Cølibat har overraskende evolutionære fordele ifølge nyt studie
Religiøst cølibat har muligvis udviklet sig ved naturlig selektion, fordi munke hjælper deres brødre, så de kan opfostre flere børn, selvom munkene ikke selv får nogen.
Cølibat sex ægteskab nonner munke arveret mænd kvinder

Ny forskning, som gør brug af en nyudviklet matematisk model, indikerer, at cølibat muligvis udviklede sig gennem naturlig selektion. (Foto: Lightscape / Unsplash)

Ny forskning, som gør brug af en nyudviklet matematisk model, indikerer, at cølibat muligvis udviklede sig gennem naturlig selektion. (Foto: Lightscape / Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hvorfor tilslutter en person sig en institution, der fjerner muligheden for familieliv og kræver, at de lever i cølibat?

Reproduktion er trods alt kernen i den evolution, der har formet os som art. 

Det er dog alligevel netop, hvad mange religiøse institutioner rundt om i verden kræver. Det har fået antropologer til at undre sig over, hvordan denne praksis udviklede sig i første omgang.

En del antroprologer har foreslået, at en praksis, der har store omkostninger for enkeltpersoner, som eksempelvis aldrig at få børn, stadig kan opstå, når vi blindt overholder normer, der gavner en gruppe.

Det skyldes, at samarbejde ligeledes er en hjørnesten i den menneskelige udvikling. 

Andre har hævdet, at vi i sidste ende skaber religiøse (eller andre) institutioner, fordi det tjener vores egen egoistiske eller familiære interesser, og vi afviser dem, der ikke er med.

Økonomiske og reproduktive hensyn

Nu tackler vores nye studie, publiceret i Royal Society Proceedings B og udført i det vestlige Kina, dette grundlæggende spørgsmål ved at studere livslangt religiøst cølibat i tibetanske buddhistiske klostre.

Indtil for nylig var det almindeligt, at en del tibetanske familier sendte en af deres unge sønner til det lokale kloster for at leve resten af livet i cølibat som munk. 

Historisk set blev op til hver syvende dreng munk. Familierne citerede typisk religiøse motiver for at have en munk i familien - men var økonomiske og reproduktive hensyn også involveret?

I fællesskab med vores samarbejdspartnere fra Lanzhou University i Kina interviewede vi 530 husstande i 21 landsbyer i den østlige del af det tibetanske plateau i Gansu-provinsen. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Vi rekonstruerede familieslægter, indsamlede oplysninger om hver persons familiehistorie og om nogle af deres familiemedlemmer var munke.

Landsbyerne er beboet af patriarkalske Amdo-tibetanere, der opdrætter flokke af yaks og geder og dyrker små jordlodder. 

Formue og ressourcer går som regel i arv fra den mandlige arvelader til hans mandlige slægtninge i disse samfund.

Vi fandt, at mænd med en bror, der var munk, var mere velhavende og ejede flere yakokser. Men vi fandt kun en lille eller ingen fordel for søstre af munkene. Det er sandsynligvis, fordi brødre konkurrerer om forældrenes ressourcer, jord og husdyr. 

Flere børn i en tidligere alder

Fordi munke ikke kan eje ejendom, sætter forældrene en stopper for denne broderlige konflikt ved at sende én af deres sønner i kloster.

Førstefødte sønner arver normalt forældrenes husholdning, og munkene er almindeligvis den næstfødte eller yngre søn.

Overraskende nok fandt vi også, at mænd med en bror, som var munk, havde flere børn end mænd med brødre, som ikke levede i cølibat; og deres koner havde en tendens til at få børn i en tidligere alder.

Bedsteforældre med en søn, som var munk, havde også flere børnebørn, fordi deres sønner, som ikke levede i cølibat, står over for mindre eller ingen konkurrence fra deres brødre.

Så traditionen med at sende en søn i kloster havde ikke omkostninger for forældrene, men var derimod i tråd med forældrenes reproduktive interesser.

Dette indikerer, at cølibat muligvis udviklede sig gennem naturlig selektion. 

Fitness


Fitness, som er et evolutionsbegreb, er mål for forskelle mellem individer eller genetiske varianter inden for en nærmere defineret gruppe i et givet miljø.

Fitness angiver graden af tilpasning, adaption, for eksempel som et relativt mål for fordelingen af deres afkom i den følgende generation; et mål for den relative reproduktive succes.

Kilde: Den Store Danske

Matematisk model for cølibat

For at afdække mere detaljeret, hvordan det sker, byggede vi en matematisk model af cølibatets udvikling, hvor vi studerede konsekvenserne af at blive munk på en mands evolutionære fitness (se faktaboks, red.), hans brødres og andre medlemmer af landsbyen.

Vi modellerede både tilfælde, hvor beslutningen om at sende en dreng i kloster blev truffet af forældrene, som det ser ud til at være tilfældet i vores feltstudie, og hvor en dreng selv træffer beslutningen.

Fordi munkene fravælger ægteskab og sex, er der færre mænd at udkonkurrere i landsbyen i kampen om giftefærdige kvinder.

Fremmer ikke egen genetiske fitness

Men selvom det kan gavne alle mændene i landsbyen, at én af dem bliver munk, fremmer munkens beslutning ikke hans egen genetiske fitness. Derfor bør cølibat egentlig ikke udvikle sig.

Denne situation ændrer sig dog, hvis det at have en bror, der er munk, betyder, at en mand er mere velhavende og derfor mere konkurrencedygtig på ægteskabsmarkedet.

Religiøst cølibat kan nu udvikle sig ved naturlig selektion, fordi munken hjælper sine brødre med at få flere børn, selvom han selv forbliver barnløs. 

Men vigtigst af alt, hvis valget om at blive munk er op til drengene selv, vil det sandsynligvis være en sjælden begivenhed - og fra et individuelt perspektiv er det ikke særlig fordelagtigt.

Cølibat sex ægteskab nonner munke arveret mænd kvinder

Den nye matematiske forskningsmodel kan måske forklare, hvorfor kvinder, som lever i cølibat (nonner), er en sjældenhed i patriarkalske samfund som Tibet, men langt mere almindelige i samfund, hvor kvinder er i større konkurrence med hinanden. (Foto: Gianna Bonello / Unsplash)

Formet af forældrenes interesser

I vores model viser vi, at cølibat er langt mere udbredt, hvis det er forældrene, der bestemmer, at det skal ske. 

Forældre opnår fitness for alle deres børn, så de sender én i kloster, så længe der er en fordel for de andre. 

Den kendsgerning, at drenge blev sendt i kloster i en ung alder, og at det blev fejret, men at de bragte skam over sig selv og familien, hvis de senere opgav denne rolle, tyder på en kulturel praksis formet af forældrenes interesser.

Vores model kan potentielt også afklare udviklingen af andre former for forældrefavorisering i andre kulturelle sammenhænge – endda barnemord. 

Formet af menneskets reproduktive og økonomiske beslutninger

En tilsvarende ramme kan forklare, hvorfor kvinder, som lever i cølibat (nonner), er en sjældenhed i patriarkalske samfund som Tibet, men langt mere almindelige i samfund, hvor kvinder er i større konkurrence med hinanden – eksempelvis hvor de har større arveret (som for eksempel i dele af Europa).

Vi er i øjeblikket ved at udvikle ny forskning for at forstå, hvorfor forekomsten af munke og nonner varierer i forskellige religioner og dele af verden.

Det bliver ofte foreslået, at spredningen af nye idéer – selv de irrationelle af sæagsem – kan resultere i skabelsen af nye institutioner, efterhånden som mennesker tilpasser sig en ny standard. 

Men det kan være, at institutioner også kan bliver formet af menneskets reproduktive og økonomiske beslutninger.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk