I spiralgalaksen NGC 1637, der ligger 35 millioner lysår fra Jorden, så astronomer i 1999 fremkomsten af en stor supernovaeksplosion.
Eftergløden fra denne eksplosion studeres stadigvæk i dag, og de nyeste observationer er taget med ESO’s (Det Europæiske Syd Observatorium) Very Large Telescope (VLT), der ligger i Chiles Andesbjerge.
Stjernen var otte gange tungere end Solen
I 1999 observerede astronomer fra Lick Observatoriet i Californien en ny supernova ved at bruge et teleskop, der var specielt bygget til at lede efter disse sjældne objekter.
Supernovaen fik navnet SN 1999em og var resultatet af en stor stjerne, otte gange tungere end Solen, der eksploderede.
Dengang havde man dog brug for opfølgende observationer for at få mere information om supernovaen. Derfor tog de en række billeder med VLT, som blev kombineret for at give et mere præcist billede af både spiralgalaksen og supernova-eksplosionen.
Ligner en klar stjerne
Når en supernovaeksplosion sker langt væk i en fjern galakse, kan eftergløden fra denne ofte ses i lang tid efter. Den ligner en klar stjerne. SN 1999em er markeret på billedet og ligner en rød stjerne.