Chimpanser ville ikke samarbejde

Chimpanserne er vore nærmeste slægtninge i dyreriget. Det er velkendt, at de i mange tilfælde synes at optræde uselvisk, eller med et andet ord 'altruistisk'. De kan også gøre hinanden gensidige tjenester.

Hvad er grundlaget for altruismen?

Kommer uegennyttige handlinger fra en form for gensidig nytte, og er det sådan, at chimpanserne er mere tilbøjelige til at hjælpe hinanden, hvis de får noget igen?

En gruppe forskere fra USA og Canada gennemførte et nøje udtænkt forsøg for at teste dette. Men chimpanserne udviklede ingen spontane handlinger til gavn for dem begge.

Forsøgsdesign

Forsøgene blev udført ved et forskningscenter i Texas. En gruppe voksne chimpansehunner blev inddelt i par og placeret i en aflukket del, inde i en indhegning.

De to chimpanser var adskilt af et ståltrådsnet. Under forsøgene kunne chimpanserne se hinanden, 'snakke sammen', plukke lopper og lus af hinanden og ellers have kontakt i den grad, netvæggen tillod det.

Chimpanserne blev stillet overfor en hylde-indretning bestående af to hylder af plexiglas - en øvre og en nedre hylde - som dyrene kunne trække hen til sig ved hjælp af et tov.

På hylderne blev der placeret en godbid. For at kunne nå denne, skulle aberne trække hylden hen til sig.

Hylderne var så brede, at begge aber kunne nå dem. Men, på grund af at de var adskilt af nettet, kunne de kun nå hver deres side af hylden.

To til os eller en til mig?

I selve forsøget blev der placeret belønninger på begge hylder. Den ene hylde havde kun en belønning på venstre side, den anden havde en belønning på både højre og venstre side.

Chimpansen på venstre side kunne så vælge hvilken hylde, den ville trække hen til sig.

Det var kun muligt at trække en hylde til sig under hvert forsøg, og kun én af chimpanserne af gangen havde adgang til tovet.

Eftersom hylderne var gennemsigtige og aberne havde set belønningen blive anbragt, havde de fuld forståelse af, hvad de kunne vælge imellem.

Ved at vælge den ene hylde kunne chimpansen sikre sig en godbid selv, ved at vælge den anden var der både en godbid til den selv og makkeren.

Chokolade og jordnøddegodter

Godbidderne bestod af små stykker chokolade, karameller eller jordnøddegodter. Det var snacks som alle chimpanserne godt kunne lide, og som de ellers aldrig fik i deres almindelige foder.

Forskerne ville teste om chimpanserne udviklede et samarbejdsmønster for at få maksimalt med godbidder.

Hvis dyrene udviklede et handlingsmønster, hvor først den ene og så den anden i stigende grad valgte løsningen med at trække hylden med en godbid til begge til sig, kunne dette tolkes som et udtryk for at chimpanserne spontant udviklede en strategi med at hjælpe hinanden.

Undersøgelsen bestod af en lang række enkeltforsøg over en periode på hele tolv måneder. I gennemsnit deltog hver chimpanse kun 2-3 gange per uge, og forsøget var afgrænset i forhold til hvor meget chokolade og jordnøddegodter, aberne havde godt af. Alle forsøgene blev filmet og registreret.

Samarbejdede ikke

Det viste sig, at chimpanserne ikke opbyggede noget gensidigt samarbejdsforhold - en 'gave' blev ikke fulgt op af en anden. Kun hos et af parrene viste der sig en tendens til, at de to chimpanser var gensidigt sensitive for hinandens handlinger.

I snit valgte chimpanserne den 'sociale' løsning, med at sikre godbidder til begge, omtrent lige så ofte som den 'ikke-sociale' løsning, med kun at få til sig selv.

Forskerne giver en række mulige forklaringer på, at chimpanserne ikke udviklede et gensidigt handlingsmønster, hvor de sikrede hinanden chokolade. Disse er blandt andet knyttet til at chimpanser kan opføre sig anderledes i fangeskab end i naturen, og til specielle forhold ved forsøget.

De antyder også, at det kan forholde sig sådan, at chimpanser ikke fører nøjagtigt regnskab over, hvad de giver til hvem.

Det kan i stedet dreje sig om en form for 'holdningsbaseret gensidighed', hvor chimpanserne deler deres goder ud fra hvad, de føler for den anden, og ikke ud fra et eksakt regnskab over, hvad de har fået af den anden i fortiden, eller kan forvente at få igen i fremtiden.

Udfordring for biologerne

Professor Ivar Folstad fra Universitetet i Tromsø siger at altruisme og handlinger til fælles nytte hos dyr er et interessant forskningsfelt, og også er relevant for vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske. Han peger på at 'altruisme' var et tema som Darwin kæmpede med at forklare.

Generelt er altruisme enklere at forklare i et evolutionsperspektiv, end altruisme hos individer, som ikke er beslægtede.

Folstad siger, at det kommer flere og flere undersøgelser som viser, at altruisme også forekommer blandt ikke beslægtede individer.

»For eksempel er det påvist at vampyrflagermus kan lade andre få blod, efter at de selv har spist sig mætte,« siger han.

Han knytter dette til dyr, som lever i sociale grupper. For at altruisme skal fungere i sociale grupper, kan man antage at stabile venskabs- eller naboskabsforhold er et vigtig moment. Også muligheden for at genkende individer vil stå centralt. Det samme er at der forekommer et element af social kontrol.

Mennesket groomer ved at sladre

Forskerne bag 'chokoladeundersøgelsen' stiller spørgsmål ved, om årsagen til at det ikke lykkes dem at fremkalde strategisk gensidig adfærd var at mad og andre fysiske genstande kan være et uheldigt studieobjekt.

Mad kan man spise op her og nu, men kan kun i begrænset omfang gemmes, uden risiko for at det bliver stjålet eller ødelagt. Chimpanser kan ikke sætte mad eller værdier i banken.

Derfor antager forskerne, at tjenester kan være et bedre studieobjekt for fremtidig forskning. En central tjeneste, som udveksles i chimpansegruppen, er pleje af pelsen, det som på engelsk kaldes 'grooming'. Tjenester som denne kan gives hele tiden, og har værdi, selv om den ikke kan gemmes.

Folstad mener mennesker i lighed med chimpanser er tilpasset et liv, hvor en begrænset gruppe individer er den primære sociale enhed. Han siger at vores sociale pendant til 'grooming' kan være sladder, ved at vi - i stedet for at pleje hinanden fysisk - bruger sproget.

»Vores modsvar til at plukke lus og lopper er sladder. En undersøgelse har vist, at to tredjedele af det mennesker snakker om, er andre mennesker,« siger han.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov