Har mennesker med høj IQ en lavere social intelligens?

I filmen ‘The Imitation Game’ følger man den geniale forsker Alan Turing, som ofte tilskrives æren for udviklingen af den første computer. Han var vanvittigt begavet og kunne lave de mest komplekse udregninger. Men i filmen portrætteres Turing også som en mere eller mindre socialt handicappet person, der ikke forstår sig på andre mennesker og deres måde at kommunikere på.

Sådanne typer er en af vores læsere ofte stødt på. De er højt begavede og har ofte rigtig svært ved at begå sig socialt. Men er der en videnskabelig forklaring på dette fænomen, spørger vores læser.

»Nu har jeg igennem en række år oplevet, at folk med en tilsyneladende højere intelligens – typisk matematisk intelligens – har sværere ved at begå sig socialt. Derfor spørger jeg jer, om det kan være sandt, at der er et negativt forhold mellem et menneskes intelligens og dets sociale egenskaber?« skriver Rasmus M. J. Jakobsen i en mail til Spørg Videnskaben.

Vi har givet det gode spørgsmål videre til to eksperter i intelligens og hjernen for at høre deres bud på, om mennesker med en høj IQ og særlig evne til at tænke logisk har en lavere social intelligens.

Forsker: Det forholder sig lige omvendt

»Jeg har hørt påstanden tidligere, at folk med en høj IQ skulle fungere dårligere socialt. Jeg tror, det stammer fra, at man i højere grad bemærker, når en højtbegavet ikke kan begå sig socialt. Men i virkeligheden forholder det sig statistisk set lige omvendt. En høj IQ er faktisk forbundet med en højere social intelligens, eller det man også kalder emotionel intelligens,« siger Anders Gade, neuropsykolog og lektor på Institut for psykologi ved Københavns Universitet.

Man kan altså ikke slå op et sted, hvad social eller rettere emotionel intelligens er. Mens de fleste forskere sidestiller social intelligens med det, man kalder emotionel intelligens, har mange forskere gennem tiden også været uenige om, hvilke evner eller egenskaber begrebet dækker over.

Generelt beskriver emotionel intelligens dog evnen til at forstå, bearbejde og reagere på sine egne og andres følelser på en konstruktiv måde.

»Hvis man ikke fanger, at en anden person for eksempel er vred eller frustreret, så kan man heller ikke reagere på det. Og det kan så føre til konflikt og dårlige relationer. På samme måde kan man heller ikke formidle sine egne følelser, hvis man ikke er klar over dem. Det er denne intelligens, som er positivt forbundet med en højere IQ,« siger Anna Vedel, ph.d.-studerende på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Hun forsker selv i personlighedstræk og intelligens.

Men faktisk er filmen om den geniale Alan Turing også lidt misvisende. I virkeligheden var Alan Turing ikke bare genial til matematik, han var også god til mennesker.

LÆS MERE: Professor: Ny biograffilm fejlportrætterer Alan Turing som »direkte ulidelig«

Hjernen kan fungere mere eller mindre godt

Hvis man har en høj IQ, er ens evner til at opfatte og bearbejde information generelt god, vurderer Anna Vedel.

»Hvis man i det hele taget er hurtig i hovedet, så vil man have en fordel i at opfatte, forstå og bearbejde den information, man får fra omgivelserne. Det vil give pote både i logisk tænkning og i forståelsen af egne og andre menneskers følelser og reaktioner,« siger Anna Vedel.

Hvor godt vi bearbejder information er til dels afhængig af, hvordan strukturerne i vores hjerne er udviklede, konstaterer Anders Gade.

»Vores intelligens er afhængig af, hvor effektivt cellerne og de forskellige cellenetværk kommunikerer og fungerer. De forskellige områder af hjernen er adskilt af fibre eller axoner, som sender signaler frem og tilbage. Disse fibre kan være mere eller mindre udviklede, og dermed kan kommunikationen gå mere eller mindre hurtigt,« siger Anders Gade.

Vores hjerner og intelligens er afhængige af vores gener og opvækst. Generne er med til at afgøre, hvilket udviklingspotentiale man har. Men opvæksten eller miljøet afgør, i hvor høj grad man udvikler sit potentiale.

»Hvis man har en velfungerende familie, der stimulerer en intellektuelt og emotionelt, og hvis man bor i et land med gode skolesystemer, så er der større sandsynlighed for, at man kan udvikle sit potentiale og få en højere intelligens både logisk og emotionelt,« siger Anders Gade.

LÆS OGSÅ: Hvad er intelligens?

Hvad med Rain Man?

I filmen Rain Man følger man karakteren Raymond, spillet af Dustin Hoffman, der nærmest er et geni, når det kommer til at tælle tændstikker, og huske hvilke spillekort der er blevet delt ud. Samtidig er Raymond elendig socialt og flipper skråt, når tingene ikke går efter hans hoved.

Er han så ikke et eksempel på det modsatte? Nemlig at ekstrem høj matematisk intelligens og social eller emotionel intelligens ikke nødvendigvis går hånd-i-hånd?

»Rain Man-karakteren er, hvad man i gamle dage kaldte en savant. Det vil sige en person med autistiske tendenser, men som har udviklet en særlig og nogle gange helt utrolig evne eller talent inden for et område. Det kan både være inden for matematik, kunst, musik eller hukommelse. Der er også få med Aspergers syndrom, som overhovedet ikke forstår det sociale, men som kan være højt begavet i en traditionel IQ-forstand. Men det er et fåtal af folk med høj IQ, der samtidig har en social begrænsning,« siger Anders Gade.

Hvis man i det hele taget er hurtig i hovedet, så vil man have en fordel i at opfatte, forstå og bearbejde den information, man får fra omgivelserne. Det vil give pote både i logisk tænkning og i forståelsen af egne og andre menneskers følelser og reaktioner.

Ph.d.-studerende Anna Vedel

Man kan dog i princippet også finde det omvendte. Nemlig personer med en god emotionel intelligens, som samtidig scorer meget lavt i en IQ-test.

»Der findes eksempler på mennesker, der har relativt høj emotionel intelligens, men som scorer lavt på en traditionel IQ-test. Det ses for eksempel til tider hos mennesker med Down’s syndrom. Der vil altid være variationer og tilfælde, der skiller sig ud fra de overordnede statistiske sammenhænge. Men helt generelt, så har folk med høj IQ også en bedre emotionel intelligens,« siger Anna Vedel afsluttende.

Vi takker vores to skarpe eksperter, Anders Gade og Anna Vedel, for de kloge svar, og selvfølgelig Rasmus M. J. Jakobsen for det gode spørgsmål, som vi kvitterer med en flot Spørg Videnskaben T-shirt.

Hvis du selv skulle ligge inde med et svært spørgsmål, som du gerne vil have hjælp til at besvare, så send det til os i en mail til sv@videnskab.dk. Så vil vi gøre vores bedste for at finde svar.

Hvis du ikke ligger inde med et spørgsmål i øjeblikket, som du gerne vil have svar på, men bare gerne vil have fingrene i vores lækre Spørg Videnskaben T-shirt, så kan du gå ind og snydekøbe den her.