Historiens værste år, 536: Vulkanudbrud, sult og fimbulvinter gjorde år 536 til det værste år at være i live
Solens lys var »uden stråler«, og de irske annaler beretter kort og godt om en »mangel på brød«.
vulkan-island

De islandske vulkaner kan være drilske. Det lærte vi selv tilbage i 2010. Konsekvenserne var dog lidt mere omfangsrige tilbage i år 536. (Foto: Shutterstock)

De islandske vulkaner kan være drilske. Det lærte vi selv tilbage i 2010. Konsekvenserne var dog lidt mere omfangsrige tilbage i år 536. (Foto: Shutterstock)

Serie: 10 år, der var meget værre end 2020

2020 har stået i coronaens tegn og må da være et af de værste år at være i live. På ingen måde. I denne juleserie giver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl deres bud på historiens 10 værste år, som alle var langt, langt værre end 2020.

Årene er rangeret efter hæslighed, så vi slutter med det værste år nytårsaften. 

Se links til alle seriens artikler i boksen under artiklen.

I år 536 ramte en naturkatastrofe den nordlige halvkugle: En vulkansk vinter af uhyggelige dimensioner udspillede sig i den tidlige europæiske middelalder.

En uigennemtrængelig tåge lagde sig over himlen og skabte et rædselsår uden sommer, som varede, indtil de vulkanske partikler igen forsvandt ud af atmosfæren 18 måneder senere.

Samtidige historiske kilder fra både Kina og Middelhavsområdet fortæller om en mystisk tåge, som resulterede i en sol uden kraft, efterfulgt af kulde og sult.

Den byzantinske historiker Prokopius, som på det her tidspunkt i historien boede i Rom, skriver, at i en hel sommer var »Solens lys uden stråler … som en sol under en formørkelse.«  

De kinesiske forskere Pang og Chou har registreret lignende fænomener ved at rekonstruere klimaet i Kina i 536-38 og har fundet optegnelser over sommersne, tørke og sult udbredt i hele landet.

Sandsynligvis stammer fortællingen om Fimbulvinteren i den nordiske mytologi også fra katastrofen i 536, hvilket du kan læse mere om i Videnskab.dk-artiklen 'Fimbulvinteren er ikke en myte'.

Fimbulvinteren var tre år uden sommer, som gik forud for Ragnarok, og den beskrivelse passer virkelig godt på årene efter det skrækkelige år, hvor temperaturen i Skandinavien faldt mærkbart og efterlod store dele af Nordskandinavien øde for mennesker.

Globalt indledte 536 det koldeste årti i de seneste 2.300 år.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Solen lyste 10 gange svagere end normalt

Nye forskningsresultater fra en iskerneboring i de schweiziske alper sandsynliggør, at det var den islandske vulkan Katla, som gik i udbrud i både 536, 540 og i 547.

Men også den mellemamerikanske vulkan Ilopango i El Salvador gik i udbrud i 535 og kan sammen med Katla have medvirket til den enorme katastrofe og omfattende vulkanske vinter.

Asken fra udbruddet blokerede simpelthen Solens stråler, så Solen og Månen lyste ti gange svagere end normalt. Det sænkede temperaturen betragteligt på den nordlige halvkugle.

Undersøgelserne har fået middelalderhistorikeren Michael McCormick til at konkludere, at år 536 historisk set har været det værste år at leve i.

I de irske krøniker stod hungerårene 537-39 kort og godt beskrevet således: »En mangel på brød.«

Og blot fem år senere fulgte så den første pestepidemi, som blev opkaldt efter den romerske kejser Justinian.

Den justinianske pest er ikke så alment kendt som den næste pestepidemi kaldet Den Sorte Død, men den var næsten lige så lammende for verden.

Byldepest har nemlig en dødelighed på op til 60 procent af de smittede, og epidemien i kombination med hungersnøden i kølvandet på vulkanvinteren skabte en enorm katastrofe, som kan have taget livet af op mod 100 millioner mennesker (se her, her og her).

Mange 'gode' kandidater til 'værste år' blev fravalgt

Året 2020 er overordnet betragtet og helt uden tøven et annus horribilis. Et år, hvor samfund gik i stå, hvor mennesker mistede deres arbejde, og hvor familier blev splittet – og hvor op mod et par millioner mennesker måtte lade livet til COVID-19, førend de ellers ville.

Men året er omvendt ikke tilnærmelsesvist et, der kan hamle op med de værste år, som verdenshistorien kan opvise.

Konkurrencen er nemlig hård, og der var masser af andre 'gode' bud med i slutspurten. For eksempel var årene 1316, 1359, 1576, 1601, 1665, 1816, 1848 og 1937 – for bare at nævne nogle – heller ikke nogle, hvor det var specielt morsomt at være til. Dette er dog noget, der selvfølgelig altid er en smule afhængigt af, hvilken socialgruppe, man tilhørte, og i hvilket land man boede.

Og så taler vi ovenikøbet kun om løsrevne år og ikke om de mange begivenheder, hvor katastrofer trækker i langdrag, og hvor ofrene kun kan opgøres over en årrække.

Tænk bare på AIDS-epidemien, som endnu den dag i dag kræver dødsfald på daglig basis, og hvis samlede tabstal let kan måle sig med de værste år.

Op med humøret og på gensyn i det nye år

Mange af verdenshistoriens største dårligdomme skyldes ofte fænomener, som mennesket ikke – eller i hvert fald kun delvist – er herre over. Sygdomme og vulkanudbrud.

Men den slags er nu ikke helt lette at adskillige fra de mange menneskeskabte katastrofer, for krig, hungersnød, terror og opstande – og den visse død – er ofte det, der følger i kølvandet.

Bare med den ikke helt ubetydelige forskel, at mennesker nu om dage faktisk selv er i stand til at forårsage både klimaændringer, biologisk terror – herunder epidemier – og Jordens totale udslettelse på en dårlig dag.

Men dommedag har vi heldigvis endnu til gode. Så op med humøret.

Nu venter et nyt og ubrugt år forude – og et lille stik armen. Derefter er genvordighederne ovre.

I hvert fald foreløbigt.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.