3 ud af 4 danske børn bevæger sig for lidt
... Men sådan behøver det ikke at være, skriver tre forskere.
Tre drenge er i gang med en fodboldkamp. Den ene har bolden og de andre prøver at tage den fra ham

Flertallet af børn i alderen 7 til 15 år er fysisk aktive via organiseret idræt - oftest i en idrætsforening. Det slår dog ikke helt til, hvis vi skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters daglig bevægelse. (Foto: Leif Tuxen)

Flertallet af børn i alderen 7 til 15 år er fysisk aktive via organiseret idræt - oftest i en idrætsforening. Det slår dog ikke helt til, hvis vi skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters daglig bevægelse. (Foto: Leif Tuxen)

Overvægt, dårlig kondition, motoriske vanskeligheder, nedslåethed, social isolation og alvorlig sygdom senere i livet.

Det er blot nogle af de konsekvenser, det kan have for børn, hvis de ikke bevæger sig nok. Og det er faktisk tilfældet i dagens Danmark.

En undersøgelse viser, at kun 26 procent af danske børn i alderen 11 til 15 år bevæger sig med moderat til høj intensitet i 60 minutter om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det vil altså sige, at tre ud af fire danske børn bevæger sig for lidt.

Samtidigt bruger 67 procent af de 11 til 15-årige mere end to timer dagligt i hverdagen på tv, film og video eller spil på en skærm.

Regelmæssig fysisk aktivitet forbedrer børns sundhed, giver velvære og kan øge børnenes livskvalitet. Derfor er den manglende bevægelse blandt børn en uheldig udvikling i forhold til børns sundhed.

Det behøver dog ikke være sådan: I anledning af Skolernes Motionsdag foreslår vi i denne artikel, hvordan vi kan hjælpe vores børn til mere bevægelse og hermed et sundere liv.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Flertallet af børn dyrker foreningsidræt

Før vi når til løsningen på problemet, skal vi lige se på det, vi faktisk er rigtig gode til: den organiserede idræt i fritiden.

Foreningsidræt spiller nemlig en helt central rolle i forhold til danske børns fysiske aktivitet.

En undersøgelse af børns motions- og sportsvaner fra 2020 viser, at 80 procent af alle børn i alderen 7 til 15 år er fysisk aktive i organiseret idræt, hvor langt de fleste børn dyrker deres organiserede idræt i en eller flere idrætsforeninger.

Og der bliver satset stort på, at foreningsidrætten kan løfte opgaven med at holde såvel danske børn som voksnes sundhed ved lige.

Under projektet ’Bevæg dig for Livet’ bliver der investeret knap 200 millioner kroner i en målsætning om, at Danmark skal være verdens mest fysisk aktive nation i 2025 – en målsætning, der særligt har fokus på foreningsidrætten.

Forventningen om, at idrætsforeningerne kan løfte folkesundhedsopgaven, ses også i en undersøgelse blandt 3.000 repræsentativt udvalgte voksne danskere.

I den svarede 79 procent af de adspurgte, at de opfattede idrætsforeningerne som vigtige for folkesundheden, og 55 procent mente, at idrætsforeningernes vigtigste rolle i samfundet var at sørge for, at børn og unge får motion.

Idrætsforeningerne gør det godt, men kan ikke stå alene

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at idrætsforeningerne spiller en vigtig rolle i forhold til børns bevægelse.

Sagen er bare den, at selvom langt hovedparten af alle danske børn går til idræt i en idrætsforening, bevæger de sig langtfra nok.

Det er derfor vigtigt, at vi både som forældre og samfund også fokuserer på alternativer til foreningsidrætten, hvis vi ønsker at have sunde børn.

Forældre skal hjælpe børn ud på legepladserne

Et særligt uudnyttet potentiale for børns leg og bevægelse kan findes i det nærmiljø, som vi bor og lever i. Børn bruger ikke deres udeområder i nærmiljøet i særlig høj grad i fritiden.

Vi bør i højere grad fokusere på at skabe muligheder for børns leg og bevægelse i de omgivelser, de i det daglige befinder sig i.

Det kunne for eksempel være de mange offentligt tilgængelige legepladser, der findes i boligområderne, parkerne, skolerne og daginstitutionerne i nærområdet.

En national undersøgelse viser, at 88 procent af forældre angiver, at deres børn har adgang til en legeplads i deres nærmiljø. Samme undersøgelse viser også, at forældre spiller en væsentlig rolle i forhold til, hvorvidt børn benytter legepladser til uorganiseret leg og bevægelse.

Hvis forældrene bakker op, går med og inspirerer til leg på legepladsen, bruger børn i højere grad nærmiljøets legepladser. Problemet er bare, at rigtig mange forældre ikke synes, de er gode nok til at tage med på legepladsen eller til at opfordre deres børn til at gå på legepladsen i hverdagen.

Sund eller ej?

Sundhed er et bredt begreb, som dækker over en tilstand af fysisk, mental og social velvære.

Motion er en vigtig faktor for sundhed, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn mellem fem og 17 år bevæger sig mindst 60 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet.

Der skal skabes gode rum og rammer for leg

Vi bør altså, ud over at fokusere på den organiserede fritidsaktivitet i idrætsforeningerne, fokusere på at skabe gode rum og rammer for børns uorganiserede leg og bevægelse i deres nærmiljø.

Det er nemlig her, vi kan gøre en forskel og løfte børns aktive fritidsliv.

Vi skal skabe lege- og aktivitetsmiljøer, som både tilgodeser børn og voksne. Helt konkret kunne det være at etablere legepladser med integrerede fitnessredskaber, så der er aktiviteter for både børn og deres forældre.

Der er ligeledes behov for fokus på, hvordan vi motiverer de ældre børn til at bruge legepladsen. Her bør vi gå i dialog med børnene, når der skal renoveres eller etableres nye legepladser. Så børnene i højere grad kan være med til at skabe den legeplads, som de ønsker at lege og bevæge sig på.

Om det kræver en legeplads med elektroniske løsninger, eller om den gode legeplads i børnenes optik er en pause fra skærmen, må være op til dem selv at vurdere.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk