Et nyt kort over universet har været ventet med længsel, og nu er det endelig klar. Det fortæller blandt andet, at vores univers har en alder på 13,81 plus/minus 0,05 milliarder år. Det er i omegnen af 40 millioner år ældre, end man hidtil har regnet med.
Det uhyre præcise kort er konstrueret på baggrund af data fra det europæiske rumteleskop Planck, der siden 2009 har skannet himmel og taget temperaturen på universet.
Kortet er 20 gange mere præcist end det hidtil bedste, og det gør os en hel del klogere på universet.
For eksempel ved vi nu, at:
-
Det almindelige stof, som vi kender til, udgør 4,9 procent af universets samlede energi
-
Det mørke stof udgør 26,8 procent – en femtedel mere end hidtil beregnet
- Mørk energi udgør 68,3 procent
Det mørke stof kan ikke ses, men det røber sig gennem den måde, det påvirker almindeligt stof gennem tyngdekraften. Mørk energi er ansvarlig for universets accelererende udvidelse.
Planck har fanget universets første lys
Kortet er baseret på 15,5 måneders indsamling af data. På den tid har Planck nået at skanne hele himlen to gange. Resultatet er et billede med omkring 50 millioner pixels.
Planck har opfanget universets allerførste lys. Det blev givet fri, da universet kun var cirka 380.000 år gammelt. Siden da er universet blevet meget større og koldere.
Strålingen fra dengang kaldes den kosmiske baggrundsstråling. Nu hører denne varmestråling fra Big Bang til i mikrobølgeområdet.
Strålingen svarer til en temperatur på 2,725 grader over det absolutte nulpunkt ved -273,15 grader celsius – så koldt er verdensrummet.
Et snapshot af det tidlige univers
Det præcise temperaturkort fra Planck er et øjebliksbillede af universet, da det kun var 380.000 år gammel.
Med det kort i hånden – eller rettere i computeren – kan forskerne finde ud af en masse ting om universets historie både før og efter øjebliksbilledet.
De har nu regnet sig frem til universets præcise alder og fundet ud af, hvor meget normalt stof, mørkt stof og mørk energi, universet består af.
Og det er bare begyndelsen. Forskerne vil vride langt mere information ud af de mange data.
Himmelrummets temperatur varierer
Himmelrummets temperatur er den samme, lige meget hvilken retning, man kigger i.
Og dog. Kigger man rigtig godt efter – hvilket har været opgaven for Planck-teleskopet – er der en smule variation i verdensrummets temperatur.
Der er “varme” og “kolde” områder med en temperatur, der er nogle milliontedele af en grad højere eller lavere end gennemsnittet.
De uhyre beskedne temperaturforskelle røber, at stoffet i det tidlige univers ikke var helt jævnt fordelt.
Hvis det havde været det, ville stoffet da heller ikke have klumpet sig sammen til stjerner og galakser.
Uforklarlige temperatursvingninger
Men det nye kort rummer faktisk et par overraskelser eller ‘anormaliteter’, som kosmologerne kalder det.
Dels passer temperaturfluktuationerne ikke helt til dem, der er forudsagt af standardmodellen – fysikernes bedste teori for de partikler, alting består af.
Desuden er universets gennemsnitstemperatur lidt højere på den sydlige del af himmelkuglen end på den nordlige del – som om at universet har en ‘foretrukken retning’.
Det er meget svært at forklare denne forskel, og temperaturkortet rummer også et meget stort koldt område – altså en stor plet, hvor temperaturen er en smule lavere end i resten af himmelrummet – som heller ikke kan forklares.
Disse anormaliteter skal nu undersøges nærmere, hvilket vil tage mange år. Måske er de spor af et tidligere eller parallelt univers – kosmologerne ved det simpelthen ikke endnu.
