En dag for 75.000 år siden skulle vise sig at have et dødeligt udfald for en neandertaler i irakisk Kurdistan.
Et spyd borede sig ind i neandertalerens bryst og nåede hele vejen gennem skulderbladet.
Det viser et beskadiget skulderblad, som arkæologer har fundet og beskrevet i et nyt studie udgivet i tidsskriftet Scientific Reports.
Forskernes undersøgelser tyder på, at spydskaden har ført til enden på neandertalerens liv – og dermed er neandertaleren historiens ældste kendte offer for spyddrab.
Fundet er sket i Shanidarhulen i det nordlige Irak, der er kendt for at have huset neandertalere for mellem 35.000 og 75.000 år siden.
Knoglerester fra neandertalerne har siden deres opdagelse været med til at udbrede vores viden om fortidsfolket, og denne gang er det hulens formodentlig ældste skelet, Shanidar A, der med den drabelige skade kan røbe ny viden om neandertalernes liv.
Shanidarhulens hemmeligheder
For neandertaler-forskere har hulen været en guldgrube, siden et hold forskere i 1950’erne fandt fossilerede knogler fra minimum 11 neandertalere.
»Både knoglerne og den måde, de er begravet på, fortæller os nye spændende sider af neandertalernes liv og evner,« fortæller Trine Kellberg Nielsen, der er videnschef på Moesgaard Museum og lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
Indtil fundet i Shanidarhulen var opfattelsen af neandertalere mere abeagtig end et forhistorisk spejlbillede af os selv.
Historien om neandertalerne var, at de var primitive, halvdumme og ikke gik fuldt oprejst, men undersøgelser af knoglerne fra Shanidarhulen viste, at vi faktisk har mere tilfælles med vores forhistoriske slægtninge end førhen troet.
\ Fund giver nyt syn på neandertalere
De senere år har en række fund givet os et bedre indblik i, hvem neandertalerne var.
Meget tyder på, at neandertalerne har taget sig af hinanden, når det har været nødvendigt – blandt andet hvis de led af slemme skader eller handicap som blind- eller døvhed.
Andre undersøgelser viser, at bælgfrugter som eksempelvis linser og bønner har været en stor del af kosten og ikke kun kød – som førhen var antagelsen.
Shanidarhulen har især bidraget til teorier om, at neandertalerne havde ‘traditioner’. Antallet af fund i hulen peger på, at den har været brugt som begravelsesplads.
»I Shanidar har vi fund, der tyder på intentionel begravelse, en del forskellige skader og bevidst pleje af hinanden,« tilføjer Trine Kellberg Nielsen.
»Det er virkelig en vigtig lokalitet for vores viden om neandertalernes 'menneskelighed'.«
Et smertefuldt tandsæt
Ligesom moderne mennesker gennem tiden har jaget og kæmpet med spyd, er det også velkendt, at neandertalere har brugt træspyd - og i Shanidar A’s tilfælde med fatale konsekvenser.
Arkæologernes fund viser desuden, at den uheldige neandertaler havde pådraget sig tandskader længe før sin død.
Nær det skadede skulderblad fandt forskerne næsten alle knogler fra højre hånd, dele af ribben og syv tænder – hvoraf forskerne mener, at seks af dem stammer fra Shanidar A.
Placeringen af knoglerne og tænderne stemmer overens med, at Shanidar A er blevet placeret på ryggen med højre arm hen over kroppen.
Især én af tænderne tydede på et hårdt liv. Tanden er flækket fra toppen af tyggefladen og helt ned til roden. Samtidig er forsiden af tanden knækket af - skader der i dag vil give dig en stor regning hos tandlægen.
Tandsten fundet på alle sider af tanden tyder på, at Shanidar A har levet i et godt stykke tid med sine tandskader.
»At overleve et slag, der flækker en tand på den her måde, og derefter fortsætte med at leve i minimum et år eller mere ville have krævet hjælp og omsorg fra andre neandertalere,« siger hovedforfatter bag studiet Emma Pomeroy, professor i arkæologi ved Cambridge University, i en pressemeddelelse fra universitetet.
Flere af tænderne viser tegn på skader, der har gjort det svært for Shanidar A at spise og leve et normalt liv.
»Der er ingen tvivl om, at Shanidar A har haft svært ved at kommunikere og med sikkerhed har lidt af kraftige smerter i en lang periode,« tilføjer Emma Pomeroy.
En voldelig og hurtig død
Selvom tændernes skader har gjort det svært for Shanidar A at spise, har neandertaleren alligevel levet indtil en alder af 45 år – hvilket er ret imponerende for neandertalere.
Det er ikke muligt at sige noget om, hvorvidt skaden på skulderbladet er sket i en jagtulykke, er overlagt mord begået af en anden neandertaler eller skyldes en konflikt mellem neandertalerne og Homo sapiens.
»Neandertalerne levede et ‘farligt’ liv med jagt på store byttedyr, så det kan sagtens være skader sket i kampens hede. Men vi finder nok aldrig helt ud af, om det skete med vilje eller ved et uheld,« siger den danske neandertaler-forsker Trine Kellberg Nielsen.
Men én ting er forskerne bag studiet sikre på: Shanidar A blev slået ihjel af spydkastet.
»Huller lavet af genskabninger af træspyd fra tidsperioden passer perfekt til det hul, vi har fundet i skulderbladet,« understreger Emma Pomeroy i pressemeddelelsen.
Træspyddet har ramt Shanidar A på venstre side af brystet. Det betyder, at spyddet har boret sig gennem brystet, lungen og muligvis store blodkar, hvilket har slået Shanidar A ihjel nærmest med det samme.
»Resterne af Shanidar A reflekterer menneskets tosidede natur perfekt. På den ene side har vi beviser for en forfærdelig voldelig død. På den anden side er det tydeligt, at der er blevet udvist omsorg for individet,« afslutter Emma Pomeroy.
\ Kilder
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
