Omikron, Alfa og Delta: Sådan måler vi smitsomheden af nye varianter
Nyt studie har undersøgt, hvordan vi målte smitsomheden af Alfa-varianten, da den kom til Danmark. Samme metode kan bruges på Omikron.
corona_covid_husstande_smitsomhed

Husstande er et vigtigt domæne i forhold til smitte, da alle bor i en husstand, og det er svært at overholde de generelle råd mod smitte såsom fysisk afstand, mundbind og god hygiejne. Det er derfor et centralt sted, man kan blive smittet. (Foto: Patricia Zavala via Unsplash)

Husstande er et vigtigt domæne i forhold til smitte, da alle bor i en husstand, og det er svært at overholde de generelle råd mod smitte såsom fysisk afstand, mundbind og god hygiejne. Det er derfor et centralt sted, man kan blive smittet. (Foto: Patricia Zavala via Unsplash)

Når en ny variant som Omikron opstår og ’overtager’ efter de gamle varianter, er to af de første spørgsmål, vi gerne vil have svar på:

  1. Hvor smitsom er den?
    og
  2. Hvem smitter mest?

De spørgsmål er utroligt vigtige, når vi skal lægge en strategi for en ny variant, herunder hvor meget der kan være behov for at lukke ned.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Netop de spørgsmål har vi besvaret med hensyn til Alfa-varianten i et spritnyt studie. Alfa-varianten, tidligere kendt som den britiske variant, kom til Danmark i december 2020.

Vi undersøgte, hvor meget mere smitsom Alfa-varianten var i forhold til andre varianter i Danmark. Vi fandt, at Alfa var 60 procent mere smitsom.

Vores metode kan også bruges til at finde ud af, hvor meget mere smitsom Omikron er sammenlignet med den nu dominerende Delta-variant.

Sådan gjorde vi

Først undersøgte vi, hvordan smitsomheden i danske husstande fordelte sig på tværs af aldersgrupper (se figur 1 herunder). Vi bruger danske husstande til at undersøge smittedynamikker.

Vi fandt den første smittede person i hver husstand og undersøgte, hvor mange af de andre beboere, der efterfølgende blev smittet.

Det ses klart på figuren, at personer, der er smittet med B.1.1.7 (Alfa, rød graf), er mere smitsomme end personer smittet med andre varianter (blå graf).

omikron_alfa_og_delta_saadan_maaler_vi_smitsomheden_af_nye_varianter

Figuren viser smitsomhed opdelt på alder og coronavirus-variant. 'Transmission Rate' beskriver andelen af andre husstandsmedlemmer, der bliver smittet. (Illustration: Frederik Plesner Lyngse et al.)

Generelt fandt vi, at personer smitter mere, jo ældre de er. Derudover fandt vi, at yngre børn smitter mere end ældre børn. Dette skyldes formentlig, at det er svært at holde fysisk afstand til yngre børn.

Husstande er små laboratorier

Danske husstande er et fantastisk ’laboratorium’, når vi forskere vil undersøge smittedynamikker, primært af tre årsager:

  1. Dem, som bor sammen, deler typisk køkken, badeværelse og stue. Det betyder, at de har svært ved at holde afstand til hinanden, hvis én af dem bliver smittet med coronavirus.
  2. I Danmark har vi en kæmpe fordel, fordi vi har folkeregisteret, som vi kan koble med andre registre via CPR-numre. Dermed kan vi identificere alle personer, og hvem de bor sammen med. Ydermere kan vi koble det med data for coronatests.
  3. Ofte bor få personer sammen. Faktisk bor 98,3 procent af danskerne i en husstand med 1-6 personer. Det betyder, at ’laboratorierne’ er relativt små og ens – og at vi har mange af dem.

Det er vigtigt, når vi laver statistik!

Husstande som smittebro mellem skoler og arbejdspladser

Husstande er naturligvis ikke repræsentative for alle de steder, man kan blive smittet i samfundet, eksempelvis i bussen, på arbejdspladsen eller til en koncert.

Men husstande er et vigtigt domæne i forhold til smitte, da alle bor i en husstand, og det er svært at overholde de generelle råd mod smitte såsom fysisk afstand, mundbind og god hygiejne. Derfor er det et vigtigt sted, man kan blive smittet.

Husstande fungerer desuden som en smittebro, således at smitten eksempelvis kan bevæge sig fra skoler (barn kommer hjem og smitter forældre) til arbejdspladser – og omvendt.

Repræsentativ udvælgelse af prøver er vigtig

Vi viste ydermere, at det er vigtigt, at de prøver, som bliver udtaget til helgenom-sekventering (se mere i faktaboksen), er udvalgt repræsentativt. Det kan lyde banalt, og det er det på sin vis også.

Mere om helgenom-sekventering
  • De mest brugte metoder til at påvise SARS-CoV-2 – antigentest og PCR-test – kan ikke bruges til at skelne mellem varianterne
  • I Danmark helgenom-sekventeres hovedparten af de positive PCR-prøver for at overvåge aktive varianter
  • Helgenom-sekventering er relativt avanceret, koster penge og tager tid
  • Danmark er et af de lande i verden, hvor den største andel af positive coronaprøver helgenom-sekventeres

Læs hvordan man via helgenom-sekventering fandt frem til, hvordan ebola blev spredt.

Men i praksis kan repræsentativ udvælgelse alligevel ofte være et stort problem. Det så vi eksempelvis ved, at det primært var positive prøver fra ældre personer og sygehuse, der blev udtaget i starten af perioden med B.1.1.7.

Det gav et skævt billede af verden, da data netop ikke var repræsentative.

Fra uge 2 i 2021 begyndte man at lave en tilfældig udvælgelse af positive prøver til sekventering. Først der blev data repræsentative og tillod os at estimere smitsomheden pålideligt.

Nu og her står vi med Omikron, hvor de første smittede personer havde været ude at rejse. Ydermere blev der indtil for ganske nyligt lavet ekstra kontaktopsporing på deres kontakter – hvilket ikke skete for personer smittet med Delta.

Dette gør det svært, at sammenligne Omikron og Delta, da data endnu ikke er repræsentative.

Vigtigt at vide, hvem der smitter mest

Vores statistiske model giver os mulighed for at estimere smitsomheden for forskellige virus-mutationer.

Det er eksempelvis vigtigt at vide, hvor meget mere smitsom en ny variant er, samt om der er eventuelle forskelle på tværs af mennesker.

Det kunne være, at børn er mere modtagelige eller mere smitsomme med Alfa, Delta eller nu Omikron.

Disse oplysninger er vigtige for at kunne kontrollere epidemien, da de eksempelvis giver information om, hvilke tiltag vi bør fokusere på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk