Danmarkshistorien er blevet digital – og tilgængelig for alle
Nu kan du blive 'historieuddannet' hjemme fra din stue med gratis onlinekursus fra Aarhus Universitet.

Jørgen V. Sonnes idylliserede og nationalistiske skildring af morgenen efter slaget ved Isted den 25. juli 1850. (Foto: Statens Museum for Kunst)

Jørgen V. Sonnes idylliserede og nationalistiske skildring af morgenen efter slaget ved Isted den 25. juli 1850. (Foto: Statens Museum for Kunst)

Det var historie til tiden, coronatiden, da vi og andre forskere fra Afdeling for Historie ved Aarhus Universitet i marts 2020 kunne præsentere danmarkshistoriens første samlede online-kursus i danmarkshistorie.

Online-kurset 'En danmarkshistorie – fra middelalder til nutid' blev publiceret på afdelingens formidlingsportal danmarkshistorien.dk og var ikke blot en helt nyskrevet fremstilling, svarende til mere end 300 siders tekst. Det var også mere end 24 film, hvor forfatterne udlægger og uddyber deres bidrag, masser af links til kilder og specialartikler samt en række quizzer, hvor nedlukningsramte danskere kunne (og stadig kan) gå på opdagelse i danmarkshistorien.

Kurset var ikke udviklet med coronakrisen som baggrund. Det blev udarbejdet ud fra et generelt ønske om at tilbyde danskerne en ny og tidssvarende danmarkshistorie, baseret på den nyeste forskning – men også ud fra en ambition om at tænke nyt ved at gøre danmarkshistorien digital og tilbyde den til både vores egne studerende og alle andre historieinteresserede borgere.

Det er første gang, en fremstilling af Danmarks historie systematisk udnytter internettets muligheder, og nu har coronakrisen for alvor sat online vidensformidling på dagsordenen.

En danmarkshistorie, der både er akademisk og formidlende

Online-kurset er først og fremmest et tilbud til den danske befolkning om seriøs forskningsbaseret historieformidling. Teksten er derfor skrevet formidlende, letforståeligt og med online-læsning for øje.

Men den er samtidig vidensbaseret og akademisk – den fokuserer på grundlæggende mønstre og processer og har en ambition om at være mere end en række af gode 'historier' om enkeltpersoner, som ellers er det, der præger markedet for populære danmarkshistorier.

Det akademiske og forskningsbaserede niveau sikres ved, at kursets indhold svarer helt til det, vi stiller til rådighed for vore egne bachelorstuderende i historiestudiets oversigtskursus i danmarkshistorie.

Digital historie gør løbende opdateringer muligt

En væsentlig årsag til, at vi kastede os ud i projektet her, er, at Afdeling for Historie på Aarhus Universitet allerede huser formidlingsportalen danmarkshistorien.dk. Den besøges årligt cirka tre millioner gange og er meget benyttet i gymnasiet.

Online-kurset 'En danmarkshistorie – fra middelalder til nutid'

Online-kurset er udarbejdet af den højeste historiefaglige ekspertise. Alle medvirkende er ansatte eller tilknyttede forskere ved Afdeling for Historie på Aarhus Universitet.

Teksten er blevet til i et kollegialt fællesskab, som sikrer nødvendig sammenhæng, og den er redigeret af to af afdelingens professorer, Bjørn Poulsen og Thorsten Borring Olesen.

Vil man hellere tilgå kurset i traditionelt bogformat bliver dette også muligt, når Aarhus Universitetsforlag efter planen udgiver teksten som bog i efteråret 2020.

'En danmarkshistorie – fra middelalder til nutid' er støttet af Spar Nord Fonden.

Alt på sitet er gratis, og det indeholder et væld af specialartikler om og kilder til danmarkshistorie, film og quizzer. Følger man online-kurset, befinder man sig således midt i et digitalt historiefagligt univers med rige muligheder for at søge uddybende viden.

Det digitale format og placeringen på danmarkshistorien.dk betyder også, at vi løbende kan opdatere kursets indhold, når der gøres nye opdagelser (en ringborg på Falster) eller når der sker dramatiske ting i den allernyeste historie (en pandemi).

Vi forestiller os også, at der løbende lægges flere film op, som behandler nye facetter af danmarkshistorien i tilknytning til hovedsporet i teksten.

Fokus på udviklingen af den politiske enhed Danmark

Danmarkshistorien kan som bekendt skrives og vinkles på utallige måder. I online-kurset har vi taget udgangspunkt i det fundament, som vi ønsker at give vores bachelorstuderende for deres videre studier.

Det betyder, at vi har lagt vægt på grundlæggende strukturer og længerevarende udviklinger.

Vi har valgt en temmelig fast opdeling af stoffet for hver af de otte perioder (lektioner), som kurset opererer med. Vi gennemgår så systematisk, som det nu er muligt, 'Rigets' skiftende geografiske udstrækning, dets relationer til omverdenen, magtkampene mellem stænder (samfundsgrupper, red), klasser og politiske partier, og hvad man kan kalde kulturhistorie.

Det gør vi for at skabe den overskuelighed, som er nyttig i en kursussammenhæng, selvom det selvfølgelig gør vold på virkeligheden og ikke til fulde afdækker, hvordan de enkelte områder har spillet sammen og været indlejret i hinanden.

Kursets hovedgreb er at koncentrere sig om udviklingen af den politiske enhed Danmark. Det giver et perspektiv – en krog – i det komplekse forløb, som danmarkshistorien udgør, og herfra introducerer vi kursusdeltageren til sociale, økonomiske og kulturelle forhold.

Constantin Hansens maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamlings første møde den 23. oktober 1848. (Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, CC0 1.0)

En historie inddelt efter kriser

Hvilke perioder, man vil inddele historien i, giver ikke sig selv og afhænger af det perspektiv, man vælger at tage.

Vores fokus på den politiske enhed 'Danmark' betyder, at vi kan organisere danmarkshistorien gennem en række kriser, hvor Danmarks eksistens i større eller mindre grad har været truet. Imellem disse brud kan vi følge opbygningen af en stadig mere omfattende og resursestærk 'stat' og kampene om kontrollen med den.

Kurset tager derfor sin begyndelse i 1050, hvor kongemagten er konsolideret og landet kristnet, og fortsætter med højmiddelalderen og den relativt set stærke stat under Valdemarerne. Den første krise er i begyndelsen af 1300-tallet, hvor det meste af riget er pantsat. Herefter bliver Danmark centrum i en regional stormagt under Kalmarunionen.

Den næste krise indtræffer med afsættelsen af Christian II i 1523 og den religiøse tumult op til reformationen. De forliste stormagtsdrømme under Christian IV bliver til nederlaget til Sverige i 1658 og endnu en eksistenstruende krise. Den udløser enevælden i 1660 og fra begyndelsen af 1700 tallet oplever riget en lang fredsperiode op til Napoleonskrigene, hvis afslutning i 1814 medfører en ny dyb krise for riget.

Herefter behandler vi de følgende 100 år som en samlet politisk og økonomisk moderniseringsproces – som hverken grundloven i 1849 eller nederlaget i 1864 afsporede.

Vi ser en ny periode træde frem i 1914, foranlediget af endnu en krise, som Danmark denne gang kun var indirekte involveret i: sammenbruddet i den vestlige civilisation med udbruddet af 1. verdenskrig. Vi træder hermed ind i 'verdenskrigsepoken', som naturligvis afsluttes med befrielsen i 1945.

En dramatisk periode, hvor de politiske og sociale konturer af det moderne Danmark for alvor begynder at tegne sig.

Globalisering vigtigere end den kolde krig

Danmarkshistoriens hidtil seneste brud har vi henlagt til 1972-1973, og ikke – som det ellers ofte sker – til murens fald i 1989.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det skyldes, at vi lægger større vægt på globaliseringen end på den kolde krig, når det gælder om at forstå den politiske og sociale udvikling i Danmark.

I 1972-73 var Vesten præget af monetær krise og oliekrise i kølvandet på sammenbruddet for det såkaldte Bretton Woods-system, der havde udgjort verdens monetære anker siden 2. verdenskrigs afslutning.

Danmark afgav frivilligt suverænitet ved at melde sig ind i EF (men fik til gengæld del i EF-suveræniteten), og det hjemlige politiske landskab rystedes med jordskredsvalget. Vi fik også det første store gennembrud for den vækstkritik og miljøbevidsthed, som kun bliver vigtigere fremover.

Og så præsenteres 1970’erne ofte som årtiet for IT-revolutionen, der har været helt afgørende for den moderne globalisering.

Danmarkshistorien er international

Vægtningen af globaliseringen afspejler i øvrigt en anden hovedprioritering i kurset, nemlig at dansk historie skal forstås i sit samspil med omverdenen.

National historie er nemlig ikke mere national, end at den altid påvirkes og tilpasses internationale omstændigheder og impulser. Det vil man se i alle lektionerne.

SAS fik for nylig ørerne i maskinen, da de i en reklamevideo prøvede at anskueliggøre dette. Men vi viser, at det er rigtigt.

Vi viser imidlertid også, at den danske historie og tilpasning ikke har været automatisk, men i nogle henseender original og tjent til efterligning for andre.

Det er den version af danmarkshistorien, vi giver vore studerende, og det er den, vi nu stiller til rådighed for alle interesserede i det digitale univers på danmarkshistorien.dk.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.