Skal jeg bruge håndsæbe eller flydende sæbe?
CLASSIC: En læser vil vide, om håndsæbe er beklædt med bakterier fra andre mennesker. Svaret er en kende ubehageligt og vil sikkert få nogen til gå uden om den gamle sæbe.

Håndsæbe dufter måske godt, men under parfumen kan faktisk gemme sig lige så mange bakterier som i en klump afføring. (Foto: Colourbox)

 

Denne artikel er en genpublicering.
Den blev bragt første gang 23. januar 2011.

Viden kan nogle gange være så ligegyldig, at man dårligt kan huske at have hørt om den. Andre gange kan den gøre så stort indtryk, at man ændrer sine vaner i hverdagen.

Henning Michael Larsen leder efter fakta fra den sidste kategori og har derfor sendt et spørgsmål til Spørg Videnskaben:

»På nogle offentlige toiletter og i mange private hjem vaskes hænderne stadig med håndsæbe i fast form. Kan håndsæbe overføre smittefarlige bakterier fra en bruger til den næste og er flydende håndsæbe/creme på flaske et bedre alternativ?«

Håndsæbe eller flydende sæbe? Ingen tvivl her

Svaret bygger på rene kendsgerninger, leveret af Jan Pravsgaard Christensen, lektor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet.

»Flydende håndsæbe er klart et bedre alternativ, fordi bakterier sagtes kan leve på en håndsæbe. Det gælder specielt fæces-bakterier, også kaldet colibakterier,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi (ISIM) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Sæbe minder om tarm

Fakta

VIDSTE DU?

Skurebørster gør ganske vist hænderne mere rene. Til gengæld kradser de mere op i de små fuger i huden, som frigiver endnu flere bakterier.

Bedste råd er derfor ganske enkelt at vaske hænderne på gammeldags vis i 30 sekunder.

 

Problemet er, at bakterierne, fra stedet hvor solen sjældent skinner, er vant til at leve i et hårdt og ugæstfrit miljø. Galdesalte i mavetarmkanalen har nogenlunde de samme biologiske egenskaber som man finder i miljøet på sæben, og derfor kan bakterierne sagtens klare livet på sæbens fugtige overflade.

»Derfor kan man klart anbefale, at man bruger flydende håndsæbe eller i det mindste sørger for, at håndsæben tørrer ud mellem hver brug. Når sæben tørrer ud og vandet forsvinder, har bakterierne svært ved at overleve, men så længe sæben er våd, er den et optimalt vækstmiljø,« konstaterer Jan Pravsgaard Christensen.

Vask i et halvt minut

Hvis du tror, at sæben kun gemmer på en enkelt bakterie eller to, kan du godt tro om igen.

Det vamle faktum er, at et gram fugtig sæbe kan indeholde næsten lige så mange bakterier som et gram afføring. Og når bakterier først er kommet på hænderne, kræver det hele 30 sekunders vask - med flydende håndsæbe - at få hånden ren igen. Hvis du bruger mindre tid, sidder bakterierne stadig fast i huden, når du skyller sæben af.

»Så hvis du ser, at folk dypper hånden under hanen og sjasker vandet af, inden de smutter fra det offentlige toilet, er det ren kosmetik. Vi laver øvelser med vores studerende i bakteriologi, hvor de kan se, at der efter 2-3 hurtige håndvaske stadig er bakterier tilbage. Det er jo også derfor, kirurgisk håndvask på hospitalerne er et større projekt med desinficerende væsker, før man får slået alle bakterierne ihjel,« fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

Virus er noget andet end bakterier

Fakta

HVAD SKAL JEG GØRE?

Hvis du strander på et offentligt toilet med våd håndsæbe, så overvej, hvor meget skidt du egentlig har på hænderne.

Er det ikke decideret urin eller afføring, kan du ifølge Jan Pravsgaard Christiansen nøjes med at vaske dig i varmt vand, indtil du finder et sted med flydende håndsæbe.

 

Når vi alligevel ikke får fjernet skidtet ved en almindelig håndvask, er det spørgsmålet, om vi lige så godt kan lade være med for eksempel at følge anbefalingerne om at vaske hænder for at undgå svineinfluenza - H1N1. Men Jan Pravsgaard Christensen understreger, at der er forskel på bakterier fra numsen og virus i form af for eksempel influenza.

»Virus overlever ikke så godt på et stykke sæbe som bakterier, og derfor er det ikke det samme. Omvendt kan du selvfølgelig sige, at det ikke er nogen fidus at opfordre folk til at vaske hænder flere gange om dagen, hvis de i stedet redder sig en omgang fækaliebakterier,« siger Jan Pravsgaard Christensen og tilføjer, at han af samme årsag altid bruger flydende sæbe.

Bonusinfo: Brug papirservietter

Forskeren bruger i øvrigt også altid papirservietter, fordi almindelige håndklæder er lige så gode redekasser for bakterier som de beskidte håndsæber.

»Det nytter ikke noget, at man har flydende sæbe på offentlige toiletter, hvis der så til gengæld hænger et almindeligt håndklæde, for det er også en bakteriespreder. De fleste familier har et håndklæde per person, og det er der altså en god grund til,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Det er jo dejligt med budskaber, som går rent ind, så Henning Michael Larsen får en renvasket T-shirt for sit fine spørgsmål.

Du kan finde flere svar i Spørg Videnskabens arkiver eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.