Overvægt, dårlig kondition, motoriske vanskeligheder, nedslåethed, social isolation og alvorlig sygdom senere i livet.

Det er blot nogle af de konsekvenser, det kan have for børn, hvis de ikke bevæger sig nok. Og det er faktisk tilfældet i dagens Danmark.

En undersøgelse viser, at kun 26 procent af danske børn i alderen 11 til 15 år bevæger sig med moderat til høj intensitet i 60 minutter om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det vil altså sige, at tre ud af fire danske børn bevæger sig for lidt.

Samtidigt bruger 67 procent af de 11 til 15-årige mere end to timer dagligt i hverdagen på tv, film og video eller spil på en skærm.

Regelmæssig fysisk aktivitet forbedrer børns sundhed, giver velvære og kan øge børnenes livskvalitet. Derfor er den manglende bevægelse blandt børn en uheldig udvikling i forhold til børns sundhed.

Det behøver dog ikke være sådan: I anledning af Skolernes Motionsdag foreslår vi i denne artikel, hvordan vi kan hjælpe vores børn til mere bevægelse og hermed et sundere liv.

Flertallet af børn dyrker foreningsidræt

Før vi når til løsningen på problemet, skal vi lige se på det, vi faktisk er rigtig gode til: den organiserede idræt i fritiden.

Foreningsidræt spiller nemlig en helt central rolle i forhold til danske børns fysiske aktivitet.

En undersøgelse af børns motions- og sportsvaner fra 2020 viser, at 80 procent af alle børn i alderen 7 til 15 år er fysisk aktive i organiseret idræt, hvor langt de fleste børn dyrker deres organiserede idræt i en eller flere idrætsforeninger.

Og der bliver satset stort på, at foreningsidrætten kan løfte opgaven med at holde såvel danske børn som voksnes sundhed ved lige.

Under projektet ’Bevæg dig for Livet’ bliver der investeret knap 200 millioner kroner i en målsætning om, at Danmark skal være verdens mest fysisk aktive nation i 2025 – en målsætning, der særligt har fokus på foreningsidrætten.

Forventningen om, at idrætsforeningerne kan løfte folkesundhedsopgaven, ses også i en undersøgelse blandt 3.000 repræsentativt udvalgte voksne danskere.

I den svarede 79 procent af de adspurgte, at de opfattede idrætsforeningerne som vigtige for folkesundheden, og 55 procent mente, at idrætsforeningernes vigtigste rolle i samfundet var at sørge for, at børn og unge får motion.

Idrætsforeningerne gør det godt, men kan ikke stå alene

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at idrætsforeningerne spiller en vigtig rolle i forhold til børns bevægelse.

Sagen er bare den, at selvom langt hovedparten af alle danske børn går til idræt i en idrætsforening, bevæger de sig langtfra nok.

Det er derfor vigtigt, at vi både som forældre og samfund også fokuserer på alternativer til foreningsidrætten, hvis vi ønsker at have sunde børn.

Forældre skal hjælpe børn ud på legepladserne

Et særligt uudnyttet potentiale for børns leg og bevægelse kan findes i det nærmiljø, som vi bor og lever i. Børn bruger ikke deres udeområder i nærmiljøet i særlig høj grad i fritiden.

Vi bør i højere grad fokusere på at skabe muligheder for børns leg og bevægelse i de omgivelser, de i det daglige befinder sig i.

Det kunne for eksempel være de mange offentligt tilgængelige legepladser, der findes i boligområderne, parkerne, skolerne og daginstitutionerne i nærområdet.

En national undersøgelse viser, at 88 procent af forældre angiver, at deres børn har adgang til en legeplads i deres nærmiljø. Samme undersøgelse viser også, at forældre spiller en væsentlig rolle i forhold til, hvorvidt børn benytter legepladser til uorganiseret leg og bevægelse.

Hvis forældrene bakker op, går med og inspirerer til leg på legepladsen, bruger børn i højere grad nærmiljøets legepladser. Problemet er bare, at rigtig mange forældre ikke synes, de er gode nok til at tage med på legepladsen eller til at opfordre deres børn til at gå på legepladsen i hverdagen.

Der skal skabes gode rum og rammer for leg

Vi bør altså, ud over at fokusere på den organiserede fritidsaktivitet i idrætsforeningerne, fokusere på at skabe gode rum og rammer for børns uorganiserede leg og bevægelse i deres nærmiljø.

Det er nemlig her, vi kan gøre en forskel og løfte børns aktive fritidsliv.

Vi skal skabe lege- og aktivitetsmiljøer, som både tilgodeser børn og voksne. Helt konkret kunne det være at etablere legepladser med integrerede fitnessredskaber, så der er aktiviteter for både børn og deres forældre.

Der er ligeledes behov for fokus på, hvordan vi motiverer de ældre børn til at bruge legepladsen. Her bør vi gå i dialog med børnene, når der skal renoveres eller etableres nye legepladser. Så børnene i højere grad kan være med til at skabe den legeplads, som de ønsker at lege og bevæge sig på.

Om det kræver en legeplads med elektroniske løsninger, eller om den gode legeplads i børnenes optik er en pause fra skærmen, må være op til dem selv at vurdere.