Græder du, når du ser film? Det kan være et tegn på følelsesmæssig styrke
Så bare giv los, og vær stolt af din følelsesmæssige intelligens!
Gråd film tåreperser styrke emotionel intelligent psykologi

Gode film fører os ind i en anden verden, fremkalder stærke følelser og udløser biologiske processer i vores hjerne. Nogle gange kan det oven i købet fremkalde følelsesmæssig gråd, der er en unik menneskelig adfærd. (Foto: Shutterstock)

Gode film fører os ind i en anden verden, fremkalder stærke følelser og udløser biologiske processer i vores hjerne. Nogle gange kan det oven i købet fremkalde følelsesmæssig gråd, der er en unik menneskelig adfærd. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

De fleste af os har nok prøvet at fælde en tåre - eller endda hulke helt ukontrolleret - over tårepersere som eksempelvis 'Løvernes Konge', 'A Star Is Born', 'Farven lilla' eller 'Schindler's Liste'.

Måske har du forsøgt at græde disket, så dine tørøjede venner ikke skulle tro, at du var et sentimentalt skvat, mens du i smug kiggede sidelæns for at se, om de også var bare det mindste berørte. Eller måske brød du sammen i modig krampegråd.

Hvorfor græder vi over film? Er dette et tegn på følelsesmæssig svaghed (deraf forsøget på at skjule det overfor vennerne) eller en indikator på styrke – bevis på følelsesmæssig intelligens?

Vi reagerer følelsesmæssigt som om, filmen er virkelighed

Gode film er omhyggeligt designet til at fange og opsluge os helt og aldeles. 

Film transporterer os ind i filmens karakterers verden: Vi ser, hvad de ser og føler, hvad de føler, så vi i nogle tilfælde kan identificere os helt med en rolle.

Vi ved, at filmen ikke er virkelig, men vi er så opslugt, at vi følelsesmæssigt reagerer, som om den var.

Nogle fim er baseret på virkelige historier, og det gør dem endnu mere virkningsfulde. Den følelsesmæssige kraft i visse film er særligt fængslende: Det er ikke uden grund, de kaldes tårepersere.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Kærlighedshormonet

Neuroforskeren Paul Zak, som har undersøgt effekten af overbevisende historier, viser, at de kan forårsage udskillelse af oxytocin.

Oxytocin er bedst kendt i forbindelse med fødsel og amning. Hormonet øger veer i løbet af fødslen og stimulerer mælkekanalerne. 

Hormonet frigives også som reaktion på positiv fysisk kontakt - kram, kys, seksuel intimitet og endda kæledyr - samt gennem positive sociale interaktioner. Derfor er det blevet kaldt 'kærlighedshormonet'.

Som sociale dyr afhænger vores overlevelse af social tilknytning, og oxytocin spiller en afgørende rolle. Hormonet hjælper os med at identificere og knytte os til vores vigtige omsorgspersoner og beskyttende sociale grupper.

Forstærker følelsesmæssige reaktioner

Ifølge endnu en neuroforsker, Robert Froemke, viser nyere forskning, at oxytocin har en endnu bredere effekt og fungerer som en 'volumen-indstillingsknap', der forstærker hjerneaktiviteten forbundet med, hvad personen oplever.

Så selvom oxytocin kan være biologisk rettet mod at sikre stærke sociale bånd, tjener det også til at forstærke følelsesmæssige reaktioner.

Når vi kniber en tåre over en film, er det et tegn på, at oxytocin er blevet udløst af en forbindelse, vi føler som følge af indirekte sociale oplevelser. Vores opmærksomhed bliver fanget og følelser fremkaldt af filmens historie.

Oxytocin er associeret med en øget følelse af både sympati og empati, hvilket yderligere intensiverer følelsen af social tilknytning og forbundethed, og så lægger vi endnu mere vægt på karaktererne i filmens sociale signaler. 

Derfor det pludselige følelsesmæssige udbrud.

Gråd film tåreperser styrke emotionel intelligent psykologi

At græde åbenlyst kan være et særligt tegn på styrke, da det viser, at personen ikke er bange for at vise sin følelsesmæssige respons over for andre. (Foto: Kat J / Unsplash)

Empati er et tegn på styrke

Empati er en nøglekomponent i følelsesmæssig intelligens.

Følelsesmæssig intelligens er evnen til at identificere og regulere egne følelser samt til at forstå og håndtere andres følelser.

Ifølge psykologen Daniel Goleman er empati en ud af fem centrale emotionelle intelligens-karakteristika sammen med selvbevidsthed, selvregulering, motivation og sociale færdigheder.

Stor følelsesmæssig intelligens har vist sig at være forbundet med effektivt lederskab, professionel succes og akademisk præstation samt bedre sociale og intime relationer. 

Psykologisk og fysisk sundhed samt trivsel

Følelsesmæssig intelligens er desuden forbundet med både psykologisk og fysisk sundhed og trivsel, og større følelsesmæssig intelligens kan hjælpe med at håndtere stress og konflikter.

Gråd som respons på handlingen i en film vidner om stor empati, social bevidsthed og tilknytning – alle aspekter af følelsesmæssig intelligens - og det er derfor en indikation på personlig styrke snarere end svaghed.

At græde åbenlyst kan være et særligt tegn på styrke, da det viser, at en person ikke er bange for at vise sin følelsesmæssige respons over for andre.

Gråd er ikke et tegn på svaghed

En grund til, at det at græde til film er blevet betragtet som et tegn på følelsesmæssig svaghed, er, at gråd, især gråd som reaktion på andres smerte, ses som en stereotypisk kvindelig adfærd.

Desuden er oxytocin, og dets forhold til empati og social tilknytning, stærkt forbundet med at være fødedygtig. Og så er forbindelsen 'Gråd = Kvindelig = Svag' etableret. Men der er intet svagt ved at demonstrere følelsesmæssig intelligens. 

Følelsesmæssig gråd er en unik menneskelig adfærd. Gode film fører os ind i en anden verden, fremkalder stærke følelser og udløser biologiske processer i vores hjerne.

Pludselig at være grådkvalt og tårerblændet viser stærk empatisk respons. Giv los og vær stolt af din følelsesmæssige intelligens.

Måske bør du endda med vilje gå efter tårepersere for at afsløre dine venners følelsesmæssige reaktion.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk