I Europa lever vi i dag op til 30 år længere, end vi gjorde for 100 år siden.
Det skyldes blandt andet alle mulige lægemidler, som også er en af årsagerne til den stigende livskvalitet, vi har opnået i de seneste årtier.
I dag er et liv uden medicin utænkeligt, og medicinforbruget er steget systematisk i de seneste årtier.
Selvom det hjælper os til at leve længere, er der uønskede bivirkninger: 73 procent af de giftige kemiske stoffer i spildevandet kommer fra lægemidler og personlige plejeprodukter. Det viser flere studier (se her og her).
Vi kan også forvente en stigning i brugen af medicin på grund af den længere levetid og især det øgede behov for at behandle aldringsrelaterede og kroniske sygdomme.
I denne artikel vil vi derfor forklare, hvordan vores medicinforbrug påvirker miljøet.
Sådan ender medicinrester i naturen
Først og fremmest: Hvorfor finder vi disse kemikalier i spildevandet?
Den orale dosis af lægemidler, eksempelvis antidepressiv medicin, diabetesmedicin og antibiotika, som vi indtager, er ofte meget højere end den dosis, kroppen kan optage og nedbryde.
Det betyder, at når vi bliver syge og tager medicin, så udskiller vi en del af den gennem vores afføring og urin.
Det anslås, at minimum 30 procent og op til 90 procent af de orale doser udskilles i deres aktive form.
Når vi skyller urin og afføring ud med spildevandet til rensningsanlægget, følger resterne af medicinen med.
Men rensningsanlæggene er ikke designet til at fjerne lægemidlerne helt fra vandet. Medicinen kan derfor påvirke planter og dyr, når spildevandet udledes i naturen.
Svært at fjerne alle slags medicin med én teknik
Det aktive stof i et lægemiddel er designet til at interagere med et specifikt biologisk mål i kroppen.
Det aktive stof forbliver ofte uændret, når det omsættes i kroppen, og har en lang halveringstid.
Bekymringen for lægemidlernes miljøpåvirkning skyldes, at stofferne er svært nedbrydelige udenfor menneskekroppen, hvilket har konsekvenser for miljøet.
Én af de største udfordringer er, at de aktive stoffer i lægemidler har meget forskellige fysisk-kemiske egenskaber, hvilket gør det meget svært at designe en unik teknik, der kan fjerne dem alle fra spildevandet.
Forskere fra Aarhus Universitet er ved at teste en teknik, hvor man anvender ozon og kul til at rense spildevand for medicinrester, og det bliver spændende at følge resultaterne.
Udover menneskeligt affald fra husholdninger bidrager også landbrug, herunder akvakultur, dyrehold og industri, til at lægemidler ender i naturen.
Den største årsag til lægemidler i miljøet i Europa er dog patienternes daglige brug og udskillelse.
Ydermere bliver en stor mængde ubrugte og udløbne lægemidler stadig skyllet ud i håndvasken eller afskaffet som husholdningsaffald.
Påvirker reproduktion og adfærd hos fisk
Lægemidler er blevet fundet i overfladevand, grundvand og jord. At det er så udbredt i alle slags miljøer, er en trussel mod både vores sundhed og dyrelivet.
Den lange halveringstid og kontinuerlige frigivelse af lægemidler i spildevand og spildevandsslam betyder, at planter og dyr i lange perioder risikerer at blive eksponeret for flere forskellige lægemidler samtidig.
Forskere har allerede vist, at reproduktionen hos fisk og padder er blevet svækket, fordi dyrene har været udsat for østrogen fra 17 α-ethinylestradiol (EE2) og levonorgestrel. Det er syntetiske steroider, der ofte bliver brugt i præventionsmidler.
Vi ved også, at eksponering for psykofarmaka ændrer adfærden hos fisk ved at gøre dem mere frygtløse og mere aggressive.
Forandringer i reproduktion og adfærd, såvel som andre negative effekter fra lægemidlerne, kan påvirke dynamikkerne blandt dyrene, og potentielt ændre interaktionerne i økosystemet og de goder, som vi mennesker får fra naturen (økosystemtjenester).
Fisk risikerer eksempelvis at akkumulere medicinen i deres væv, når de bliver eksponeret for lægemidler gennem vand, og det kan potentielt også udsætte mennesker for en blanding af lægemidler via fødevarer. Dette skal undersøges grundigt.
Antidepressiva og det ulykkelige miljø under havoverfladen
I de seneste 20 år er forbruget af antidepressiv medicin fordoblet i OECD-lande (en international økonomisk sammenslutning, hvor Danmark også er med).
Derfor er medicin kommet med på listen over nye forurenende stoffer i vand, grundvand og jord.
Vi ved dog kun lidt om effekten af lægemidler i miljøet, og vi har endnu mindre forståelse for effekten af de af lægemidlerne, som har en tendens til at bundfælde sig på bunden af søer, fjorde og havet.
Nogle stoffer, såsom antidepressiv medicin, blander sig let med olie og fedt, og de bryder sig faktisk ikke om at opholde sig i vand. De har derfor større tendens til at bundfælde i sedimentet.
Det er netop årsagen til, at vores forskning fokuserer på antidepressivas giftige virkning på havbørsteorme (polychaeta), der lever i sedimentet i fjorde og havet.
Da der er et stigende forbrug og udledning af antidepressiva til miljøet, undersøger vi ikke kun effekten på kort sigt, men over flere generationer.
Kemikalier i sediment påvirker både dyr og mennesker
Men hvorfor er det vigtigt at undersøge effekten af kemikalier over tid?
Vi skal huske på, at vi udleder medicin hver dag, enten når vi skyller ud i toilettet eller smider det i vores husholdningsaffald.
Derfor eksponerer vi desværre hele tiden natur og dyr for disse kemikalier.
Hvis vi ikke undersøge de potentielle negative effekter over en længere periode af organismens levetid (i dette tilfælde børsteormen) og helst også deres afkom, så får vi ikke et realistisk billede af de fremtidige konsekvenser for miljøet, når der hele tiden udledes kemikalier.
Vi fokuserer på sediment, fordi de en stor del af disse kemiske stoffer i medicinrester vil ophobe sig her. Dyrene, der lever i sedimentet, som orme og snegle, er en afgørende fødekilde for bundfisk.
Fiskepopulationer kan blive påvirket af en ændring i antallet af orme (deres føde begrænses ved et fald i ormepopulationen) og kan også akkumulere lægemidler, når de spiser ormene, og dermed kan disse stoffer igen finde vej til mennesker.
Kan vi fortsætte vores medicinforbrug uden at skade miljøet?
Hvordan kan vi fortsætte vores medicinforbrug og samtidig beskytte miljøet og dyrelivet?
I Europa arbejder man blandt andet mod at gøre produktionen af medicin og forbruget mere bæredygtigt ved at følge principperne for ’green pharmacy’ (grønne farmaci, red.).
Der er også større fokus på at udvikle og anvende miljø-risikovurderinger i fremstillingen af lægemidler, og lægemidler bør designes på en måde, så produktionen ikke skaber et stort antal farlige stoffer.
Spildevandsrensningsanlæg bør også tage metoder eller teknikker i brug, der mindsker mængden af medicinrester, og man fokuserer derfor også på at indføre et ekstra rense-trin på spildevandsanlæg.
For at nå disse mål er der behov for yderligere forskning for at forstå mekanismerne og effekten af lægemidler i vandmiljøet, og især i sedimentet, hvor mange medicinrester ophobes.
Endelig er kommunikation om lægemidlers miljømæssige effekter til industrien, læger, farmaceuter og forbrugere afgørende for at øge bevidstheden om emnet.
Det vil forhåbentlig føre til større bevidsthed om produktionsprocessen, forbruget og bortskaffelsen.
Oplysning til industri, læger, apoteker og forbrugere om lægemidlers rejse fra mennesker til miljøet og dets effekt på dyrelivet er afgørende for at øge vores bevidsthed om emnet.
Det kan forhåbentligt føre til en mere miljøbevidst produktion, forbrug og bortskaffelse.
