To gange årligt sejler Danmarks største havforskningsskib, Dana, ud på Østersøen – blandt andet for at fange torsk og undersøge deres alder. Derudfra kan forskerne nemlig nogenlunde fastsætte bestandens størrelse og velbefindende og hjælpe med at sætte næste års fiskekvoter.
\ Om Dana
Dana er Danmarks største forskningsskib og er ejet af DTU.
Skibet er 78 meter langt og blev bygget i 1980-1981 på Århus Værft. Det er udstyret med flere forskellige forskningslaboratorier til både makroskopiske og mikroskopiske undersøgelser.
Foruden laboratorierne er skibet blandt andet også forsynet med måleinstrumenter, der gør forskerne i stand til at kortlægge havbunden, udtage vandprøver, måle strømhastigheder, lokalisere fiskestimer, indsamle fisk og plankton, tage havbundsprøver og foretage dybhavsfiskeri ned til 1.000 meter under havets overflade.
Videnskab.dk var med på et af de årlige togter og fik lov til at følge forskerne tæt.
I galleriet herover kan du se billeder fra turen, som strakte sig over en weekend – hele togtet varede en måned.
Dana set fra gummibåd
Dana blev bygget på Dannebrog Værft i Aarhus (dengang Århus) i 1981, og selvom hun er ved at være en ældre dame, er hun til stadighed et imponerende syn. 78 meter langt og cirka 15 meter bredt. Dana er Danmarks eneste oceangående forskningsskib og bliver sommetider lejet ud til specialiserede togter, som da DTU Aqua eksempelvis var på åletogt i Sargassohavet.
Det kan du læse togtleder, Peter Munk, fortælle lidt mere om i artiklen her.
På besøget ombord på skibet fik Videnskab.dks journalist mulighed for at komme ud på havet i en gummibåd for at se skibet fra afstand, mens skibspersonel og forskere fortsatte arbejdet med trawl og net.
Ud over de to årlige togter til Østersøen, sejler Dana også ud på Nordsøen to gange om året og har desuden et fast togt til Norskehavet, hvor besætningen kigger efter sild og makrel.
\ Læs mere
Arbejder døgnet rundt
Når skibet er på togt, arbejder besætningen 24 timer i døgnet. Det er dyrt at sende Dana afsted, så tiden ombord skal udnyttes – om dagen fanger besætningen fisk, som bliver sorteret i det såkaldte ’fiskelab’, og om natten bliver der foretaget prøvetagninger af plankton og gobler og andre smådyr.
I fiskelab glider fiskene ned ad en sliske over på et bånd, som det i supermarkedet, og så står forskere og assistenter ellers klar til at sortere. Nogle fisk tages fra til blandt andet aldersbestemmelse, andre fisk tages fra til andre forskningsprojekter.
Forskere, som ikke er med ombord på skibet, kan lægge billet ind på at få taget særlige prøver med hjem fra et forskningstogt med Dana. I de tilfælde er det forskerne ombord, der har til opgave at få indsamlet de relevante prøver og data til projekterne derhjemme.
\ Læs mere
Torskens alder bestemmes
Torsken har i århundreder været en af de kommercielt vigtigste fisk, såvel i Danmark som i Grønland, men bestanden har i mange år været i problemer. Derfor monitoreres den tæt af de danske myndigheder gennem ekspeditioner som denne.
Fisken bliver aldersbestemt ved hjælp af dens ’øresten’, som sidder omtrent midt i panden lige bag ved øjnene. Faktisk sætter man pegefinger og tommelfinger ind i hvert af fiskens øjne for at holde fast, mens man flækker fiskens kranie for at komme ind til ørestenen. Journalisten fik besked på ikke at være sart, da hun selv skulle forsøge sig med denne manøvre:
I torskens øresten sidder en kalkaflejring, som afslører torskens alder, på samme måde som årringe viser træers alder. Lige siden begyndelsen af 1900-tallet har havekspeditioner hjembragt tusindvis af øresten, der hjemme på land er blevet nøje undersøgt og kategoriseret af flittige biologer.
Forskerne er dog blevet opmærksomme på, at der kan være problemer med at bestemme torskens alder ud fra dens øresten. Det arbejder seniorforsker Karin Hüssy fra DTU Aqua blandt andet på at blive klogere på ved at lave kemiske analyser på torskenes øresten.
Sejler 260 ud af 364 dage
Dana sejler cirka 260 dage om året. Resten af tiden ligger skibet i Hirtshals, hvor det bliver vedligeholdt og repareret om nødvendigt.
I denne video fra DTU Aqua kan du møde Danas besætning:
Dana er 78 meter langt og har omkring 260 dage på havet hvert år. Det er ejet af DTU. Klik på billedet for at åbne galleriet med flere fotos af livet ombord på skibet. (Foto: Charlotte Price Persson)
Der arbejdes 24 timer på Dana, også om natten, hvor der blandt andet fiskes efter gopler. Her ses teknisk assistent Bastian Huwer – også kendt som ‘Basti’ – igang med at klargøre goplenettet, som typisk sættes ud om natten. (Foto: Charlotte Price Persson)
Her sættes måleudstyr ud til blandt andet at måle iltniveauerne i forskellige dele af vandsøjlen. (Foto: Charlotte Price Persson)
Det er den samme besætning, der sejler ud med Dana flere gange om året, alt imens det er forskellige forskere, der er med ombord. Her er trawlet ved at blive klargjort. (Foto: Charlotte Price Persson)
Trawlet sættes ud flere gange om dagen. (Foto: Charlotte Price Persson)
Skibet sejler nogle timer i en fastsat fart, mens trawlet hænger bagved og samler fisk op. Efter nogle timer trækkes trawlet ind igen. (Foto: Charlotte Price Persson)
Måske ikke så overraskende er skibet ombejlet af måger, når der fiskes. (Foto: Charlotte Price Persson)
Trawlet løftes op og tømmes i en skakt, som fører ind til… (Foto: Charlotte Price Persson)
… Fiskelab. Her er forskere og assistenter klar til at tage imod og sortere. ‘Kampuniformen’ er et par overalls og lange gummistøvler. Og selvfølgelig et par ordentlige handsker. (Foto: Charlotte Price Persson)
Østersøen er brakvand med meget lidt salt. Det betyder for eksempel, at man typisk ikke fanger brandmænd og krabber. Til gengæld ryger der mange rødspætter, makrel og torsk i nettet, selvom torskebestanden længe har haft problemer. (Foto: Charlotte Price Persson)
Ministerrådet vedtog i oktober 2016 en kvotereduktion på 55 procent for den vestlige Østersø, mens kvotereduktionen for torskefiskeriet i den østlige Østersø bliver på 25 procent. Kvoterne fastsættes blandt andet på baggrund af Danas målinger. (Foto: Charlotte Price Persson)
Forskerne leder efter fisk med forskellige længder for at sikre sig et bredt overblik over bestanden. Så der er begejstring, når man finder en ‘længde’, man mangler. (Foto: Charlotte Price Persson)
‘Bifangsten’ er de fisk, som forskerne ikke skal bruge til noget. Den hældes ud i havet igen, selvom fiskene er døde. (Foto: Charlotte Price Persson)
Ørestenen på fisk kan bruges til at fastsætte dens alder, ligesom årringene på et træ. Her er ørestenene på en torsk ved at blive udtaget med en pincet. (Foto: Charlotte Price Persson)
Nogle længder er rigt repræsenteret, mens andre er sværere at finde – hvilket i sig selv siger noget om bestandens velbefindende, da fiskene vokser med en nogenlunde forudsigelig hastighed. (Foto: Charlotte Price Persson)
‘Bukserne’ fra en torsk – friskere torskerogn fås ikke! (Foto: Charlotte Price Persson)
Man lærer hurtigt, at der er én effektiv måde at efterlade sit fiskelab-gear på – klar til at blive hoppet ind og ud af. (Foto: Charlotte Price Persson)
Kaptajnen Jesper på ‘broen’, som er skibets kommandocentral, hvor man blandt andet kan se retning og GPS-koordinater. (Foto: Charlotte Price Persson)
Transport til og fra skibet foregår i en gummibåd, som kan have udfordringer med at komme helt ind til landgangen, hvis bølgerne går for højt. (Foto: Charlotte Price Persson)
