Sådan bevæger coronavirus sig gennem luften
Hvert åndedrag, ord eller host producerer mange tusinde eller millioner af aerosoler og dråber af forskellig størrelse.
COVID-19 corona sygdom smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Forskerne havde til mål at afdække, hvordan virussen bevæger sig gennem luften i bygninger for at forstå mere om risikoen for luftbåren smitte – og om mundbind kan være med til at kontrollere antallet af luftvejsdråber. (Illustration: Shutterstock)

Forskerne havde til mål at afdække, hvordan virussen bevæger sig gennem luften i bygninger for at forstå mere om risikoen for luftbåren smitte – og om mundbind kan være med til at kontrollere antallet af luftvejsdråber. (Illustration: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Mundbind er blevet et almindeligt syn verden over, siden SARS-CoV-2, den nye coronavirus, invaderede vores liv. Vi har sat os for at undersøge, om de virker. 

Vores mål var at afdække, hvordan virussen bevæger sig gennem luften i bygninger, så vi kunne forstå mere om risikoen for luftbåren smitte – og om mundbind kan være med til at kontrollere antallet af luftvejsdråber og dermed reducere smitte.

Her er, hvad vi ved indtil videre.

Sang og host øger mængden af virusdråber

Når vi taler, hoster og trækker vejret, strømmer luft ud af vores lunger gennem vores mund og næse.

I løbet af processen samler luften åndedrætsvæske fra lungerne, halsen og munden og danner dråber, som derefter bliver ledt ud i luften.

Højenergiske vokalaktiviteter, som eksempelvis sang og hoste, øger mængden af dråber og sender med større kraft dråberne længere ud i omgivelserne.

De fleste af de producerede dråber er meget små; faktisk mindre end fem mikron (en mikron er en tusindedel af en millimeter) – såkaldte aerosoler

Alt, der er større end det, kaldes en dråbe, og de kan være så store som 100 mikron.

Hvert åndedrag, ord eller host producerer mange tusinde eller millioner af aerosoler og dråber over et spektrum af størrelser. Uanset hvilken størrelse, de har, bliver de drevet frem i en sky af varm, fugtig luft fra munden mod andre mennesker i et fælles rum.

De større dråber har en tendens til at falde til jorden hurtigt på grund af tyngdekraften, men mindre dråber kan forblive hængende i luften i mange timer.

SARS-CoV-2 er blevet påvist i luftprøver i mange forskellige situationer i løbet af de seneste 18 måneder, oftest på steder som hospitaler. Det var hovedsageligt PCR-test, som blev brugt til at vurdere, om SARS-CoV-2 RNA var til stede. 

De virale RNA-molekyler blev fundet i udåndede aerosoler i antal varierende fra 10 til 100.000 per kubikmeter rumluft.

Hvert åndedrag eller host producerer aerosoler

I dag ved vi, at asymptomatisk smittede personer ikke nødvendigvis har lavere virusmængde end personer, der har symptomer. 

I begge tilfælde kan mængden af virus være så lidt som et par tusinde eller så mange som flere hundrede milliarder virale genomer i en milliliter spyt eller sekret fra næsen, og en del vil være levende virus.

Fordi en mikron er en tusindedel af en millimeter, kan vi regne ud, at på det tidspunkt, hvor de forlader kroppen, vil der sandsynligvis være få viruspartikler i de fleste aerosoler på fem mikron, men der kan være fra ti til titusindvis af viruspartikler i en 100 mikron dråbe. 

Hvert åndedrag, ord eller host vil producere mange tusinde eller millioner af aerosoler og dråber af forskellig størrelse.

Når først de er udsat for den tørre luft uden for kroppen, fordamper væsken fra de virusfyldte større dråber, som derefter bliver til aerosoler.

Antallet af viruspartikler forbliver det samme, men de koncentreres til en meget mindre og lettere aerosol. Det betyder, at de kan blive svævende i luften i timevis og udgøre en infektionsrisiko.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Derfor er det virksomt at holde afstand

Vi ved, at mængden af virus, en person indånder i et givet rum, er direkte proportional med mængden af virus, der udsendes i luften af en smittet person.

Med andre ord, jo mere virus der udåndes ud i et rum, desto mere vil andre personer i rummet inhalere.

Den nøjagtige mængde virus, en modtagelig person inhalerer, afhænger af flere faktorer, blandt andet hvor tæt på en smittet person (eller personer), man står, samt hvor længe man opholder sig i lukkede omgivelser. 

Virussen er mere koncentreret tættere på den inficerede person. Ved afstande større end to meter vil virussen i udåndingsluften forsvinde og blive fortyndet. 

Men – og det er her den reelle fare ligger – i dårligt ventilerede rum kan virusmængden blive ophobet. Så hvis du tilbringer længere tid i et rum med virusfyldt luft, vil du indånde mere virus.

Mundbind fanger virale partikler

Det er en stor udfordring at måle nettofordelen ved mundbind på en befolkning nøjagtigt som følge af de store variationer virusmængden ('viral load') mellem mennesker (uanset om de synger, råber eller taler), størrelsen på det indendørs rum og tidsperioden, man opholder sig der. 

Mundbind reducerer mængden af virus, der udsendes, men hvor meget, mundbind hjælper, afhænger af, hvor meget virus der udsendes i første omgang:

  • Mundbind gør en relativt lille forskel, hvis en smittet person kun udånder en lille mængde virus, fordi vedkommende ikke udånder nok virus til at inficere en anden person. 
  • I den anden ende af spektret resulterer mundbind på en superspreder stadig i en stor mængde samlet udånding af virus.

Der er derfor ikke entydig evidens for mundbindenes effektivitet, fordi det er så svært at justere for alle variabler, der har effekt på transmissionsniveauet.

Mundbind er et våben i vores 'værktøjskasse'

Men selv uden sikkerhed i forhold til det nøjagtige antal smittetilfælde, der afværges gennem brug af mundbind, ved vi, at de helt sikkert vil fange nogle af de virusfyldte aerosoler og dråber - og det vil have en positiv effekt ved at reducere omfanget af smitteoverførsel.

Et mundbind er blot ét af mange våben i vores 'værktøjskasse', som også omfatter vaccination, social distancering, ventilation og god hygiejne.

Omikron-varianten spredes hurtigt, og antallet af smittetilfælde er meget bekymrende. 

Det er vigtigere end nogensinde, at vi gør brug af alle de midler, vi har til rådighed, for at reducere spredningen af SARS-CoV-2.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk