Forskere efterlyser oplevelser med spøgelser
9. februar 2012 kl. 03:46Hvis du har mødt et spøgelse – eller haft andre ’paranormale’ oplevelser – vil danske forskere meget gerne høre din historie. Den kan du fortælle på et nyt website. Læs mere
Debat om klimamodeller får ny energi
3. august 2009 kl. 08:19 24 kommentarer
Henrik Svensmarks nye dokumentation for sin klimateori, møder både anerkendelse og kritik fra førende fagfolk i klimadebatten. Debattørerne er dog enige om, at hans artikel er betydningsfuld.
Illustration af kosmisk stråling, der hamrer ned igennem Jordens atmosfære. De kosmiske stråler ioniserer luften, hvorved der dannes aeroloser, der kan producere skyer - ifølge Henrik Svensmarks teori.(Illustration: Mortensenfilm)
»Dette er et stærkt resultat - det her gør det svært at afvise vores hypotese.«
Den klare udmelding kommer fra professor Henrik Svensmark fra DTU Space, som sammen med sit team netop har offentliggjort resultater, der underbygger den klimateori, som han fremsatte for 12 år siden.
Hypotesen siger, at ændringer i solaktiviteten styrer hvor meget kosmisk stråling, der kommer ind i Jordens atmosfære, hvilket igen bestemmer, hvor mange lavtliggende skyer, der dannes. Da skyer virker afkølende, har de en stor indvirkning på Jordens klima.
Hypotesen har hidtil haft et barskt liv og har været kastebold i en heftig klimadebat herhjemme såvel som i udlandet. Årsagen er, at den stiller spørgsmålstegn ved forestillingen om, at stort set hele den globale opvarmning er menneskeskabt på grund af udslip af drivhusgassen CO2.
De to teorier udelukker i og for sig ikke hinanden. Men hvis det viser sig, at der er hold i Henrik Svensmarks teori, må den i et eller andet omfang inddrages i de eksisterende klimamodeller. Det kræver imidlertid, at CO2-hypotesen må afgive i hvert fald en smule af sin magt.
Fakta
Men det har fortalerne for CO2-hypotesen indtil videre afvist, fordi der efter deres overbevisning mangler dokumentation for, at Henrik Svensmarks mekanisme virkelig spiller en rolle.
'Resultater et udtryk for vejrstøj'
Èn af de skeptikere, der kommer på banen næsten hver gang Henrik Svensmark har præsenteret nye resultater, er professor i meteorologi Eigil Kaas fra Københavns Universitet, som også bestrider rollen som forskningsleder ved Danmarks Klimacenter på DMI.
Normalt plejer han ikke at lægge fingrene imellem, når han kritiserer Henrik Svensmarks hypotese og konklusioner. Også denne gang er han skeptisk, men lytter man efter, fornemmer man alligevel en lille opblødning.
»Mit hovedindtryk af artiklen er, at den er meget interessant. Jeg synes faktisk, at artiklen er vigtig. Men der er forskellige ting ved resultaterne, der gør, at jeg ikke føler mig helt overbevist om, at det har så stor en effekt på klimaet, som Henrik Svensmark og hans team påstår,« siger han.
Efter at brugt en formiddag på at læse artiklen igennem og kaste et blik på dens mange data og kurver, mener Eigil Kaas blandt andet for, at Henrik Svensmarks resultater kan være et udtryk for 'vejrets luner' i stedet for at være en konsekvens af variationer i den kosmiske stråling (se boks nedenfor).
'Effekten er stor'
Videnskab.dk har også snakket med professor i astrofysik Nir Shaviv fra Racah Institute of Physics of the Hebrew University of Jerusalem.
Henrik Svensmark spejler sig i sit skykammer, der oprindeligt førte ham på sporet af mekanismen bag, hvordan den kosmiske stråling danner skyer. (Foto: DTU Space)
Nir Shaviv har brugt hele sit forskerliv på at studere koblingen mellem Solens aktivitet og klimaet på Jorden og har derfor også fulgt nøje med i de forskellige forskergruppers studier.
Han er helt enig med Eigil Kaas i, at man skal passe på med vejrstøj, fordi vejret ændrer sig minut for minut.
Men Nir Shaviv har også læst Svensmarks netop offentliggjorte artikel igennem og mener, at resultaterne taler for sig selv.
»Effekten er kvantitativt meget stor, og den eneste konsistente hypotese, der kan forklare den, er, at solaktiviteten via den kosmiske stråling påvirker klimaet igennem variationer i skydækket,« siger han. (se uddybning i boksen nederst på siden).
Kan ikke forklare global opvarmning
Selv om Eigil Kaas ikke føler sig overbevist af Svensmarks målinger, så vil han ikke afvise, at der er en kobling. Men det ligger ham på sinde at understrege, at hypotesen på ingen måde kan redegøre for den nuværende globale opvarmning.
Fakta
VIDSTE DU
Solens udstråling er den totale mængde energi, der udsendes af Solen per tidsenhed. Solens aktivitet er derimod et udtryk for, hvor kraftigt dens magnetfelt er. Hvis magnetfeltet er stærkt, er Solen meget aktiv så der er mange solpletter på Solens overflade.
