Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
Historier om mor og døtre, tætte veninder og kolleger, der får menstruation samtidig, er udbredte. Men har de hold i virkeligheden - og hvordan påvirker kvinder i givet fald hinandens menstruationscyklus?
(Foto: Colourbox)

Du har sikkert selv hørt historien i én eller anden variant: Når kvinder flytter sammen, går der ikke særligt lang tid, før én eller flere bryder den normale rytme i deres menstruation, så de i stedet menstruerer på samme tid som andre kvinder i boligen. 

Historierne har fået vores læser Søren Amstrup til at skrive en mail til Spørg Videnskaben:

»Er det en myte, eller er det faktisk rigtigt, at kvinder, der tilbringer meget tid sammen, får menstruation på samme tid? Og hvis de gør, hvordan gør de så, og hvor mange kan synkronisere på samme tid?«

Svært at finde solid viden om menstruation

Det viser sig sværere end som så at finde et svar til Søren.

Jagten på et svar fører os vidt omkring – fra Aalborg til Odense, forbi København og helt tilbage til stenalderen. Undervejs har vi mødt forskere, der betvivlede, om fænomenet var en damebladsmyte, eller om der faktisk var noget om snakken.

Det er altså ikke umiddelbart kvinders menstruationscyklus, der bliver forsket mest i på landets universiteter. På trods af det er det lykkes os at finde et svar.

Duft påvirker menstruationen

Birgit Petersson er lektor i medicinsk Kvinde- og Kønsforskning på Institut på Folkesundhedsvidenskab på København Universitet, og hun afliver spekulationerne om, at det bare skulle være en damebladsmyte: Der er noget videnskabeligt om snakken.

Birgit Petersson fortæller nemlig, at der findes en kemisk forklaring på, hvorfor kvinder får menstruation samtidig.

»Kvinder udskiller nogle duftstoffer, feromoner, når de menstruerer. De feromoner påvirker andre, så de begynder at menstruere, og kvindernes menstruationscyklus bliver synkrone,« siger Birgit Petersson.

Fakta

Feromoner er bittesmå molekyler, mennesker afgiver, og som påvirker andre mennesker. Feromonerne udsendes blandt andet fra vores sved.

Hvis flere kvinder bor sammen, f.eks. mor og datter, vil deres feromoner altså påvirke hinanden, så de får menstruation på samme tid.

Birgit Petersson fortæller, at man ikke kan sige, hvem der påvirker andre kvinder mest eller bliver mest påvirket. Eller for den sags skyld, hvor mange kvinder der kan synkronisere på samme tid.

»Der vil altid være kvinder, der f.eks. har uregelmæssig menstruation eller er på p-piller og derfor ikke er lige så modtagelige for andres feromoner,« siger Birgit Petersson.

Mænds duft får kvinder til at menstruere

Feromoner er signalstoffer, der påvirker via duft. Mænd udsender også feromoner, og mænd kan derfor også påvirke kvinders menstruationscyklus:

»Jeg har set flere eksempler på kvinder, der ikke har haft menstruation i et år. Når de så får en kæreste, kommer deres menstruation igen, fordi de bliver udsat for hans feromoner,« fortæller Birgit Petersson.

Hos dyr er dufte tydeligere end hos mennesker, og feromonernes tiltrækningskraft viser sig f.eks., når tyren kommer i brunst.

»Når koen har ægløsning, lugter den på en bestemt måde, og det fremkalder brunst hos tyren. Det fungerer faktisk på samme måde hos mennesker. I løbet af en menstruationscyklus dannes der også nogle feromoner, som gør, at kønnene tiltrækker hinanden. Som mennesker er vi bare ikke bevidste om duftens tiltrækningskraft,« siger Birgit Petersson.

Duft bekæmper skadedyr

Viden om feromonernes virkning og tiltrækningskraft bliver i dag ikke kun brugt til at forklare kvinders menstruation og dyrs brunst. Birgit Petersson fortæller, at man i dag bruger feromoner til skadedyrsbekæmpelse.

»Når man skal bekæmpe møl, benytter man sig af kvindelige feromoner ved at lægge en lille pude med de stoffer, som hanmøllene tiltrækkes af. Så putter man lidt klister på den pude, og når møllene så sætter sig på puden, bliver de fanget af klisteret. På den måde undgår man at bruge giftstoffer. Det er da smart,« siger Birgit Petersson.

Synkroniseret menstruation sikrer monogami

Fakta

Mennesket har som det eneste dyr skjult ægløsning. Det kan være den logiske forklaring på, at monogami er opstået som parringssystem.

Kvindernes skjulte ægløsning gjorde det sværere for mændene at vide, hvornår kvinderne var frugtbare. Hvis kvinderne så samtidig synkroniserede deres menstruation, havde mændene ikke mulighed for at parre sig med andre kvinder, mens deres egen kvinde havde menstruation.

Birgit Petersson har altså den kemiske forklaring på kvinders synkroniserede menstruationscyklus. Men hvad siger naturen og vores udviklingshistorie?

Jacobus Boomsma er professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundforskningsfondscenter for Social Evolution. Vi spørger ham, om der også findes en evolutionsteoretisk forklaring på, at kvinder skulle menstruere på samme tid.

Jacobus Boomsma tøver lidt, inden han svarer, og han understreger, at det er lang tid siden, han har læst op på det - men han kaster sig ud i et svar:

»En af forklaringerne lyder, at synkroniseret menstruation er en mekanisme, der fremmer og sikrer monogami. I stenalderen boede man jo mange sammen i grotter og huler. Hvis alle kvinder så havde menstruation på samme tid, var det med til at holde på den mand, de havde, fordi han kun havde begrænset mulighed for at avle afkom hos en anden kvinde,« siger Jacobus Boomsma.

Findes der løbetid for mennesker?

Mange dyr parrer sig i en bestemt periode om året. Det er f.eks. den periode, vi kender som løbetid for hunde. Det hænger sammen med, at der er en periode på året, det er bedst, de formerer sig.

»Kronhjorten skal f.eks. helst have sine kalve om foråret, så de bliver store nok til at klare sig igennem deres første vinter. Derfor er deres parringstid begrænset til en bestemt periode. Det ser ikke ud, som om der er et optimalt tidspunkt for mennesker at blive født på, og det hænger jo godt sammen med, at begge forældre kan tage sig af deres barn hele året igennem,« siger Jacobus Boomsma.

Hermed fik Søren både en kemisk og en evolutionsteoretisk forklaring på, hvorfor kvinder får menstruation på samme tid. Tak til Søren for at stille et yderst relevant spørgsmål – der er en supersej, blodrød Videnskab.dk-t-shirt på vej til dig. Og tak til Birgit Petersson og Jacobus Boomsma for at gøre os klogere på et emne, der indtil nu har hersket stor uvished om.

Damebladsmyte er aflivet, videnskaben har talt.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.

Du kan også købe Videnskab.dk's bog med 77 af de bedste spørgsmål og svar: 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?'