Hvorfor er sommer-temperaturer så behagelige?

Det er sommer, og folk strømmer til parker og strande for at smide tøjet og nyde de høje temperaturer.

De fleste af os synes velsagtens, at 20 til 25 grader celsius er meget mere behagelige end forårets 10 til 15 grader og også mere behagelige end Sydeuropas 30 til 35 grader – i hvert fald hvis vi skal bestille andet end bare at ligge ved poolen med en god bog.

Hvordan kan det være, når nu vores kroppe har en temperatur på 37 grader? Det vil vores læser Linda gerne vide:

»Man skulle jo tro, at vi ville føle os bedst tilpas ved en temperatur på omkring 37 grader, da det jo er vores kropstemperatur. Hvorfor forholder det sig ikke sådan?« skriver Linda i en mail til Spørg Videnskaben.

20 grader kræver ikke meget af kroppen

På Videnskab.dk har vi tidligere bragt en artikel om, hvorfor kroppen i det hele taget er 37 grader varm.

I den sammenhæng fik vi videnskabelig assistance af professor Jan Pravsgaard Christensen fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Vi tager derfor fat i Jan Pravsgaard Christensen igen, så han kan få lov til at lukke historien om kropsvarme én gang for alle.

»Generelt kan man sige, at sommertemperaturerne er behagelige, da de ikke kræver meget af vores kroppe i form af hverken nedkøling eller opvarmning. Ved omkring 20 til 25 grader producerer vi lige akkurat den samme mængde varme, som naturligt forsvinder fra vores kroppe i hviletilstand,« fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

40 grader: Kan ikke komme af med varmen

Netop det faktum, at vi hele tiden producerer varme – også selvom vi ligger på sofaen – betyder, at vi også konstant skal af med varme for ikke at overophede.

Det gør vi ved hjælp af direkte varmeafgivelse til omgivelserne og ved at svede, hvilket vi gør hele tiden, bare i så små mængder, at vi ikke lægger mærke til det.

Med en kropstemperatur på 37 grader kan vi ikke afgive varme direkte til omgivelser, der er 40 grader varme eller mere. I stedet vil omgivelserne prøve at afgive varme til os.

Vores eneste mulighed er derfor at svede, men også her bliver det svært for kroppen.

Når vi sveder, udskiller vi vand, som bliver varmet op af huden og på den måde fjerner varme fra vores kroppe.

Men når omgivelserne også er varme, bliver sveden ligeledes varmet op af omgivelserne, og derfor afgiver vi selv mindre varme til sveden end ellers.

30 grader: Huden er stadig koldere

Selv ved temperaturer under vores kropstemperatur, kan det være svært at komme af med kropsvarmen.

Det skyldes, at det ikke er selve kroppen på 37 grader, der afgiver varme til omgivelserne, men huden, som er en del køligere.

»Derfor vil en temperatur mellem 30 og 37 grader også føles meget varm, da huden, som skal afgive varme til omgivelserne, godt kan være koldere,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Først når vi når ned omkring de 25 grader, vil huden igen have let ved at afgive varme til omgivelserne.

10 grader: Ryster for at producere varme

Går vi ned på den anden side af sommertemperaturerne bliver det dog for koldt - lad os sige 10 til 15 grader.

Vi mennesker har for længst smidt vores pels, der stammer fra vores og abernes fælles forfader, og vores kropstemperatur kan ikke bare følge med omgivelsestemperaturen, som krybdyrs eksempelvis kan.

Derfor er vi nødt til at opretholde en konstant energiproduktion i kroppen. Energiproduktionen modsvarer det energi- og varmetab, der går til omgivelserne.

Det vil sige, at jo koldere det er, des mere varme afgiver vi til omgivelserne, og jo mere energi skal vi bruge for at holde kropstemperaturen oppe.

»Det, vil man typisk gøre, ved at ryste og klapre med tænderne. Det koster energi, og i processen skaber det varme. Det er kroppens naturlige måde at hæve temperaturen på,« fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

20 grader: Kun i tørvejr uden vind

På den måde kan man altså slå fast, at vi har det bedst ved 20 til 25 grader – hverken højere eller lavere. I det område afgiver vi den samme mængde varme til omgivelserne, som vores kroppe producerer i hviletilstand.

Er temperaturen højere, skal vi bruge energi og væske på at komme af med varmen, og er temperaturen lavere, skal vi bruge energi på at producere mere varme.

Det slutter dog ikke her, for der er faktorer, der kan ændre på, om sommertemperaturerne føles behagelige eller ej.

Eksempel: Stiller Linda sig, som naturen har skabt hende, på en mark en lun sommerdag, vil hun formentlig føle sig godt tilpas. I hvert fald temperaturmæssigt.

Tilsætter vi til gengæld lidt regn og vind, vil Linda formentlig ikke længere synes, at det er varmt nok til den manglende påklædning.

Det skyldes, at Linda har et luftlag rundt om sig, der er varmere end omgivelserne og holdes fast af de små hår, som naturen trods alt har efterladt os med.

Når det blæser vil luftlaget forsvinde, og så føles omgivelserne pludselig koldere.

»Det samme gør sig gældende, når vi tager en T-shirt på. T-shirten skaber et luftlag tæt ved kroppen, som gør, at kroppen er i kontakt med luft med en højere temperatur end omgivelserne uden for T-shirten,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

Når det regner, vil vandet også transportere varme hurtigere væk fra kroppen. Samme effekt oplever du, når du sætter dig i et 20 grader varmt badebassin, der bestemt ikke føles lunt på sigt.

Alle kan tilpasse sig

Vi er ved at være ved vejs ende, men der er lige et spørgsmål mere, der presser sig på, inden Jan Pravsgaard Christensen får lov at slippe for denne gang.

For én ting er, hvordan vi har det i Danmark på en sommerdag. En anden ting er, hvordan en etiopier eller inuit vil have det i 20 til 25 grader. Man kan i hvert fald forestille sig, at etiopieren vil fryse gevaldigt, mens inuitten vil få hedeslag.

Sådan vil det ifølge Jan Pravsgaard Christesen formentlig også være i starten, hvis folk flyttede enten syd- eller nordpå. Professoren fortæller dog også, at vi fysiologisk vænner os til at leve varmere eller koldere steder.

»Over tid kan man vænne kroppen til at producere eller afgive mere varme. Derfor vil det kun være i starten, at det fysiologisk vil føles koldt eller varmt for etiopieren eller inuitten. Der kan dog stadig være en psykologisk faktor, som gør, at folk stadigvæk vil synes, at det er en kende for varmt eller koldt i 20 til 25 grader,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Således fik Linda svar på sit gode spørgsmål. Vi takker for det med en Spørg Videnskaben-T-shirt, der kan holde hende varm, når det blæser på de lune sommerdage.

Vi takker også Jan Pravsgaard Christensen for det gode svar.

Som altid vil vi opfordre vores læsere til at undre sig over verden omkring dem og sende deres undren ind til os på sv@videnskab.dk.