Klimaforandringerne kan forværre over halvdelen af verdens smitsomme sygdomme
Forskerne bag denne artikel har gennemgået årtiers forskning i, hvordan klimaet påvirker spredningen af infektioner.
Oversvømmelse i by

Klimaforandringerne er en kæmpe trussel mod menneskeliv, sundhed og socioøkonomisk trivsel. Ny kortlægning kort viser, hvor omfattende denne trussel kan blive. (Foto: Shutterstock)

Klimaforandringerne er en kæmpe trussel mod menneskeliv, sundhed og socioøkonomisk trivsel. Ny kortlægning kort viser, hvor omfattende denne trussel kan blive. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Klimaforandringerne kan forværre 58 procent af de infektionssygdomme, som menneskeheden kommer i kontakt med på verdensplan, lige fra almindelige vandbårne virusser til dødelige sygdomme som pest, viser vores nye forskning.

Vores team af miljø- og sundhedsforskere gennemgik flere årtiers videnskabelige artikler om alle kendte patogene (sygdomsfremkaldende) virusser, bakterier og mikroorganismer for at skabe et kort over risikoen for menneskeheden, som bliver forværret af klimarelaterede trusler.

Tallene var rystende. Ud af 375 menneskelige sygdomme fandt vi, at klimaforandringerne kan få konsekvenser for 218 af dem, godt halvdelen.

Har effekt på mere end 1.000 transmissionsveje

Oversvømmelser kan for eksempel sprede hepatitis. Stigende temperaturer kan forlænge malariabærende mygs levetid. Tørke kan tvinge gnavere inficeret med hantavirus ind i samfundet, når de søger efter føde.

Fordi klimaforandringerne påvirker mere end 1.000 transmissionsveje som disse, og klimafarerne på verdensplan er stigende, konkluderede vi, at det ikke er en realistisk mulighed, at forskellige samfund med succes er i stand til at tilpasse sig dem alle.

Verden er nødt til at reducere de drivhusgasemissioner, der driver klimaforandringerne, for at reducere disse risici.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Kortlægning af klimasundhedsfarerne

For at kunne afværge globale sundhedskriser har menneskeheden brug for en omfattende forståelse af måder og omfang af klimaforandringernes effekt på patogene virusser, bakterier og mikroorganismer.

Vi fokuserede på 10 klimarelaterede farer forbundet med stigende drivhusgasemissioner:

  • Atmosfærisk opvarmning
  • Hedebølger
  • Tørke
  • Skovbrande
  • Kraftig nedbør
  • Oversvømmelser
  • Storme
  • Havniveaustigninger 
  • Havopvarmning
  • Ændringer i arealdække

Derefter ledte vi efter studier, der diskuterede specifikke og kvantificerbare observationer af fremkomsten af menneskelige sygdomme forbundet med disse farer.

Gennemgik mere end 77.000 videnskabelige artikler

I alt gennemgik vi mere end 77.000 videnskabelige artikler.

Af disse havde 830 artikler en klimatisk fare, der påvirker en specifik sygdom på en eksplicit lokation og/eller tidspunkt, hvilket gjorde det muligt for os at oprette en database over klimatiske farer, transmissionsveje, patogener og sygdomme.

Et interaktivt kort over hver transmissionsvej mellem fare og patogen er tilgængeligt online (se forenklet version nedenfor, red.).

Det største antal sygdomme, der forværres af klimaændringer, involverede vektorbåren transmission som dem, der spredes af myg, flagermus eller gnavere.

Ser man på typen af klimafare, var størstedelen forbundet med:

  • Atmosfærisk opvarmning (160 sygdomme)
  • Kraftigt nedbør (122 sygdomme)
  • Oversvømmelser (121 sygdomme)

Klimaforandringer sundhed farer trusler klimaforskning klimavidenskab klimabenægtelse klimaskeptikere myter solpletter galaktisk kosmisk stråling CO2 drivhusgas klimamodeller

En forenklet version af det patogene sygdomsdiagram viser, hvordan forskellige klimakatastrofer interagerer med transmissionsveje og patogener. Den fulde version er tilgængelig her. (Illustration: Camilo Mora/CC BY-ND)

Sådan påvirker klimaet patogenrisikoen

Vi fandt fire overordnede måder, de klimatiske farer interagerer med patogener og mennesker:

1. Klimarelaterede farer bringer patogener tættere på mennesker.

I visse tilfælde flytter klimarelaterede farer udbredelsen af dyr og organismer, der kan fungere som vektorer for farlige sygdomme hos mennesker.

For eksempel kan opvarmning eller ændringer i nedbørsmønstrene ændre udbredelsen og forekomsten af myg, som er vektorer for adskillige menneskelige patogene virusser, bakterier og mikroorganismer og sygdomme.

I de seneste årtier er geografiske ændringer i udbrud af myggebårne sygdomme som malaria og dengue-feber koblet til disse klimatiske farer.

klimaforandringer klima IPCC rapport omstilling tilpasning FN målsætninger klimarisici konkurrenceevne værdikæde Paris-aftale økonomi vækst profit skovrejsning biomasse biokul biochar algeopblomstring bioenergi jordbearbejdning havalkalinitet

Global opvarmning eller ændringer i nedbørsmønstrene ændrer udbredelsen og forekomsten af myg, som er vektorer for adskillige sygdomme hos mennesker. (Foto: Thomas Omondi/DfIDCC BY-NC-ND)

2. Klimarelaterede farer bringer mennesker tættere på patogener.

Klimakatastrofer kan også ændre menneskelige adfærdsmønstre på måder, der øger risikoen for at blive udsat for patogener.

For eksempel tilbringer vi ofte mere tid i vand i løbet af hedebølger, hvilket kan føre til en stigning i vandbårne sygdomsudbrud.

Eksempelvis steg Vibrio-associerede infektioner markant i Sverige og Finland efter en hedebølge i det nordlige Skandinavien i 2014.

3. Klimarelaterede farer forstærker patogenerne.

I visse tilfælde har klimarelaterede farer ført til enten miljømæssige forhold, der kan øge risikoen for, at patogener interagerer med vektorer eller øger patogenernes evne til at forårsage alvorlig sygdom hos mennesker.

For eksempel kan stående vand efter kraftig nedbør og oversvømmelser give grobund for myg, hvilket fører til øget overførsel af sygdomme som gul feber, dengue-feber, malaria, Vest Nil-feber og leishmaniasis.

Studier har vist, at stigende temperaturer også kan hjælpe virusser med at blive mere modstandsdygtige over for varme, hvilket resulterer i øget sygdomsgrad, da patogener bliver bedre i stand til at tilpasse sig feber i menneskekroppen.

Gør svampe mere varmeresistente

For eksempel indikerer flere studier, at stigende globale temperaturer fører til øget varmetolerance hos svampe-patogener.

Den pludselige fremkost på flere kontinenter af behandlingsresistente menneskelige infektioner af Candida auris, en svamp, der tidligere var ikke var sygdomsfremkaldende hos mennesker, er blevet associeret med stigende globale temperaturer.

Tilsvarende har svampe i bymiljøer vist sig at være mere varmetolerante end svampe i landdistrikter, som har tendens til at være køligere.

Klimaforandringer klimaforskning klimavidenskab klimabenægtelse klimaskeptikere myter solpletter galaktisk kosmisk stråling CO2 drivhusgas klimamodeller

Teorier om fremkomsten af Candida auris. (Illustration: Arturo Casadevall, Dimitrios P. Kontoyiannis, Vincent Robert via Wikimedia/CC BY-ND)

4. Klimarelaterede farer svækker kroppens evne til at tackle patogener.

Klimarelaterede farer kan påvirke den menneskelige krops evne til at håndtere patogene virusser, bakterier og mikroorganismer på to afgørende måder.

De kan tvinge mennesker ud i farlige forhold, som når skader efter katastrofer til, at mennesker lever under tætpakkede, overbefolkede forhold, som måske mangler gode sanitære forhold eller øger eksponeringen for patogene virusser, bakterier og mikroorganismer.

Farerne kan også reducere kroppens evne til at bekæmpe patogener, for eksempel gennem underernæring. Stress forbundet med at gennemleve klimatiske farer kan også forårsage øget kortisolproduktion, hvilket fører til en reduktion i den menneskelige krops immunrespons.

Hvad kan vi gøre?

Klimaforandringerne er en kæmpe trussel mod menneskeliv, sundhed og socioøkonomisk trivsel. Vores kort viser, hvor omfattende denne trussel kan blive.

For at mindske risikoen bliver menneskeheden efter vores mening nødt til at bremse de menneskeskabte drivhusgasemissioner, der er drivkraft bag den globale opvarmning.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk