Annonceinfo

Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?

Spørg VidenskabenHistorier om mor og døtre, tætte veninder og kolleger, der får menstruation samtidig, er udbredte. Men har de hold i virkeligheden - og hvordan påvirker kvinder i givet fald hinandens menstruationscyklus?

Emner:
(Foto: Colourbox)

Du har sikkert selv hørt historien i én eller anden variant: Når kvinder flytter sammen, går der ikke særligt lang tid, før én eller flere bryder den normale rytme i deres menstruation, så de i stedet menstruerer på samme tid som andre kvinder i boligen. 

Historierne har fået vores læser Søren Amstrup til at skrive en mail til Spørg Videnskaben:

»Er det en myte, eller er det faktisk rigtigt, at kvinder, der tilbringer meget tid sammen, får menstruation på samme tid? Og hvis de gør, hvordan gør de så, og hvor mange kan synkronisere på samme tid?«

Svært at finde solid viden om menstruation

Det viser sig sværere end som så at finde et svar til Søren.

Jagten på et svar fører os vidt omkring – fra Aalborg til Odense, forbi København og helt tilbage til stenalderen. Undervejs har vi mødt forskere, der betvivlede, om fænomenet var en damebladsmyte, eller om der faktisk var noget om snakken.

Det er altså ikke umiddelbart kvinders menstruationscyklus, der bliver forsket mest i på landets universiteter. På trods af det er det lykkes os at finde et svar.

Duft påvirker menstruationen

Birgit Petersson er lektor i medicinsk Kvinde- og Kønsforskning på Institut på Folkesundhedsvidenskab på København Universitet, og hun afliver spekulationerne om, at det bare skulle være en damebladsmyte: Der er noget videnskabeligt om snakken.

Birgit Petersson fortæller nemlig, at der findes en kemisk forklaring på, hvorfor kvinder får menstruation samtidig.

»Kvinder udskiller nogle duftstoffer, feromoner, når de menstruerer. De feromoner påvirker andre, så de begynder at menstruere, og kvindernes menstruationscyklus bliver synkrone,« siger Birgit Petersson.

Fakta

Feromoner er bittesmå molekyler, mennesker afgiver, og som påvirker andre mennesker. Feromonerne udsendes blandt andet fra vores sved.

Hvis flere kvinder bor sammen, f.eks. mor og datter, vil deres feromoner altså påvirke hinanden, så de får menstruation på samme tid.

Birgit Petersson fortæller, at man ikke kan sige, hvem der påvirker andre kvinder mest eller bliver mest påvirket. Eller for den sags skyld, hvor mange kvinder der kan synkronisere på samme tid.

»Der vil altid være kvinder, der f.eks. har uregelmæssig menstruation eller er på p-piller og derfor ikke er lige så modtagelige for andres feromoner,« siger Birgit Petersson.

Mænds duft får kvinder til at menstruere

Feromoner er signalstoffer, der påvirker via duft. Mænd udsender også feromoner, og mænd kan derfor også påvirke kvinders menstruationscyklus:

»Jeg har set flere eksempler på kvinder, der ikke har haft menstruation i et år. Når de så får en kæreste, kommer deres menstruation igen, fordi de bliver udsat for hans feromoner,« fortæller Birgit Petersson.

Hos dyr er dufte tydeligere end hos mennesker, og feromonernes tiltrækningskraft viser sig f.eks., når tyren kommer i brunst.

»Når koen har ægløsning, lugter den på en bestemt måde, og det fremkalder brunst hos tyren. Det fungerer faktisk på samme måde hos mennesker. I løbet af en menstruationscyklus dannes der også nogle feromoner, som gør, at kønnene tiltrækker hinanden. Som mennesker er vi bare ikke bevidste om duftens tiltrækningskraft,« siger Birgit Petersson.

Duft bekæmper skadedyr

Viden om feromonernes virkning og tiltrækningskraft bliver i dag ikke kun brugt til at forklare kvinders menstruation og dyrs brunst. Birgit Petersson fortæller, at man i dag bruger feromoner til skadedyrsbekæmpelse.

»Når man skal bekæmpe møl, benytter man sig af kvindelige feromoner ved at lægge en lille pude med de stoffer, som hanmøllene tiltrækkes af. Så putter man lidt klister på den pude, og når møllene så sætter sig på puden, bliver de fanget af klisteret. På den måde undgår man at bruge giftstoffer. Det er da smart,« siger Birgit Petersson.

Synkroniseret menstruation sikrer monogami

Fakta

Mennesket har som det eneste dyr skjult ægløsning. Det kan være den logiske forklaring på, at monogami er opstået som parringssystem.

Kvindernes skjulte ægløsning gjorde det sværere for mændene at vide, hvornår kvinderne var frugtbare. Hvis kvinderne så samtidig synkroniserede deres menstruation, havde mændene ikke mulighed for at parre sig med andre kvinder, mens deres egen kvinde havde menstruation.

Birgit Petersson har altså den kemiske forklaring på kvinders synkroniserede menstruationscyklus. Men hvad siger naturen og vores udviklingshistorie?

Jacobus Boomsma er professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundforskningsfondscenter for Social Evolution. Vi spørger ham, om der også findes en evolutionsteoretisk forklaring på, at kvinder skulle menstruere på samme tid.

Jacobus Boomsma tøver lidt, inden han svarer, og han understreger, at det er lang tid siden, han har læst op på det - men han kaster sig ud i et svar:

»En af forklaringerne lyder, at synkroniseret menstruation er en mekanisme, der fremmer og sikrer monogami. I stenalderen boede man jo mange sammen i grotter og huler. Hvis alle kvinder så havde menstruation på samme tid, var det med til at holde på den mand, de havde, fordi han kun havde begrænset mulighed for at avle afkom hos en anden kvinde,« siger Jacobus Boomsma.

Findes der løbetid for mennesker?

Mange dyr parrer sig i en bestemt periode om året. Det er f.eks. den periode, vi kender som løbetid for hunde. Det hænger sammen med, at der er en periode på året, det er bedst, de formerer sig.

»Kronhjorten skal f.eks. helst have sine kalve om foråret, så de bliver store nok til at klare sig igennem deres første vinter. Derfor er deres parringstid begrænset til en bestemt periode. Det ser ikke ud, som om der er et optimalt tidspunkt for mennesker at blive født på, og det hænger jo godt sammen med, at begge forældre kan tage sig af deres barn hele året igennem,« siger Jacobus Boomsma.

Hermed fik Søren både en kemisk og en evolutionsteoretisk forklaring på, hvorfor kvinder får menstruation på samme tid. Tak til Søren for at stille et yderst relevant spørgsmål – der er en supersej, blodrød Videnskab.dk-t-shirt på vej til dig. Og tak til Birgit Petersson og Jacobus Boomsma for at gøre os klogere på et emne, der indtil nu har hersket stor uvished om.

Damebladsmyte er aflivet, videnskaben har talt.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.

Du kan også købe Videnskab.dk's bog med 77 af de bedste spørgsmål og svar: 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?'

Hvor mange af Jer tog

P-piller?
For der kan man som bekendt rykke lidt på menstruationen, så den ikke kommer ubelejligt fx i forhold til ferier og studieture... ;-)

Det er en god iagttagelse, men der er ikke nok oplysninger til, at det kan kaldes videnskabeligt belæg. Altså- det beviser ikke rigtigt noget videnskabeligt, det er det, man kalder empirisk= erfaring. Det skal man heller ikke kimse af, det er bare ikke videnskab, som sådan.

En anden ting kunne være, det er kedeligt at have idræt, hvis ens bedste veninde har "M-dag" (det hed det da jeg havde idræt for mange år siden...), så har man måske også lige M- den dag, selvom det er lidt for tidligt eller lidt sent.

Mvh
Tine
PS: Jeg håber, du havde glæde af efterskolen! Det er såå godt for unge mennesker.

Efterskoleår

altså da jeg gik på efterskole var vi 62 piger samlet på et sted og vi udfyldte et spørgeskema for at lærene kunne se hvornår der var en grund til at vi gik før tid fra idræt osv. i slutningen af året lavede vi samme test.. den første test viste at vi i gennemsnit var 5,8 der havde mens. på samme tid hvor vi i slutningen af året var 53 der havde på samme tid. så der må lægge noget videnskabeligt bag :)

Rigtig fin artikel

@Lise Madsen
Det er da en fin artikel. Men på et site der hedder "videnskab" bør der være en eller anden form for videnskab involveret. Andet end udokumenterede påstande. Og derfor kunne den lige så godt være skrevet til et dameblad. Mine forventninger til dette site var større....

Rigtig fin artikel...

Peter hvis du ikke synes om artiklen behøver du ikke læse den. Jeg synes artiklen hurtigt giver et billede på årsag samt forklaring på hvorfor.

Hvis artiklerne her ikke handler om f.eks. nanoteknologi eller rumfart behøver man ikke trække "dameblad" kortet.

Det med synkron menstruation stanmer oprindeligt

Fra et oldgammelt studie- af nonner!

Så hvordan DET så lige hænger sammen med tyre og feromoner, og en eller andens empiriske(!) oplevelse af kvinder uden kærester og menstruation, se det forstår jeg ikke lige...

Nu er mennesker heller ikke kvæg, og kvinder, der tager p-piller- kan faktisk ikke dufte hanlige feromoner.

Så det er meget meget tvivlsomt, om synkron menstruation eksisterer. Mange hænger endda fast i myten om de 28 dage mellem hver menstruation, svarer til en månefase. Nu svinger kvinders cyklus med et par dage plus minus, og vores nærmeste slægtninge har aldeles ikke 28 dages cyklus.

Faktisk er menstruation et unormalt og sent fænomen, vore formødre menstruerede formentlig kun få gange i deres liv, resten af tiden var de gravide eller ammede.

Især dem i hulerne!

