En ildkugle forekommer, når et stykke sten falder igennem Jordens atmosfære og brænder op.
Ildkugler er store stjerneskud og kan være lysstærke nok til at lyse hele himlen op. Man kalder stjerneskud for ildkugler, når de er mere lysstærke end planeterne på nattehimlen.
Astronomer mener, at der forekommer mere end 500.000 ildkugler om året, men da nogle af disse forekommer om dagen eller over havet, bliver de fleste af disse ikke set.
Ildkugle dumpede ned vest for Jylland
Den ildkugle der blev set i nat, er faldet ned over havet vest for Jylland.
Positionen af disse ildkugler bliver beregnet ud fra observationer fra danskere, der indsender deres data på hjemmesiden www.ildkugle.dk.
Du kan læse mere om morgenens ildkugle samt se billeder og videoer fra den på stjerneskud.info.