Nye griseforsøg har vist, at leverormen Contracaecum osculatum fra danske fisk snildt kan inficere pattedyr, hvilket antyder at den også udgør en fare for mennesker. Ormen inficerer hovedsageligt leveren på torsk, men kan forekomme i filetprodukter.
Den kommer fra sælerne, og det i stigende mængder, så den stigende sælbestand i vore farvande skaber ikke kun fare for fisk. Mennesker skal også være på vagt.
Sælbestanden i de danske farvande har i de seneste år taget et drastisk opsving.
Lige fra Nordsøen via Kattegat og Øresund til Østersøen ser man med stigende hyppighed sælhoveder stikke op af havet. Alene i Østersøen mener man nu, at der svømmer 40.000 gråsæler rundt og boltrer sig.
Det er også det indtryk, de danske fiskere har fået. Fiskerierhvervet lider nemlig under den voksende bestand, for sælernes glubende appetit er ikke til at tage fejl af. En gråsæl (figur 1) kan nemlig let indtage flere kg fisk om dagen og med lidt hovedregning kan alle se, at der på den regning fjernes adskillige tons fisk fra vore have hver dag.
Og det blot for at ende i sælernes fordøjelsessystem. Fiskeren er taberen, men måske også forbrugeren. Der er nemlig knyttet en del andre problemer til befolkningseksplosionen blandt sælerne.
Parasitorm i sæler og fisk
Sæler bærer en del forskellige orme i deres indre. Et kig i en gråsæls mavesæk kan nemt afsløre mere end tusind orm.
Nogle af disse er nogle særlige arter af spolorme, som slipper parasitæg ud i miljøet med sælens afføring. Æggene klækkes og sender dernæst små larver ud i havet som via små krebsdyr gives videre til fiskene.
Ormelarverne tager ophold i fiskens lever og venter der på, at en sæl æder fisken. Ved mødet med sælens varme mavesaft (pepsin og saltsyre) aktiveres ormen og udvikler sig til det voksne stadium, hvorefter livscyklus kan gentages.
Parasitorm giver skader på fisk og mennesker
Via fiskene kan ormelarverne ende hos forbrugeren, og som vi netop har meddelt i det internationale tidsskrift Parasitology Research bør dette give anledning til nogle overvejelser med hensyn til menneskers sundhed.
Ormene i fiskene er nemlig parasitlarver, der bliver aktiveret, hvis de lander i en varm mave med saltsyre og pepsin, forhold som man netop også finder i en menneskemave.
Det er tidligere blevet vist, at den såkaldte torskeorm, der stammer fra sælerne, og som tager ophold i torskens kød, kan inficere mennesker, der spiser fisk, som ikke tiltrækkeligt forbehandlet med varme eller langvarig dybfrysning. Det synes nu også at være tilfældet for leverormen.
Grise-forsøg med parasitorm
Grise og mennesker minder en del om hinanden, og netop grise kunne i vore forsøg blive inficeret med sælormen, hvis man fodrede dem med de levende ormelarver. Alle grisens organer blev efterfølgende undersøgt, og det var maven, der viste sig mest interessant (figur 4).
Resultatet var ikke til at tage fejl af. Larverne borede sig simpelthen ind i mavevæggen hos grisene (figur 5) og frembragte en kraftig reaktion, som helt ligner de reaktioner andre kendte og ubehagelige orme frembringer både i grise og mennesker.
Der har tidligere været rapporteret om infektioner af mennesker med den pågældende leverorm, men man har fra flere sider tvivlet på at den kunne inficere pattedyr, herunder mennesker. Nu foreligger der imidlertid stærke eksperimentelle indikationer fra dansk side på netop det forhold.
Forebyggelse af parasitorm
Kogning og stegning slår selvfølgelig ormene ihjel, men nye retter inkluderer ikke en sådan varmebehandling. Folk med hang til sushi og ceviche, som netop er rå fiskeretter, skal således sikre sig mod infektion.
Men nu er det ikke nok med være på vagt over for torskeormen (kaldet Pseudoterranova) og sildeormen (kaldet Anisakis). Den anden art af sælorm nemlig Contracaecum osculatum (på dansk også kaldet leverorm fordi den ofte tager ophold i torskens lever), tyder på, at mennesker skal tage sig i agt.
Rå fiskeprodukter fra vildfisk skal således fryses ned til minus 20 grader Celsius og opbevares ved den temperatur i 24 timer før indtagelsen. Proceduren slår nemlig ormene ihjel.
Opdrætsfisk, der lever et mere unaturligt liv og fodres med varmebehandlet tørfoder uden orme-larver er fritaget for disse regler, når opdrætteren kan dokumentere at burfisken er fri for orm.
Læs mere om vores forskning i parasitterne i den videnskabelige artikel i Parasitology Research 2015