Artiklen er dybest set meningsløs, da den tager udgangspunkt i moderned kvinder, og slet ikke har det socio-historiske og evolutionære med.

Måske har nogen forlæst sig på Jean Auel? ;-)

Mvh
Tine

Sabine?

Jeg glæder mig sådan til at høre Sabine Pedersens forklaring på hvordan hendes artikel adskiller sig fra en artikel i et dameblad..

En oversigtsartikel med kilder

"I’ll summarize rather than trying to cover everything published on the subject. A Scientific American article did a good job of reviewing the literature as of 2007. Suffice it to say that about half the published papers support the synchronization hypothesis and half don’t; and the half that do have been harshly criticized for their poor design and poor statistical analyses. So we haven’t reached a consensus, but it’s looking more likely that synchronization is a myth."

http://www.sciencebasedmedicine.org/index.php/menstrual-synchrony-do-gir...

Re: Man bør tvivle på alt - og tro på meget!

@Mr. Scaramanga

"Jeg vil medgive Peter, at artiklen lyder lidt mærkværdig i argumentationen og dokumentationen. Bl.a. den evolutionære forklaring. Det skal sikre monogami som er monos/gamos= ægteskab. Men i grotten er der nu flere kvinder, hvilket jo er polygami? Hvis nu en af mændene er meget dominerende og attraktiv og så har sex med alle kvinderne i grotten inden for få dage."

Hvis hannen virkelig er SÅ dominerende er det vel ikke det værste der kan ske, bortset fra senere problemer med indavl, men monogami er det jo ikke.

Jeg fik engang den tanke at selve ideen om det monogame parforhold opstod dengang vi boede i huler.
Jeg tror at det simpelthen var nødvendigt med et stærkt socialt pres for monogami for at sikre at mændene kunne jage som et team, uden at være optaget af indbyrdes kampe for deres respektive kvinder.
Havde vi kun parret os en uge om året havde det nok været ligegyldigt, men nu er vi jo i brunst året rundt.
Så kvinder og mænd der ikke holdt sig på måtten fik et gok i nødden til skræk og advarsel og for at sikre hulefreden i de små samfund.

Det med et gok i nødden bliver jo så stadig praktiseret af visse primitive stammer der næppe indser at de viderefører gamle huleinstinkter.

Jeg må hellere slutte af med at sige at jeg er absolut lægmand hvad angår social evolution, og ikke har det fjerneste videnskabelige belæg for ovenstående.

Venligst, Claus Petersen

Man bør tvivle på alt - og tro på meget!

Jeg vil medgive Peter, at artiklen lyder lidt mærkværdig i argumentationen og dokumentationen. Bl.a. den evolutionære forklaring. Det skal sikre monogami som er monos/gamos= ægteskab. Men i grotten er der nu flere kvinder, hvilket jo er polygami? Hvis nu en af mændene er meget dominerende og attraktiv og så har sex med alle kvinderne i grotten inden for få dage. Så er det jo et harem! Og hvorfor får mor og datter menstruation på samme tid? Det tangerer jo incest. Det er som om man ikke reelt er klar over hvordan tingene hænger sammen, men forsøger at strikke noget sammen under ordet 'videnskab'.

"Damebladsmyte er aflivet, videnskaben har talt."

@Jacob Russell
Tak, det var jo netop kilder der manglede i den oprindelige artikel. Desværre er der i de kilder ikke noget entydigt resultat.

Men hvor er dokumentationen så for artiklens påstande? Hvad er det "videnskaben" har sagt? Og igen, hvordan adskiller de påstande sig fra noget der kunne stå i et dameblad?

Spørgsmålet er egentlig rettet til videnskab.dk, da det vel er dem der er ansvarlige for artiklens lødighed og videnskabelighed.

Damebladsmyte er aflivet, videnskaben har talt.

Et studie der fokuserer på feromoner:
http://chemse.oxfordjournals.org/content/25/4/407.short

Review:
https://docs.google.com/viewer?url=http://www.springerlink.com/index/TL4...

Studier der (tildels) taler imod synkronisering:

"Menstrual synchrony is not demonstrated in any of the experiments or studies."
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/030645309290016Z

"As a group, 86 women did not significantly synchronize their cycles with those of their roommates, although there was a trend towards synchrony."
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/0306453084900180

"Menstrual synchrony did not emerge in the reduced sample. Thus, whether or not menstrual synchrony occurs among women who spend time together should still be considered a hypothesis requiring further investigation."
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/030645309190021K

"Damebladsmyte er aflivet, videnskaben har talt."

Men hvor er dokumentationen?

Birgit Petersson siger, der er "noget videnskabeligt om snakken". Og: "Birgit Petersson fortæller, at man ikke kan sige, hvem der påvirker andre kvinder mest eller bliver mest påvirket. Eller for den sags skyld, hvor mange kvinder der kan synkronisere på samme tid."

Hvordan adskiller de udsagn sig fra noget der kunne stå i et dameblad?

Seneste fra Spørg Videnskaben

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg