Det er formentlig de færreste, der forbinder den lille nordjyske by Østervrå med internationale forskningsmastodonter som CERN eller Det Europæiske Sydobservatorium (ESO).
Ikke desto mindre huser Østervrå en teknologivirksomhed, der har leveret service og teknologi til netop CERN, ESO og andre internationale forskningsanlæg såsom MAX IV i Lund og Alba i Spanien.
Virksomheden Polyteknik har specialiseret sig i at lave tynde belægninger – coating – som eksempelvis gør rørene inden i acceleratorer elektrisk ledende.
Til sommer skal den 20 mand store virksomhed blandt andet levere den første af en større serie af beklædte rør til verdens største og mest kraftfulde accelerator, Large Hadron Collider (LHC), ved CERN i Schweiz.
»Vi har udviklet en ny coating, som kan begrænse de frie elektroner inden i Large Hadron Collider. Der skal vi levere en større serie af coatede rør til CERN henover det næste år,« siger Jens William Larsen, som er ejer af Polyteknik og grundlagde virksomheden i 1995.
Virksomheder skal have gavn af Big Science
De særlige belægninger fra Østervrå har også krydset Atlanten, hvor Polyteknik er med til at vedligeholde og opgradere udstyret til nogle af verdens mest avancerede teleskoper i Chile.
\ Big Science
En række store forskningsanlæg er så avancerede og dyre, at forskellige lande går sammen om at betale, opføre og vedligeholde dem.
Danmark er medlem og betaler til 8-10 af sådanne forskningsorganisationer.
Via Finansloven betaler Danmark i øjeblikket et samlet beløb på cirka 700 millioner kroner om året til de internationale forskningsorganisationer.
Få et overblik over de forskningsanlæg, som Danmark er medlem af, i det interaktive Europakort.
Kilder: Big Science, Arne Jensen
Teleskopernes spejle skal nemlig have skiftet belægning hvert år for ikke at blive for matte, og dermed er den nordjyske virksomhed altså med til at holde teleskopernes spejle – nåh ja – spejlblanke.
Polytekniks ejer Jens William Larsen fortæller, at han havde stor gavn af netværket Big Science, da Polyteknik skulle sparke døren ind hos de store forskningsinstitutioner.
Big Science-netværket er sat i verden for at hjælpe danske virksomheder med at få foden indenfor hos internationale forskningsorganisationer og hjælpe med at skaffe ordrer hjem til Danmark, når der eksempelvis skal bygges teleskoper, rumfartøjer, acceleratorer eller andre forskningsanlæg.
»Danmark er medlem af 8-10 store forskningsorganisationer, alt afhængig af hvordan man definerer det. Vi betaler i øjeblikket omkring 700 millioner kroner om året for at være med, og de penge får vi naturligvis noget ud af rent forskningsmæssigt. Men vores opgave i Big Science er at sørge for, at danske virksomheder også får så stor en andel som muligt, når de store forskningsfaciliteter foretager indkøb,« forklarer Arne Jensen, som er projektleder ved Big Science og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Klik på kortet og læs om Big Science-projekter, som Danmark deltager i.
Mange virksomheder har gavn af Big Science
Med andre ord forsøger Big Science-netværket at få mest mulig vækst og erhvervsudvikling ud af de mange millioner skattekroner, som Danmark poster i internationale forskningsorganisationer såsom CERN, Det Europæiske Rumagentur (ESA), forskningscentret European Spallation Source (ESS) eller den eksperimentelle fusionsreaktor ITER.
»Vi har en stribe virksomheder i vores netværk, som fast leverer til CERN. Det er for eksempel Necas, som er en elektronikvirksomhed i Støvring. 10-15 procent af deres omsætning får de fra at levere elektroniske løsninger til CERN,« fortæller Arne Jensen.
Som et andet eksempel på en dansk virksomhed, der har fået foden indenfor hos store forskningsinstitutioner, nævner han virksomheden East Metal i Nakskov. East Metal blev etableret i 2013 og har blandt andet det internationale forskningscenter European Spallation Source, ESS, som kunde.
»East Metal leverer stålkonstruktioner til ESS. De skal bruges til at afskærme for strålingen fra den store accelerator på ESS,« fortæller Arne Jensen.
Danfysik er førende magnet-producent
En af de store, danske virksomheder, der har mange forskningsinstitutioner på kundelisten, er Danfysik.
Danfysik er en cirka 100 mand stor virksomhed, som ligger i Taastrup uden for København og leverer højteknologiske magneter og strømforsyninger til partikelacceleratorer i hele verden.
»Vi er blandt de førende i verden inden for vores felt,« fortæller Svend Dahl-Petersen, som er salgschef i Danfysik.
Når man ser på listen over ordrer, som Danfysik for nyligt har hevet hjem, lyder det ikke usandsynligt.
Kunderne tæller blandt andet Michigan State University, SLAC National Accelerator Laboratory ved Stanford University i USA, CERN i Schweiz, det nye forskningsanlæg MAX IV i Lund, ESS i Lund og den fælleseuropæiske forskningsfacilitet European Synchrotron Radiation Facility (ESRF) i Grenoble.
Det er ordrer i millionklassen
»Opbygningen og driften af store forskningsanlæg byder på ordrer, som kan være på mange millioner kroner. Men det handler ikke kun om vækst og omsætning. Virksomhederne lærer også meget af at være med, for der er tale om store, komplicerede forskningsprojekter. Så det skaber også en specialiseret viden, og det er med til at drive udviklingen af teknologi i Danmark,« mener Arne Jensen fra Big Science-netværket, som er finansieret af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Big Science sørger blandt andet for at overvåge udbuddet af opgaver fra store forskningsinstitutioner og gøre danske virksomheder opmærksomme på opgaverne – og gøre forskningsinstitutionerne opmærksomme på danske virksomheder.
»Det kan være alt lige fra at levere højteknologisk udstyr til at udføre rengøringsopgaver på store forskningsanlæg. Vi har for eksempel også en række rådgivende ingeniørvirksomheder i netværket, som laver ret store opgaver. Rambøll (rådgivende ingeniørvirksomhed, red.) er for eksempel bygherrerådgiver på opførelsen af verdens største teleskop i Chile,« siger Arne Jensen med henvisning til ESOs kæmpeteleskop, Extremely Large Telescope (ELT), som ventes at stå klar til brug i 2024.
Får Danmark nok ud af sine investeringer?
Det danske netværk Big Science har lige nu cirka 200 danske virksomheder, hvoraf omkring 40 er aktive og har modtaget ordrer. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet skønnes det, at det globale marked for BIg Science-branchen er op mod 270 milliarder kroner årligt.
Netværket Big Science skønner, at den danske andel af Big Science-markedet er på cirka 300 milioner kroner årligt, men at andelen burde være langt højere.
Flere forskere og Dansk Industri har også tidligere kritiseret, at Danmark får for lidt ud af sine investeringer i Det Europæiske Rumagentur, ESA.
»Andre lande bruger deres politiske magt til at få fordelt de gode opgaver til dem, mens Danmark får lov til at samle krummer op. Vi bruger slet ikke de muskler, vi trods alt har,« udtalte professor ved DTU, John Leif Jørgensen sidste år til Videnskab.dk.
Som et led i jagten på flere ordrer til danske virksomheder blev det for nyligt offentliggjort, at Danmark til februar næste år får besøg af otte Big Science faciliteter under en stor, fælles konference.
