Hvorfor bruge penge på rumforskning, når børn sulter?

Mennesket har altid følt trang til at udforske himlen over os. I 1961 lykkedes det for første gang at sende et menneske ud i rummet, og siden er såvel ambitioner som evner blot vokset.

Men alt har en pris – og rumforskningens pris er høj. 13 milliarder kroner kostede det at sætte NASAs storstilede Curiosity-mission til Mars i søen, mens et nogenlunde tilsvarende budget lå til grund for ESAs store Marsprojekt, ExoMars.

Kaster man samtidig et blik mod ringere stillede dele af verden, kan det måske være svært at se fornuften. Hvordan kan man retfærdiggøre at bruge enorme pengebeløb på at forske i mørkt stof, stjernesystemer og fjerne planeter, når et barn dør i Afrika hvert femte sekund?

Videnskab.dk har kastet sig over problemstillingen med hjælp fra en astrofysiker, en filosof, en videnskabsteoretiker og stjernemanden Ole J. Knudsen, som i en årrække var leder af Planetariet på Stenomuseet.

Fint at skulle begrunde sin forskning

Astrofysiker Anja C. Andersen forsker i støv i universet. Den slags, der bliver brugt til at danne planeter og forme galakser; og det kan måske umiddelbart virke en anelse abstrakt, når man samtidig tænker på, at 900 millioner mennesker ifølge FN hver dag går sultne i seng.

Men det betyder bare, at opgaven med at få forklaret samfundet, hvad det får ud af forskningen, er så meget desto større, mener hun.

»Alle synes, at der bliver givet for lidt til alting, og det er klart, at det hænger jo ikke sammen. Vi kan ikke bruge flere penge på alt. Så det er fint at få taget en demokratisk debat om, og det er fint, at vi skal stå til regnskab og kunne forklare folk, hvad det er, de får ud af vores forskning,« siger Anja C. Andersen, som arbejder ved Dark Cosmology Centret på Niels Bohr Institutet.

»Det er rigtigt, at man bruger mange penge på rumforskning, men man skal huske, at i virkeligheden handler det meste rumforskning om at studere Jorden og gøre livet bedre for almindelige mennesker.«

Opfindelser til gavn for menneskeheden

Med det, forklarer Anja C. Andersen, mener hun blandt andet, at rumforskning også handler om at operere med satellitter, så vi kan få GPS’er og telekommunikation til at fungere her på Jorden. En ældre borger, der falder og brækker benet i sin bolig, kan ringe 112, og nødhjælpsarbejderne i Afrika kan få mad og drikke frem til rette sted, takket være netop disse satellitter.

Desuden er mange store opdagelser – opdagelser, som er til gavn for menneskeheden – udsprunget af den type forskning, som man ikke lige umiddelbart kan se formålet med, mener NBI-lektoren.

»Noget så ligegyldigt som astrofysik har gang på jord, fordi vi en gang imellem finder nogle svar ude i rummet, som man ikke kunne se på Jorden. Helium blev for eksempel opdaget på Solen. Og Jordens CO₂-problemer har man forstået ved at kigge på Venus’ og Mars’ atmosfære, som har lært os rigtig meget om Jordens egen atmosfære og vist os, hvor vi risikerer at ende. Uden det havde vi kun haft ét datapunkt, nemlig Jorden selv, og det kan man ikke sige noget som helst ud fra.«

Rumforskningens fede opfindelser

Rumforskningen kaster også ofte opfindelser af sig, såkaldte ’spinoffs’, som vi mennesker nyder godt af her på Jorden. Det gælder måske i særlig grad den bemandede rumfart, som gennem tiden har skullet udvikle ekstraordinære løsninger til astronauterne, der jo unægtelig arbejder under nogle lidt særlige betingelser.

Memory Foam opstod eksempelvis, fordi NASA i sin tid skulle udvikle et sæde, som beskyttede astronauter fra stød under start og landing. Det blev til en særlig skum, som efter trykpåvirkning langsomt vender tilbage til sin oprindelige form, og som i dag findes i mange madrasser og hovedpuder.

Vi har også den bemandede rumfart at takke for røgalarmer, trådløse boremaskiner og instant kaffe. Det kan du læse mere om i artiklen ’5 rum-opfindelser, du ikke ville være foruden’.

Uheldigt at begrunde med spinoffs

Man skal dog passe på med at bruge ‘spinoffs’ som hovedargument for at bruge penge på den type forskning, idet det i sagens natur ikke på forhånd er til at forudse, om de overhovedet opstår, forklarer Anja C. Andersen.

Ole J. Knudsen fra Institut for Fysik og Astronomi – Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet er enig:

»Det er uheldigt at begrunde eller prøve at retfærdiggøre grundforskning ved spinoff. Spinoff er sjovt og godt og nyttigt, jeg synes blot ikke, at vi skal ‘love’ offentligheden en masse spændende spinoffer som begrundelse eller undskyldning for at bruge penge på grundforskningen. Jeg mener, at grundforskning skal og kan udføres for sin egen skyld; for at tilfredsstille vores kollektive undren og nysgerrighed og for at blive klogere,« siger Ole J. Knudsen, som er ansvarlig for det Europæiske Syd Observatorium (ESO) kommunikationsaktiviteter i Danmark og tidligere har været planetarieleder ved Steno Museet.

»Grundforskning er forskning, hvor det primære mål er at øge menneskehedens kollektive viden, uden at der er en indlysende nytte ved resultatet. Astrofysik er et rigtig godt eksempel. Man skal være meget optimistisk for at forudse den umiddelbare nytte af at vide, hvad kometer består af, hvordan stjernerne fungerer, eller om der er liv andre steder i universet. Og så sker det så gang på gang, at noget, som man havde vurderet til at være interessant, men aldeles nytteløst viser sig at være ganske anvendeligt alligevel.«

Rumforskning kan redde Jorden

Et bedre argument for at udføre rumforskning end spinoffs er, at nogle af svarene på Jordens problemer måske kan findes ude i rummet, mener Anja C. Andersen. Hvis Mars-missionerne for eksempel gør forskerne klogere på Jordens klima og geologi, kan vi måske bruge den viden til at løse nogle af klodens klimaudfordringer. Det er filosof Claus Strue Frederiksen, som er ekstern lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, enig med hende i.

Faktisk mener han, at hvis man endelig skal stille forskning op over for sultende børn i Afrika og vurdere dens berettigelse, må det være den slags forskning, som gavner Jorden, der har førsteret. Og det gør rumforskning, påpeger han.

»Man kunne måske godt tillade sig at prioritere områder, som tager fat på nogle af de udfordringer, vi som mennesker står overfor. For hvis vi ikke får løst dem, er der slet ikke forskning om 100 år,« siger Claus Strue og fortsætter:

»Man kan sige meget om rumforskning, men det har vist sit værd. Her er et forskningsfelt, som virkelig har bidraget med indsigter, der kan være med til at løse nogle globale udfordringer, såsom klima og knaphed på livsvigtige ressourcer. Det ville ikke være det første sted, jeg ville skære.«

Hvad er moralsk væsentligt?

Omvendt, påpeger Claus Strue Frederiksen, ville man ikke kunne retfærdiggøre rumforskning, hvis præmissen i spørgsmålet ’Hvorfor bruge penge på rumforskning, når børn sulter?’ faktisk var rigtig. Altså, hvis det vitterligt var sådan, at afskaffelse af rumforskning var den eneste mulighed for at redde børneliv.

»Der findes en meget berømt filosof ved navn Peter Singer, som har sagt, at hvis man kan forhindre noget meget dårligt i at ske uden at ofre noget moralsk væsentligt, så bør man gøre det. Og der kan man så spørge, hvad er moralsk væsentligt? Er det vigtigere, at et barn overlever, end at en forsker har en time at forske i? Hvis dét er dilemmaet, er det svært at retfærdiggøre – men så er det svært at retfærdiggøre al forskning.«

Forskning er det, der driver et samfund fremad og bør derfor være det sidste sted, man skal skære, lyder det fra Claus Strue Frederiksen. Han køber ikke præmissen ’rumforskning eller nødhjælp’.

»Hvis man framer det, så det er de muligheder, der er, så skulle vi nok redde børnene frem for at forske i rummet. Men det ér det bare ikke, der er mange andre steder at starte. Vi kunne i stedet tage et kig på privatforbrug eller på nogle af verdens urimelige handelsstrukturer, som dræner fattige lande for penge.«

Forskning skal retfærdiggøres

Anja C. Andersen er vant til at skulle argumentere for sin forskning. Når hun snakker med folk om sit arbejde, bliver hun ofte konfronteret med spørgsmål som: Hvad skal vi med det? Hvad retfærdiggør, at vi bruger skatteborgernes penge på det?

Og det er faktisk helt fair at bede forskerne om at retfærdiggøre deres forskning, lyder det fra lektor og videnskabsteoretiker Mikkel Willum Johansen, som arbejder ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

»Jeg kan godt se, hvorfor offentligheden ønsker at få hånd i hanke med, hvad der foregår, for forskere er offentligt betalte folk. Man bør altid have en forestilling om målet med det, man laver, og det bør også fremgå ret tydeligt, selv når der er tale om grundforskning.«

Offentligt betalte forskere skal kunne stå til ansvar for de skatteydere, der betaler deres løn – og kunne redegøre for, hvad deres forskning kan bidrage med, mener Mikkel Willum Johansen.

»Du har som forsker et ansvar for at definere dine forskningssøgsmål, så du ikke bare definerer dine egne interesser. Når det er sagt, skal ’bidrag’ i denne sammenhæng forstås i meget bred betydning. Det kan for eksempel være et bidrag til menneskets eksistentielle nysgerrighed efter at forstå, hvor vi kommer fra.«

Viden er en proces

Det er med andre ord i orden, at man skal have gjort sig nogle overvejelser om, hvad de konkrete mål med ens forskning er – også selvom der er tale om grundforskning. Selvom mange forskere drømmer om helt frie tøjler til at forske i øst og vest, og som de lige føler for, kan der faktisk også være noget at hente ved at arbejde hen i mod et mere konkret mål, lyder det fra Anja C. Andersen.

»Der er også nogle fordele ved at være på jagt efter noget bestemt. Da Alexander Fleming opdagede penicillin, var han egentlig ude efter at finde ud af, hvad forskellen på bakterier var, og selve det forskningsprojekt – en kortlægning af bakterier – var jo også interessant i sig selv,« siger hun og fortsætter:

»Vi astrofysikere tæller stjerner og kortlægger galakser, og undervejs opdager vi, at der er noget, der hedder mørk energi, og når vi har fundet ud af, hvad det går ud på, kan det vise sig at være noget fuldkommen nyt og spændende, som er det meste af universet og giver os en helt ny indsigt og ny fysik. Eller det kan fortælle os, at vores nuværende fysik er mangelfuld. Eller det kan, teoretisk set, være en målefejl. På den måde er viden en proces.«

MR-skanning udsprang af grundforskning

Grundforskningen – også den i rummet – skal ifølge Anja C. Andersen prioriteres, fordi den giver viden og opfindelser, man ikke ellers ville have fået. Et af hendes yndlingseksempler til at illustrere den pointe stammer fra hendes eget institut på Københavns Universitet.

»I dag kan man lave MR-skanninger rundt omkring på landets hospitaler, fordi der har siddet nogle grundforskere i kælderen på Niels Bohr Institutet og kigget på atomkerner og opdaget, at atomkernerne har et magnetisk moment, når de spinner om deres egen akse.«

Forskerne fandt ud af, at feltet kunne bruges til at kigge ind i betonstolper, hvilket var meget anvendeligt i ingeniørarbejde, når man for eksempel skulle vurdere holdbarheden af en bro. Derfra var der ikke langt til næste tanke: Gad vide, om det kan bruges på mennesker?

I 1972 søgte professor Raymond Damadian patent på en scanner til undersøgelse ved magnetisk resonans; resten er historie.

»MR er en af lægevidenskabens største landvindinger; før da var lægernes eneste metode at skære patienterne op. Der har grundforskningen givet lægerne et redskab, som de ellers ikke havde fået, for de havde jo ikke selv sat sig ned for at undersøge atomernes roteren,« siger Anja Andersen.

Ingen havde givet penge til internettet

Et andet eksempel er det, du sidder og surfer rundt på lige nu; internettet, som såmænd udspringer af forskning fra det europæiske center for forskning i partikelfysik, CERN. I hvert fald den del af internettet, som dækker over hypertekst-systemet World Wide Web (WWW).

Selv hvis nogen havde kunnet forestille sig internettet, før det blev opfundet, ville det have været mere end almindeligt svært at få bevilget penge til at forske i, mener Anja Andersen.

»Tænk, hvad man skulle skrive i den ansøgning: Vi vil gerne lave noget, der på en eller anden måde forbinder mennesker globalt, og hvor de uden restriktioner kan dele børneporno og hadske tekster med hinanden. Så havde man jo fået svaret: Du må have spist søm, det vil vi da overhovedet ikke give dig penge til,« siger hun og fortsætter:

»Så kan man jo altid diskutere, om internettet er godt eller skidt, men det er i hvert fald en stor del af vores liv nu.«

Grundforskning bliver altid anvendt

Ifølge Anja Andersen kan man nærmest forstå grundforskning som en slags anvendt forskning – med en meget lang tidshorisont; for der kommer altid et eller andet brugbart ud af det, mener hun.

Det samme budskab lyder fra flere andre forskere for i artiklen ’Hvad er grundforskning?’ – her argumenter grundforsker Poul Nissen, som i 10 år har stået i spidsen for et grundforskningscenter ved Aarhus Universitet, for, at »al god grundforskning ender med helt nye perspektiver, der også kunne få praktisk anvendelse.«

Anja Andersen supplerer:

»Stort set al grundforskning vil føre til noget – vi kan bare ikke altid sige hvad eller hvornår. Problemet er selvfølgelig, at det ikke fører til noget på en 4-årig politikerhorisont, det fører måske til noget om 20, 30 eller 100 år, og vi kan ikke altid sige, hvad det ’noget’ er. Det er grundforskning helt elementært; man prøver at forstå naturen, og når man har forstået den, så finder man ud af, at man kan bruge den til noget.«

Nytteværdi kan ikke defineres fra start

Grundforskning i sin yderste konsekvens fører altid til at gøre livet bedre for mennesker, slutter Anja Andersen.

»Når det er sagt, er det ikke det, der får mig ud af sengen, når vækkeuret ringer kl. 6. Det, der driver mig, er min egen nysgerrighed, og at jeg pivgerne vil finde ud af, hvordan planeter bliver dannet. Jeg tror på, at det er den enkelte forskers nysgerrighed, der driver værket fra starten af, og derfor er det meget vigtigt, at der ikke kommer nogen og dræber den nysgerrighed med for mange krav om nytteværdi. Nytteværdien skal nok være der. Vi kan bare ikke definere den fra start.«

Så helt kort: Hvorfor skal vi bruge penge på rumforskning, selvom vores egen planet har rigeligt med problemer?

»Fordi vi ikke kan lade være. Vi mennesker har altid gerne villet vide, hvad der var om det næste hjørne. Tænk på vikingerne, der drog ud på deres skibe, og Columbus, der opdagede Amerika. Sådan er mennesker.«