Ikke så snart havde NASA meldt ud, at et internationalt forskerhold havde dokumenteret flydende vand, der er varmt nok til at huse liv, på Saturns måne, Enceladus – før Hubble fulgte trop.
Læs artiklen: NASA-forskere: Vi har fundet flydende vand i rummet
Ny data fra Hubble-teleskopet kan nu afsløre, at der også på en af Jupiters måner, Ganymedes, er stærke beviser for flydende vand. Ganymedes’ nordlys bevæger sig nemlig, som om den indeholder vand.
Og nu kan der ikke være tvivl længere, fortæller forskerne bag udmeldingen: Ganymedes indeholder flydende vand. Det skriver Sciencemag.org. Og hvor der er vand, giver det også mening at lede efter liv.
»For at have liv, er du nødt til at have vand, så hvor skulle vi ellers tage hen i solsystemet og lede, end de steder, hvor vi ved, at der er flydende vand under overfladen? Det er der, vi bør lede efter liv i rummet,« forklarer Michelle Dougherty, leder af Planetary Sciences på Imperial College London, til BBC News.
Ganymedes nordlys bevæger sig anderledes, end den burde
\ Fakta
Andre måner har også potentiale for vand – Torsdag fortalte vi om, at Saturns måne, Enceladus, har varme kilder under dens frosne iskappe. – En anden af Jupiters måner, som kan indeholde vand er Europa. – Der er også mulighed for vand på Triton, der kredser rundt om Neptun. Men: Der er også forskere, som beskæftiger sig med idéen om, hvordan liv kan se ud uden vand. Læs mere i artiklen ‘Sådan kan liv i rummet eksistere uden vand’
Ganymedes er en speciel måne. Den er ikke bare solsystemets største, den har også en flydende kerne af jern, som skaber et magnetfelt ligesom på Jorden. Ved at studere feltets aktivitet, og forandringerne i de farverige lys omkring polerne, har forskere regnet sig frem til, at der må været et saltholdigt hav, som kan lede elektricitet, på månen.
Det viser nye udregninger fra Hubble-teleskopet i hvert fald. Ved at studere nordlyset interaktion med Jupiters magnet-felt, har de regnet ud, at der må være et saltrigt hav på Ganymedes. For ved at lave modeller for, hvordan lyset burde bevæge sig ud fra Ganymedes magnetfelt og sammenholde dem med Hubbles observationer, har forskerne fundet en uoverensstemmelse.
Nordlyset bevæger sig kun to grader frem og tilbage, selvom det burde rykke sig seks grader, hvis der ikke var et hav. Det kan forklares ved, at Jupiters magnetfelt inducerer et sekundært magnetfelt i vandet på Ganymedes, som forsøger at opveje den store planets indflydelse på månens magnetfelt.
Forskningen er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Geophysical Research: Space Physics.
