Behøver vi virkelig at gå 10.000 skridt om dagen?
Nej, du kan også få god effekt af at gå, selvom du ikke når helt op på 10.000 skridt, ifølge forskning.
10.000 skridt om dagen myte halvdelen er nok forskning

Vi behøver ikke at trække i motionstøjet, og lidt har også ret. Det vigtigste er, at vi får bevæget os. (Foto: Shutterstock)

Vi behøver ikke at trække i motionstøjet, og lidt har også ret. Det vigtigste er, at vi får bevæget os. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Vi får ofte at vide, at vi bør gå 10.000 skridt om dagen.

Til tider kan det føles som et frustrerende tal at have hængende over hovedet, særligt når vi har travlt på arbejdet eller mange andre forpligtelser, der også skal presses ind i en i forvejen travl hverdag.

Men hvor kommer anbefalingen om de daglige 10.000 skridt egentlig fra?

Mantraet om de 10.000 skridt kommer fra navnet på en japansk skridttæller, som blev markedsført i 1965 under navnet 'manpo-kei', hvilket direkte oversat fra japansk betyder '10.000 skridt-system'.

Anbefalingen, som blev brugt til at markedsføre skridttælleren, bed sig fast som det tal, folk verden over bør stræbe efter at nå hver dag.

I dag er det endda inkluderet i daglige aktivitetsmål i populære smartwatches og aktivitetsmålere, som eksempelvis Fitbit.

Forskningen ser de 10.000 skridt efter i sømmene

Forskningen har siden set de 10.000 skridt efter i sømmene.

Det faktum, at visse studier har vist, at dette aktivitetsmål forbedrer hjertesundhed, mental sundhed og endda nedsætter risikoen for diabetes, kan til en vis grad forklare, hvorfor vi har holdt fast i dette vilkårlige tal.

I det gamle Rom blev afstande faktisk målt ved at tælle skridt. Ordet 'mil' stammer fra det latinske udtryk ‘mila passum’, som betyder '1.000 paces' - cirka 2.000 skridt. 

I gennemsnittet går en person omkring 100 skridt i minuttet, hvilket vil sige, at det tager lidt under 30 minutter for den gennemsnitlige person at gå en mil (cirka 1,6 kilometer). 

Så for at nå i mål med de 10.000 skridt, skal vi gå mellem 4 og 5 mil om dagen (mellem 6,4 og 8 kilometer om dagen, eller omkring 2 timers aktivitet).

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Harvard-forskning: Mindre kan gøre det

Men mens adskillige studier har vist sundhedsmæssige fordele ved 10.000 skridt, har nylig forskning fra Harvard Medical School vist, at cirka 4.400 skridt om dagen er nok til at reducere risikoen for dødsfald blandt kvinder markant. 

Dette tal blev sammenlignet med kun at gå omkring 2.700 skridt dagligt. 

Jo flere trin forsøgsdeltagerne gik, desto lavere var risikoen for at dø, før riskoen fladede ud ved 7.500 skridt om dagen.

Studiet fandt ikke yderligere fordele ved flere skridt.

Det studie har professor Bente Klarlund også beskrevet her på Forskerzonen, hvor hun gennemgår 10 gode grunde til at gå, se den artikel i linket herunder: 

Mindsker risiko for død

Selvom det er usikkert, om man vil opnå tilsvarende resultater blandt mænd, er det et eksempel på, hvordan en smule mere daglig bevægelse kan forbedre vores helbred og mindske risikoen for død.

Selvom FN's sundhedsorganisation WHO anbefaler voksne 150 minutters fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet (eller 75 minutter ved høj intensitet), viser forskning, at selv træning med lav intensitet kan forbedre sundheden - større forbedringer ses dog ved moderat intensitet.

Det betyder, at de skridt, vi går i løbet af dagen, tæller med i de 150 minutters aktivitetsmål.

Aktivitet hjælper også på den skadelige effekt, som mange stilsiddende timer kan have på kroppen, 

Forskning har vist, at personer, der hver dag sad ned i 8 timer (eller længere), havde en 59 procent større risiko for død i forhold til personer, der sad ned mindre end 4 timer om dagen.

Mindre i stand til at metabolisere fedt i kroppen

Men forskning har også fundet, at 60-75 minutters fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet om dagen lod til at eliminere denne øgede dødsrisiko. 

Derfor kan hurtig gang medvirke til at afbøde de negative effekter forbundet med at sidde ned for meget.

Nylig forskning ved University of Texas har vist, at kroppen er mindre i stand til at metabolisere (forbrænde) fedt i kroppen den følgende dag, hvis vi går færre end 5.000 skridt om dagen.

En ophobning af fedt i kroppen kan også øge risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og diabetes. 

Det understøttes yderligere af tidligere studier, der viser, at personer, der gik mindre end 4.000 trin om dagen, ikke kunne vende dette nedsatte fedtstofskifte.

Motion mindsker risiko for demens og kræft

Øget fysisk aktivitet, som antallet af skridt, reducerer risikoen for død ved at forbedre helbredet, eksempelvis ved at reducere risikoen for at udvikle kroniske sygdomme som demens og visse kræftformer.

I visse tilfælde hjælper det med at forbedre sundhedsmæssige lidelser som type 2-diabetes

Motion kan også hjælpe os med at forbedre og vedligeholde vores immunsystem

Baseret på den nuværende forskning ser det imidlertid ud til, at de 10.000 skridt om dagen ikke er afgørende for at nyde godt af de sundhedsmæssige fordele - halvdelen af dette aktivitetsmål ser ud til at gøre gavn.

Tips til, hvordan du kan bevæge dig mere

Hvis du gerne vil øge, hvor mange skridt du går dagligt, eller bare vil bevæge dig mere, kan du nemt gøre det ved at øge det nuværende antal skridt med cirka 2.000 skridt om dagen.

Vi kan få mere bevægelse i hverdagen ved at gå til arbejde, hvis det er muligt, eller ved at deltage i et online-motionsprogram, hvis vi arbejder hjemmefra.

Vi kan gå en tur med vennerne i stedet for at gå på café eller bar.

Og fordi selv små mængder fysisk aktivitet har en positiv effekt på vores helbred, bør vi regelmæssigt holde pause for at bevæge os rundt, hvis vi sidder ved et skrivebord hele dagen.

Det er allesammen små tiltag, der gør det lettere at øge vores fysisk aktivitet.

Lindsay Bottoms hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.