat, hvis der var opgaver, de ikke forstod.

Til gengæld fik de i højere grad end gennemsnittet hjælp fra forældrene.

Én ting er, at dette sandsynligvis gik ud over deres læring.

Det er svært for de yngste elever at lære dansk og matematik via en computer. Noget andet er, at de små elever ikke lærer at ’gå i skole’.

Hvordan er man elev: Man skal lytte til en lærer, række hånden i vejret, når man vil sige noget, koncentrere sig, tage hensyn til de andre elever, holde frikvarter, måske med elever der er meget ældre end en selv, skabe nye venskaber, spise madpakker på nye måder osv.

Hele denne socialiseringsproces repræsenterer en fundamental livsomstilling, som man ofte undervurderer. Og den kan man ikke lære ’på distancen’.

I vores opfølgende kvalitative studier har vi set, at nogle lærere prioriterer den faglige læring højere end den sociale trivsel: Lærerne laver en gang om ugen et opgavehæfte, som forældrene henter, og som de afleverer til retning, når børnene er færdige med det.

Den sociale kontakt indskrænker sig til et dagligt, kort digitalt møde, hvor klassens elever og forældre siger hej til hinanden.

Derfor er det også glædeligt, at de yngste elever nu igen får lov at komme i skole fra på mandag.

Forældre: Situationen er 'kaotisk'

Godt 50 procent af forældrene angiver, at de var helt eller overvejende enige i, at situationen gjorde det svært at balancere arbejde, barn/børn og familieliv.

Vores opfølgende kvalitative studier har vist, at forældrepresset er steget voldsomt under anden skolenedlukning i vinteren 2020-21. Det gælder både for ude- og hjemmearbejdende forældre.

Nogle forældre beskriver situationen som kaotisk. Der skal benhård strukturering til, hvis man både vil klare jobbet og holde hjemmeskole med børnene, især de yngste.

Forældrene skiftes til at være ’hjemmeskolelærer’ og passe deres arbejde, og når børnene er lagt i seng, fortsætter forældrene med at arbejde.

Dette gør sig også gældende i weekenden, hvis man blot vil opfylde de normale arbejdsforventninger.

Fra anden forskning ved vi, at det pres, forældrene er udsat for, ’sætter sig’ i børnene. Der er ikke tvivl om, at børnene mærker, at familien er presset, hvilket går ud over deres trivsel i coronatiden.

Forskning til brugere, borgere og fagfæller

Grundlaget for ovennævnte og en lang række andre resultater finder man i det forskningsprojekt, som forskere fra Syddansk og Aarhus Universitet gennemførte under og efter coronanedlukningen i foråret 2020, og som efterfølgende er blevet suppleret af en række kvalitative studier, nemlig interviews og observationer (som er på vej ud i tidsskrifter).

Det var forskere på Aarhus Universitet, der tog initiativ til og koordinerede undersøgelsen fra april 2020.

Denne undersøgelse er siden blevet fulgt op af to projekter med støtte fra Legofonden, som ledes af forskere på Syddansk Universitet, men hvor holdet fra Aarhus Universitet også deltager.

Umiddelbart efter gennemførelsen af den første dataindsamling gjorde vi resultaterne tilgængelige i såkaldte datarapporter, hvor de deltagende kommuner kunne se resultaterne.

Efterfølgende blev der udarbejdet en samlet rapport, som du kan downloade gratis her og tre dansksprogede, fagfællebedømte tidsskriftsartikler (se her, her og her).

Desuden har vi skrevet en lang række avisindlæg og givet interviews i radio og tv.

Netop nu, da denne formidlingsartikel skrives, er der artikler på vej i udenlandske, fagfællebedømte tidsskrifter.

Hele denne proces er et klassisk eksempel på, hvordan forskningsviden produceres og formidles til brugere og borgere og til fagfæller, der kan arbejde videre.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.


Det sker