Der er gode chancer for, at du kan få en stor nytårstorsk i år. Den globale opvarmning er nemlig skyld i, at Nordsøens torsk vokser langt hurtigere end normalt.
Det viser ny, overraskende dansk forskning, som Peter Grønkjær, lektor i marin økologi ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet, står i stævnen for.
»Torsken er vekselvarm, så når vandet bliver varmere, går alle dens livsprocesser hurtigere. Torskene fordøjer derfor deres føde hurtigere og omsætter den til ekstra meget muskelvæv,« siger Peter Grønkjær, lektor i marin økologi ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet.
Forskerne troede, torsken blev mindre
Forskerne havde ellers regnet med, at Nordsøens torsk ville blive mindre. Overfiskeri har nemlig sat gang i en proces, hvor fiskene bruger deres energi på at reproducere sig, frem for at vokse.
»Men havets varmere temperaturer har i de seneste 30 år kompenseret for den forventede nedgang i torskens størrelse,« konstaterer Peter Grønkjær.
Klimaforandringer truer torskens overlevelse
Den globale opvarmning får sjældent skylden for noget godt. Den gode nyhed om torskens størrelse er da også kun et lille lyspunkt i et meget mørkt hav.
»På det lille punkt, der handler om torskens vækst, er det en god nyhed. Men betyder ikke, at opvarmningen i Nordsøen er godt for torsken som sådan. De højere temperaturer ændrer økosystemet. Sammensætningen af de krebsdyr, som torskeynglen lever af, forandrer sig. Og så får ynglen sværere ved at overleve,« fortæller Peter Grønkjær.
\ Fakta
I 1980’erne var en gennemsnitlig kønsmoden torsk i Nordsøen 4 år gammel og målte 70 cm. I 2000 var en voksen torsk på samme sted kun 2,5 år gammel og 50 cm lang. I dag er fiskene igen lige så store som i 1980erne. Det skyldes, at havet er blevet varmere. Se også boksen under artiklen.
Faktisk er der risiko for, at torskene helt forsvinder fra de danske farvande. I Nordsøen vil de søge mod nord, hvor havet er koldere. Og i Østersøen vil de muligvis uddø, fordi de ikke kan yngle i det saltfattige vand i den nordlige Østersø, hvor temperaturen ellers passer til torsk.
Opdagelsen skal redde torsken
Forskerne har gjort den opsigtsvækkende torske-opdagelse ved at gennemgå tal fra det Internationale Havforskningsråd – ICES Data Centre.
Tallene fortalte:
-
Hvor varmt havet har været på forskellige tidspunkter
-
Hvor store fiskene i gennemsnit var på forskellige tidspunkter
-
Hvor fiskene befandt sig på forskellige tidspunkter
- Hvornår fiskene blev kønsmodne på forskellige tidspunkter
»Ved at koble alt det sammen, kan vi konkludere, at vægtændringen skyldes forandringer i temperaturen,« fortæller Peter Grønkjær.
Resultaterne fra undersøgelsen skal bruges til at udvikle strategier for, hvordan vi kan bevare torskebestanden i Nordsøen.
Den videnskabelige artikel er netop blevet publiceret i det internationale tidsskrift Global Change Biology.
\ Modellen viser torskens vækst før og efter kønsmodning.
-
I 1980’erne blev torsken kønsmoden omkring 4 år og 70 cm (blå cirkel) og voksede derefter langsomt (blå linie).
-
Nu bliver torsken kønsmoden omkring 2.5 år og 50 cm (rød cirkel), men vokser derefter hurtigere end i 1980’erne (rød linie).
-
Det betyder, at ældre torsk faktisk kan opnå samme størrelse som torskene i 1980’erne.
- Størrelsen på torskene ville have været betydeligt mindre, hvis ikke væksten var gået op som følge af en varmere Nordsø (lyserød linie).
\ Torsk bliver normalt meget mindre, når en bestand har været udsat for overfiskeri.
Fiskerne hev mange Nordsø-torsk op af havet i 1980’erne og 90’erne. Hvert år fiskede vi 60 procent af alle torsk i alderen 2-4 år.
Det betød, at de fisk, der fik mulighed for at gyde, var de fisk, der – på grund af deres gener – gydede tidligt i livet. Gener for tidlig gydning blev derfor givet videre i torskebestanden. Derfor gyder torsk i dag mange år tidligere, end de gjorde for 30 år siden.
»Når torskene gyder tidligere, bruger de deres energi på at lave æg og sæd i stedet for at vokse. I 1980’erne blev torsken kønsmoden, når den var 70 cm. I dag sker det, når den måler 50 cm.«
»Til gengæld vokser torsk i dag – takket være klimaforandringerne – videre, så de bliver lige så store som i 1980’erne,« siger Peter Grønkjær.
