Hvorfor bliver man træt efter en orgasme?
En nysgerrig læser oplever, at en orgasme sender ham på en effektiv tur mod drømmeland. Hvad er den videnskabelige forklaring, spørger han.
En nysgerrig læser oplever, at en orgasme sender ham på en effektiv tur mod drømmeland. Hvad er den videnskabelige forklaring, spørger han.
Når det går så hedt for sig i soveværelset, at ruderne dugger, og overboen må skrue op for fjernsynet, er der formodentlig ingen af de elskende, der tænker på søvn.
Men så snart seancen er overstået, bliver den før så energiske knirken af fjedre meget tit afløst af snorkelyde.
Det fænomen undrer vores læser, Thomas Boel.
»Hvad er det i en orgasme, der gør, at man bare bliver sendt på en så effektiv tur mod drømmeland?«
Spørg Videnskaben smider blufærdigheden over bord og kaster sig ud i at finde svaret på det gådefulde spørgsmål. Og det viser sig, at vi får brug for flere eksperter i denne sag.
Først og fremmest har vi brug for en forklaring på, hvad det egentlig er, der sker i hjernen før, under og efter en orgasme. Det kan hjerneforsker og overlæge Troels Kjær fra Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet hjælpe med.
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
»Der sker jo selvfølgelig en masse fysiologiske ting, når man dyrker sex og får en orgasme – pulsen stiger, og musklerne omkring kønsdelene trækker sig sammen. Men der sker også nogle ting i hjernen, eksempelvis med blodgennemstrømningen i forskellige områder,« fortæller Troels Kjær, og fortsætter:
»Dem vil man kunne måle med en PET-skanning, men problemet er jo, at folk som regel bevæger sig meget under en orgasme, så i den sammenhæng er en PET-skanning ikke så nem at lave.«
Til gengæld kan man kigge på de signalstoffer, der bliver frigivet i hjernen under en orgasme, forklarer han.
Vi mennesker har 23 milliarder nerveceller, der er forbundet til andre nerveceller med i gennemsnit 1.000 kemiske forbindelser, også kaldet ‘synapser’. I hver synapse frigives signalstoffer i hjernen, og under en orgasme sker dette i en meget høj dosis på én gang. Eksempelvis frigives noradrenalin og dopamin, der blandt andet påvirker vores stemningsleje og lystfølelse.
Orgasmen frigiver desuden vores ’knytte bånd’-hormon, oxytocin, fra hypofysen i hjernen, hvilket hjælper til med at øge tilliden og den følelsesmæssige tilknytning mellem sexpartnerne.
Derudover udløser en orgasme også en masse endorfiner – også kendt som kroppens eget morfin, fordi de virker smertelindrende, afslappende, udløser behag og gør os trætte.
»Endorfiner bliver frigivet under fysisk anstrengelse og er det, der kan gøre os høje, når vi dyrker sport. Men endorfinerne er nok også den væsentligste grund til, at vi bliver trætte efter en orgasme,« forklarer Troels Kjær.
Og selv om nogle kvinder måske vil være uenige, er der ifølge ham ikke grundlag for at mene, at der er forskel på, hvor trætte mænd og kvinder bliver efter en orgasme.
»Alle signalstofferne findes både hos mænd og kvinder, og jeg har ikke kendskab til videnskabelige studier, der viser, at der skulle være en forskel.«
Hjerneforsker og professor Morten L. Kringelbach fra Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) på Aarhus Universitet – og tilknyttet Department of Psychiatry på Oxford Universitet – har skrevet flere bøger om sex, blandt andet bogen ’Den nydelsesfulde hjerne’.
Han mener heller ikke, at der skulle være nogen forskel på mænd og kvinders træthedsniveau efter en orgasme.
»Både for mænd og kvinder følger alle former for nydelse typisk et cyklisk forløb – hvad enten det handler om mad, stoffer eller seksuelt samvær. Forløbet starter med begær efterfulgt af nydelse, hvorefter mæthed og tilfredshed sætter ind – typisk efterfulgt af træthed,« forklarer han og uddyber, at det er grunden til, at mange får lyst til at tage en lur efter frokost.
»Men i forhold til, hvorfor man bliver træt efter sex, tror jeg dog først og fremmest, det er en tillært vane. Sex finder ofte sted om aftenen før sengetid, og derfor har mange vænnet sig til, at man skal sove bagefter. Og når man så er blevet tilfredsstillet, er man klar til at lukke systemet ned efterfølgende,« siger han.
At trætheden skulle være noget kulturelt og tillært hænger fint sammen med, hvad adfærdsforsker og primatolog Jill Byrnit, postdoc fra Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, kan fortælle om dyrs adfærd i forbindelse med parring og udløsning.
Hos dyr ser man nemlig ikke samme mønster som hos mennesker.
»Dyr lægger sig ikke til at sove, når de har parret sig. Hvis vi for eksempel tager aber, så gør det stort set ikke en forskel for dem, at de har fået udløsning. De fortætter bare livet. Og det samme gælder stort set alle de dyr, jeg kan komme i tanker om,« fortæller hun.
Ligesom mennesket er aber et af de få dyr, der har sex for sjov, og de kan også godt få orgasmer.
»Bavianhunner får eksempelvis tydeligvis orgasme og udstøder ligefrem et orgasmehyl – ikke med alle, men med særlige hanner. Og når det er overstået, sætter hannen sig bare ned. Så piller han lidt ved sine kønsdele og ser forundret ud. Men falde i søvn gør han ikke.«
At orgasmer ikke gør aber trætte skyldes måske, at deres sexakt er en meget kort fornøjelse uden nogen form for inderlighed, mener Jill Byrnit.
»Chimpansers samlejer tager eksempelvis under ét minut. Og hunnen parrer sig i flæng med alle hanner, der skulle have lyst.«
Forskellen på hvordan mennesker og chimpanser reagerer efter en orgasme, kan måske hænge sammen med, at menneskers yngelpleje er mere langvarig og krævende end chimpansers, mener Jill Byrnit.
»Det betyder, at vi mennesker skal være meget mere opmærksomme på, hvem vi parrer os med, sammenlignet med chimpanser. Chimpanser har ikke lige så lang yngelpleje, og derudover er der den forskel, at de lever tæt sammen i en flok, hvor mødrene hjælpes med at tage sig af hinandens unger.«
Menneskekvinden er derimod meget mere udsat, og derfor er der mange flere aspekter forbundet med det at have sex.
»Forklaringen på at vi mennesker bliver trætte efter en orgasme, kan derfor skyldes et snedigt evolutionært træk fra naturens side,« siger hun.
I sportsverdenen har der længe eksisteret en forestilling om, at eliteidrætsfolk bør afholde sig fra sex dagen før en vigtig præstation. Om det hænger sammen med, at en orgasme gør træt, kan Jacob Wienecke, lektor på Institut for Idræt, Københavns Universitet, svare på.
»Det er en gammel myte, der har levet længe – ja, man kan diskutere hvorfor. Men en af fortalerne for det var bokseren Muhammed Ali, og det er måske derfor, forestillingen hænger ved – selvom der siden hen har været andre sportsfolk, som har udtalt det modsatte,« fortæller han.
»Myten kan måske også tænkes at stamme fra Østen og bygge på den religiøse tradition Tantra, der blandt andet handler om, at man skal lade være med at få udløsning, hvis man vil bevare sin ‘energi’. Og den tankegang er så blevet brugt af sportsstjerner.«
Der ikke er noget videnskabeligt belæg for at mene, at en orgasme påvirker ens efterfølgende energiniveau og præstationsformåen. (Foto: Shutterstock)
Jacob Wienecke slår fast, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for at mene, at en orgasme påvirker ens efterfølgende energiniveau og præstationsformåen.
»Når man kigger på den mængde energi, man bruger på at have sex, er der tale om så ekstremt lille en anstrengelse sammenlignet med den energi, man bruger under en stor sportspræstation, at det ikke har nogen betydning,« siger han.
»Problemet ligger nok mere i, at hvis man er nyforelsket, så tænker man på andre ting og har svært ved at koncentrere sig, og dét kan ødelægge præstationen.«
Til gengæld mener Jacob Wienecke, at de signalstoffer og hormoner, der bliver frigivet i hjernen under en orgasme, godt kan have en lille effekt, der taler for at dyrke sex før en sportsudøvelse.
»Man ved, at frigivelsen af signalstoffer i hjernen for eksempel er med til at øge smertetærsklen, hvilket kan have betydning, eksempelvis inden for bokseverdenen. Men det er meget hypotetisk sat op, og der er tale om så små forskelle, at det næsten bliver irrelevant,« siger han.
Myten hænger formentlig sammen med, at mange elitesportsfolk er lidt overtroiske, mener Jacob Wienecke.
»Det er meget vigtigt for en sportsudøver, at han eller hun følger nogle rutiner op til en stor præstation. Og det er måske derfor, nogle sværger til det, fordi de mener, det virker. Omvendt kan man sige, at hvis man er vant til at dyrke sex før en kamp, og det plejer at føre til sejr, så er det nok en god idé at fortsætte med det,« slutter han.
Den teori bekræfter Trine Bilde, der er lektor på Biologisk Institut ved Aarhus Universitet og blandt andet forsker i evolutionær økologi med fokus på social evolution, evolution af parringssystemer, seksuel selektion og seksuel konflikt.
»Jeg har ikke selv forsket i fænomenet, men jeg kan sige så meget, at tidligere forskning viser, at orgasmen har en evne til at knytte seksuelle partnere tættere sammen. Den tilknytning er smart, hvis parret får en baby sammen, eftersom delt ansvar for barnets opvækst øger dets chancer for at overleve,« siger hun.
Hun tilføjer, at søvnen kan have en yderligere funktion.
»Evolutionært set kan man sige, at det er en mands primære mål at producere så meget afkom som muligt. Og der kan man sige, at søvn ikke ligefrem hjælper i den forstand. Men eftersom han jo alligevel ikke straks kan løbe ud og sprede sin sæd til andre kvinder, når han først har fået en orgasme, kan det måske tænkes, at det at sove og få fornyet energi kan være det mest fordelagtige,« forklarer hun.
Spørg Videnskaben siger tak til de beredvillige forskere for at fortælle om orgasmens mysterier. Og tak til vores læser Thomas Boel for det bramfri spørgsmål – vi kvitterer som altid med en rød Videnskab.dk t-shirt.
Husk, at du selv kan stille spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk. Eller du boltre dig videre i videnskabelige svar på alt mellem himmel og jord i Spørg Videnskaben.