Forskere: 'Mere hamp på danske marker'
Mange kender kun hamp som en ulovlig hashplante. Men planten har et stort potentiale på de danske marker, mener forskerne bag et nyt projekt.

Hampplanter vokser hurtigt, og de kan blive op til fire meter høje. Det er en fordel for landmanden, for det betyder, at han får en stor mængde plante for hver kvadratmater, der dyrkes. (Foto: Thomas Prade, Sveriges Lantbruksuniversitet)

Misbrug, afhængighed og hashtåger. Planten bag hash og marihuana har fået et blakket ry, men faktisk er det helt lovligt at dyrke en række hamparter på de danske marker.

Og hamp har flere gode egenskaber, som kan være nyttige for både miljøet og de danske landmænd, mener forskerne bag et nyt projekt.

»Vi er ved at undersøge en række anvendelsesmuligheder for hampplanter, og det ser rigtig lovende ud,« fortæller Irini Angelidaki, som er professor ved DTU Miljø på Danmarks Tekniske Universitet.

Hun er en af forskerne bag det nye Bioraffinaderi Øresund, som er et samarbejde mellem danske og svenske universiteter og erhvervslivet.

Bioraffinaderiet åbnede  i Skåne i sommer, og de medvirkende forskere er allerede i fuld gang med at dyrke hampplanter.

»Vi har for nyligt fundet ud af, at den øverste del af hampplantens blade har et meget højt proteinindhold. Det betyder, at de vil have stor værdi som dyrefoder,« fortæller Eva Johansson, som er medlem af styregruppen i Bioraffinaderi Øresund og professor ved Sveriges Lantbruksuniversitet.

Ikke helt ude i hampen…

Hun understreger, at de hampplanter, som forskerne dyrker, ikke bliver brugt til producere hash eller andre rusmidler.

Fakta

Bioraffinaderi Øresund er et pilotanlæg, der skal fremstille kemikalier, plast og farvestoffer på en bæredygtig måde – det vil sige uden brug af fossile råstoffer som f.eks. olie.

Forskerne anvender afgrøder som hamp, jordskokker og cikorie i raffinaderiet, og undersøger bl.a. de bedste dyrkningsbetingelser og anvendelsesmuligheder for afgrøderne.
Bioraffinaderi Øresund ligger i Skåne, og åbnede i juni 2012.

Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Lunds Universitet og Sveriges Lantbruks Universitet.

»Der findes en række forskellige hampplanter, og de arter, som er tilladte, har et meget lavt indhold af de virksomme stoffer fra hash. Så vores hampplanter vil ikke kunne bruges til lave hash,« lyder det fra professor Eva Johansson.

I stedet kan hampplanterne bruges til en lang liste af andre produkter, og ifølge forskerne giver det skandinaviske klima gode muligheder for at dyrke hampplanter.

»Der er mange grunde til, at vi er interesserede i dyrkning af hamp. En af dem er, at hamp har en høj biomasse, hvilket betyder, at du får en stor mængde plante for hver kvadratmeter, du dyrker,« forklarer professor Eva Johansson.

Hamp til din bil

Traditionelt set har hampplanten blandt andet været brugt til at fremstille tovværk og stoffer til beklædning. Her har man udnyttet, at hampplantens lange stængler er opbygget af nogle meget stærke fibre.

I dag kan man udnytte og bearbejde de stærke fibre, så deres egenskaber kommer til at minde om kulfibres egenskaber.

I Europa bruges fibrene fra hamp blandt andet til indvendig beklædning af biler, som isoleringsmateriale til huse og til fremstilling af plastik.

»Hamp kan i mange tilfælde være et miljørigtigt alternativ til kemikalier og andre produkter. Udover stænglerne har hampplanter nogle frø, som sidder i toppen af planten. I nogle typer af hamp har frøene et meget højt indhold af olie,« forklarer professor Eva Johansson.

De spidse blade fra hampplanten er måske mest kendt som hovedingrediensen i pot, marihuana og hash. Men hampplanten har et langt større potentiale til lovlige formål, mener flere forskere. (Foto: Thomas Prade, Sveriges Lantbruksuniversitet)

I nogle lande bliver olien fra hampfrøene blandt andet brugt til fremstilling af madolie, og økologiske producenter brygger shampoo, cremer og proteinholdige kosttilskud på hampplanter. Endelig kan de hurtigt voksende planter også anvendes til fremstilling af bioenergi.

»Det store potentiale i hampplanter er, at man kan udnytte planten til mange forskellige formål. Vi er ved at undersøge, hvilke muligheder der bedst kan betale sig – både for miljøet og for industrien,« forklarer Eva Johansson.

Hamp er en alsidig plante

På Aarhus Universitet er seniorforsker Uffe Jørgensen enig i, at hampplanter kan have et stort potentiale på de danske marker.

»Hamp er nok en af de afgrøder, som har flest forskellige produkter i sig. Så hvis man formår at udnytte dem på fornuftig måde, kan det have et stort potentiale. Men jeg tror, at det vil tage  en del år, før vi rigtigt begynder at se potentialet ude i virkeligheden, « siger Uffe Jørgensen, som er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi.

Han påpeger, at det kan være en fordel for landmænd at dyrke hampplanter, fordi jorden har brug for sædskifte – altså at skifte mellem forskellige afgrøder. Hvis en landmand f.eks. dyrker raps eller roer på den samme mark flere år i træk, vil der nemlig opstå mere sygdom blandt planterne.

»Hvis man kunne få mere hamp ind som en almindelig afgrøde i dansk landbrug, ville man få nogle fordele for det samlede sædskifte. Hamp er en sund afgrøde, og den har ikke de samme sygdomme som mange andre landbrugsafgrøder. Den er også rigtig god til at konkurrere med ukrudt,  så den har behov for færre sprøjtegifte,« siger Uffe Jørgensen.

Ingen efterspørger hamp

Men hvis forskerne er enige om, at der er stort potentiale i hampdyrkning – hvorfor ser vi så ikke mere hamp på de danske marker?

På højre side af billedet ses en tysk mark med tørre hampplanter. I Danmark har det været lovligt at dyrke hamp til industriel brug siden 1998, men der er fortsat kun enkelte danske landmænd, som har hamp på deres marker. (Foto: Thomas Prade, Sveriges Lantbruksuniversitet)

Seniorforsker Uffe Jørgensen peger på hampeksperten Bodil Pallesen, som den rette til at besvare spørgsmålet. Bodil Pallesen er konsulent ved Agrotech, og hun har i mange år arbejdet for at få hamp ind i landbruget og industrien.

Hun forklarer, at det kniber med at få gang i produktionen af hamp, fordi det er svært at sælge hampeprodukter.

»Du kan næsten ikke finde et produkt, som er mere bæredygtigt end hamp. Men det er en lang sej proces at få gang i markedet, for folk efterspørger ikke hampprodukter – måske fordi de antager, at de er dyrere, eller fordi folk ikke kender til dem. Jeg tror for eksempel ikke, at den almindelige håndværker ved, at der eksisterer et isoleringsmateriale af hamp. Men det er faktisk sundere at håndtere for ham selv og mere miljøvenligt end almindeligt isoleringsmateriale,”« siger Bodil Pallesen, som er seniorkonsulent ved Agrotech.

Hun har selv stået for at udvikle netop isoleringsmateriale fra hamp og flere andre hampeprodukter. Men på trods af en række tiltag for at sparke gang i produktionen er der ifølge Bodil Pallesen stadig kun »ganske få« danske landmænd, som dyrker hamp.

»Der er stadig kun 100 hektar jord i Danmark, hvor der dyrkes hamp. Hvis man skal have en rentabel produktion af hamp, kræver det, at det køres op i meget større skala. Der er gang i flere tiltag, for at det skal ske, men det vigtigste er, at forbrugerne efterspørger hampeprodukter,« siger Bodil Pallesen.

 

Hampplanter

Hampplanter kendes også under navnet Cannabis (Cannabis sativa).

Planten indeholder det aktive stof THC (Tetra Hydro Cannabinol), som giver en rus ved indtagelse af hash eller marihuana.

I Danmark er det forbudt at dyrke hamp til fremstilling af hash og andre rusmidler.

Siden 1998 har det dog været tilladt at dyrke hamp, hvis planten tilhører en art, som har et indhold af THC på under 0,2 %.
Det kræver fortsat en speciel tilladelse, før en landmand eller industri må begynde at dyrke hamp.

I Danmark dyrkes der hamp på omkring 100 hektar jord. Størstedelen dyrkes af en landmand på Køgeegnen, som forarbejder hampen til fibre, som kan anvendes til f.eks. isoleringsmaterialer. Herudover dyrker ”ganske få” økologiske landbrug hamp, som anvendes til olier og højværdiproteinfoder mv.

På europæisk plan dyrkes omkring 10.000 hektar hamp.

Kilde: Bodil Pallesen, Agrotech

Hash og marihuana

Hash fremstilles ved, at harpiks fra hampplanten blandes med de tørrede topskud og presses sammen til hårde plader.
Pot eller marihuana er derimod alene de tørrede topskud fra hampplanten, som smuldres eller hakkes fint.

En række undersøgelser dokumenterer, at det kan medføre alvorlige sundhedsproblemer at ryge hash, pot eller marihuana.
I Danmark er hash og andre rusmidler fra hampplanter ulovlige, og det samme er tilfældet i de fleste andre lande.

Nogle læger kan dog udskrive hash i pilleform til patienter med alvorlige sygdomme som kræft, Parkinsons syge og AIDS.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud