Forsker: Spædbørn kan lære sproglyde umiddelbart efter fødslen
Nyligt studie løfter sløret for detaljer om en forbløffende hurtig læringsproces – én, der allerede starter i de første par timer efter fødslen.
Baby spædbarn sprog udvikling vokaler hjernen embodiment embodied cognition

Præcis hvordan, spædbarnets hjerne lærer at bearbejde komplekse sproglyde, er stadig lidt af et mysterium. (Foto: Shutterstock)
 

Præcis hvordan, spædbarnets hjerne lærer at bearbejde komplekse sproglyde, er stadig lidt af et mysterium. (Foto: Shutterstock)
 

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Vi forstiller os ofte, at et spædbarn er som et tomt lærred uden egentlig evne til at lære i løbet af de første par uger af livet.

Men spædbørn begynder faktisk at bearbejde sprog og tale utroligt tidligt. Selv mens de er i livmoderen, lærer de at skelne mellem forskellige stemmer såvel som en del talelyde.

Ved fødslen foretrækker de allerede talelyde frem for andre typer ikke-sproglige lyde.

Men præcis hvordan spædbørnenes hjerne lærer at bearbejde komplekse sproglyde er stadig lidt af et mysterium.

I vores nylige studie, publiceret i Nature Human Behaviour, afslører vi detaljer om en forbløffende hurtig læringsproces, som allerede starter i de første par timer efter fødslen.

Sikker og smertefri procedure

Vi samarbejdede med et neonatalt forskerhold i Kina, som udstyrede spædbørnene med små hætter dækket af sofistikerede lysemitterende enheder designet til at måle små ændringer i iltniveauet i babyernes hjerner.

Detektorer i hætten kunne hjælpe os med at bestemme, hvilke områder af hjernen var aktive over tid.

Proceduren, som er fuldstændig sikker og smertefri, blev udført inden for tre timer efter, at børnene blev født.

Den krævede kun, at barnet havde en lille elastisk hætte på, og at forskerne skinnede minutiøse infrarøde lys (varmestråling) gennem barnets hoved.

Proceduren svarer til den almindelige praksis i mange kulturer, hvor man pakker nyfødte stramt ind i et tæppe for at pacificere dem, hvilket letter overgangen fra livmoderen til den store, vilde verden af autonom fysisk eksistens.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Subtil forskel

Inden for tre timer efter, at de blev født, blev alle spædbørnene eksponeret for lyd-par, som de fleste forskere ville mene, at de skulle være i stand til at skelne.

Det var blandt andet vokaler (som 'o'), og de samme vokaler spillet baglæns.

Normalt er baglæns tale meget forskellig fra normal (forlæns talt) tale, men i tilfælde af isolerede vokaler er forskellen subtil. Faktisk fandt vi i vores studie, at voksne lyttere kun kunne skelne mellem de to 70 procent af tiden.

Det, der overraskede os, var, at nyfødte ikke formåede at skelne mellem forlæns og baglæns talte vokaler umiddelbart efter fødslen, fordi vi ikke fandt nogen forskel mellem hjernesignaler indsamlet i hvert tilfælde i de første tre timer efter fødslen.

Set i bakspejlet burde vi ikke have været så overraskede i betragtning af, hvor subtil forskellen var.

Kunne skelne mellem forlæns og baglæns talte vokaler

Vi var dog forbløffede over at opdage, at de nyfødte efter at have lyttet til disse lyde i fem timer, begyndte at skelne mellem disse forlæns og baglæns talte vokaler.

For det første blev deres reaktion på forlæns talte vokaler hurtigere end på baglæns talte vokaler.

Efter yderligere to timer, hvor de for det meste sov, reagerede deres hjerne ikke alene hurtigere på forlæns talte vokaler, men også kraftigere sammenlignet med spædbørn trænet med forskellige vokaler eller spædbørn, der ikke blev eksponeret for disse lyde.

Det betyder, at det i løbet af den første dag af livet kun tager et par timer for en nyfødts hjerne at lære den subtile forskel mellem naturlige og lidt unaturlige talelyde.

Tal med barnet fra allerførste øjeblik

Vi var endvidere i stand til at se, at hjerneområder i tindingelapperne (temporallap, der udfører auditive processer) og i det præfrontale kortex (involveret i planlægning af komplekse bevægelser) var involveret i bearbejdningen af vokallydene, især i venstre hjernehalvdel.

Det svarer til det mønster, der understøtter sprogforståelse og -produktion hos voksne.

Baby spædbarn sprog udvikling vokaler hjernen embodiment embodied cognition

Eftersom hjernen allerede begynder at opfatte og lære af talelyde kort efter fødslen, opfordrer forskerne til, at vi skal tale til vores spædbørn. (Foto: Isaac Quesada / Unsplash)

Men hvad der er endnu mere fascinerende er, at vi var i stand til at detektere kryds-tale (kommunikation mellem forskellige hjerneområder) mellem disse regioner i begge grupper af spædbørn, der blev eksponeret for talelyde, men ikke hos børnene, der ikke blev eksponeret for træningen.

Med andre ord, neuroner fra de 'trænede' spædbørn førte en 'samtale' på tværs af hjernen på en måde, som ikke sås hos de spædbørn, der ikke blev eksponeret for lydene i samme periode.

Nyfødte har formentlig direkte gavn af at blive talt med fra allerførste øjeblik. Det er klart, at miljø (som i arv og miljø) starter fra dag ét.

Spædbørn er ikke forprogrammerede

Vi kan også betragte disse resultater i sammenhæng med et trendy koncept inden for neurovidenskaben i dag, nemlig embodiment-teorien.

Embodiment er en tilgang til læring, som også kaldes 'embodied cognition'.

Det betyder direkte oversat kropslig tankeproces eller legemliggørelse og er idéen om, at vores tanker og mentale processer ikke er forprogrammerede eller fungerer på mystisk vis ud fra en arvelig, genetisk kode, men snarere bygger på direkte oplevelse af verden omkring os gennem de sensoriske kanaler, der begynder at fungere ved fødslen, som at høre, se, smage, lugte og røre.

Selvom vores hjerne er disponerede for at lære baseret på organisation og funktion defineret af den genetiske kode, som vi har arvet fra vores forældre, er den også i stand til at mærke omgivelserne, så snart den er født, og det hjælper straks vores indre repræsentationer af verden omkring os.

Del sanseoplevelser

Jeg vil foreslå, at vi ikke blot taler med spædbørn, men også deler nogle af verdens uendeligt mange sanseoplevelser med dem, så snart de er i vores arme – det være sig at eksponere dem for musik, lade dem dufte til blomster eller vise dem genstande eller en udsigt, de har aldrig set før.

Ved at tilskynde mere varierede oplevelser kan vi give spædbørnenes hjerne nye muligheder for at vokse og udvikle sig - og sandsynligvis give mulighed for flere kreative evner i fremtiden.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk