»Sorte huller er der, hvor Gud har divideret med nul.«
De berømte ord stammer fra Albert Einstein, der forudsagde de sorte hullers eksistens helt tilbage i 1916 – længe før den amerikanske astronom John Wheeler opdagede det første sorte hul i 1977.
Einstein kunne forudsige de sorte huller på baggrund af sin relativitetsteori, der forudsagde, at store masser krummer rumtiden omkring sig – og i et sort hul vil massen være så stor, at end ikke lys kan undslippe.
Netop denne teori har været central for udarbejdelsen af en ny computersimulation, som kommer med det hidtil mest realistiske bud på, hvad der sker, når to sorte huller støder sammen.
Læs mere om Einsteins relativitetsteori i artiklen ‘Store opdagelser: Einsteins relativitetsteori‘.
»Kæmpe teknisk præstation«
Simulationerne beskriver nøje den radioaktivitet, som man vil kunne registrere fra sådan et sammenstød. Herunder elektromagnetisk stråling, som bliver kastet ud i rummet og danner krusninger i rumtiden – også kendt som tyngdekraftsbølger, når sorte huller støder sammen.
Stuart Shapiro fra University of Illinois har udgivet videoer af computersimulationerne, som du kan se øverst i denne artikel – og umiddelbart herunder.
»Som en teknisk præstation, er der ingen tvivl om, at det her er et kæmpe skridt fremad,« siger astronomen Cole Miller fra University of Maryland i USA, der ikke var en del af udviklingen af simulationerne, til Nature.com.
Gigantiske sorte huller støder muligvis snart sammen
Til at lave simulationerne udviklede Stuart Shapiros hold en matematisk model, som inkorporerede Einsteins udregninger, der beskriver tyngdefeltet omkring et sort hul, i andre udregninger, der blandt andet beskriver bevægelse af masse tæt på lysets hast i et magnetfelt.
Simulationerne kan være meget brugbare inden for den nærmeste fremtid, da de seneste observationer viser, at et sort hul med en masse på størrelse med 10 milliarder sole muligvis kolliderer med et lige så stort sort hul om bare 7 år, mener Stuart Shapiro.
Ifølge data fra Pan-STARRS-teleskopet på Hawaii tyder variationerne i radioaktivitet nemlig på, at det omtalte sorte hul er i gang med at støde sammen med et andet sort hul.
Stærke beviser for sammenstød mangler
Cole Miller er dog ikke hundrede procent overbevist om, at det er tilfældet.
»En sådan fusion ville være fantastisk, hvis vi så det. Men stærke beviser for et overhængende sammenstød mangler. Tilfældige, lavfrekvente udsving i kvasarens (stor ring af lys, som omgiver sorte huller, red.) lys kunne blot være et periodisk signal, og hvis det er det, så kan signalerne godt skyldes et enkelt sort hul, snarere end tilstedeværelsen af en omkredsende partner,« siger han til Nature.com.
Alligevel tilføjer han, at det vil være værd at holde øje med gravitationsbølger fra det formodede sammenstød.
Nuværende radiomodtagere er dog ikke følsomme nok til at kunne opfange et signal fra systemet med de formodede sorte huller, men fremtidige forbedringer kunne gøre det muligt at følge et eventuelt sammenstød, forklarer han.