Hvis den globale opvarmning, som vi har set igennem de sidste 150 år, skulle være forklaret ud fra en aftagende kosmisk stråling, så ville man se en tilsvarende trend i den kosmiske stråling. Og det kan man ikke, argumenterer han.
Han henviser til, at den kosmiske stråling har været aftagende op til 1950, hvorefter den bare har været varierende. Kiggede man alene på energieffekten fra den kosmiske ståling ville man ikke få en øget global opvarmning efter 1950, hvilket jo ikke stemmer overens med virkeligheden.
»Det er tankevækkende, at man kan få den rigtige opvarmning ved udelukkende at bruge CO2-hypotesen. Man har altså ikke brug for den kosmiske stråling for at få temperaturkurverne til at stemme,« siger han.
Men det argument køber Henrik Svensmark ikke. For det, at man kan justere klimamodeller, så de passer nogenlunde med temperaturudviklingen, er ingen garanti for, at det har ret meget med virkeligheden at gøre, siger han. Han går endda så vidt som til at sige, at der er en elendig overensstemmelse mellem modellernes verden og den virkelige verden, hvis man undersøger det lidt nøjere.
»Der er ingen grund til at have stor respekt for klimamodeller. Tænk på finanskrisen vi nu gennemlever. Nogle banker havde op til 4000 risiko-analytikere ansat, nogle af de bedste hoveder på planeten, men ingen af dem forudsagde krisen. Stoler vi blindt på økonomiske modeller? Nej,« siger han.
Astrofysiker Nir Shaviv er blevet kendt for sin teori om, at Jordens klima ændres i takt med at Jorden og resten af solsystemet kredser rundt om centret af vores galakse, Mælkevejen. (Foto: NASA)
Han gør opmærksom på, at temperaturen og energimængden i havene inden for de seneste år er faldet og undrer sig over hvorfor. Der er ingen klimamodeller, der har forudsagt, at den globale opvarmning skulle være stoppet og gået den anden vej. Men det passer fint med Solens aftagende aktivitet.
Umiddelbart ser Eigil Kaas nu ingen grund til at ændre på de nuværende klimamodeller, selv om han medgiver, at Solens påvirkning af klimaet måske endnu ikke er forstået.
»Jeg mener ikke, vi har en afklaring på, hvor effektfuld en eventuel indirekte solpåvirkning via kosmisk stråling er. Men hvis den eksisterer som foreslået, burde det faktisk allerede nu være muligt at indbygge den i klimamodeller,« siger han.
Kaas foreslår samarbejde
Eigil Kaas føler sig dog endnu ikke overbevist af Henrik Svensmarks resultater og mener, at der er en del mere man kan gøre for at kaste lys over mekanismens eksistens.
»Begge emner ville egne sig for samarbejde, og det vil jeg gerne medvirke til. F.eks. som et samarbejde om ph.d.-studerende,« siger han.
Jeg synes faktisk, at artiklen er vigtig. Men der er forskellige ting ved resultaterne, der gør, at jeg ikke føler mig helt overbevist om, at det har så stor en effekt på klimaet, som Henrik Svensmark og hans team påstårHenrik Svensmark afviser dog, at man længere kan stille noget som helst spørgsmålstegn ved, at variationer i Solens aktivitet har en stor indflydelse på Jordens klima.
Og her bakkes han op af lektor i astrofysik Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet. Han mener at artiklens hovedresultater viser, hvor vigtigt det er at få Henrik Svensmarks arbejde inkluderet seriøst i klimamodellerne på linje med andre effekter.
Derudover gælder det om at få undersøgt under hvilke forudsætninger og på hvilke tidspunkter, de forskellige kræfter spiller en afgørende rolle.
»Artiklen fra Svensmarks team bekræfter, at sammenhængen mellem aktivitet og skyer er, som han har beskrevet i sine teorier og modeller. Det giver derfor anledning til at hæfte større lid til hans idé om, at vi også på længere tidsskalaer skal forvente, at sammenhængen er reel.«
Hans Kjeldsen understreger dog, at vi endnu ikke ved, hvor stor effekten reelt er:
»Hvor stor effekten af den kosmiske stråling er sammenlignet med andre effekter, må de detaljerede modelberegninger kunne vise. Der er således slet ikke i dette arbejde ført bevis for at CO2 spiller en mindre rolle end den kosmiske stråling, da artiklen primært handler om at dokumenterer at der er en effekt,« slutter han.
Det diskuterer de: vejrstøj eller ej?
Eigil Kaas er bl.a. bange for, at Henrik Svensmarks resultater kan være et udtryk for 'vejrets luner' i stedet for at være en konsekvens af variationer i den kosmiske stråling.
Han henviser til et norsk studium afsluttet i 2008 under ledelse af professor i meteorologi Jón Egill Kristjánsson. Teamet undersøgte, om der var en kobling mellem udbrud på Solen, (Coronal Mass Ejection), og en reduktion i mængden af kosmisk stråling i atmosfæren (Forbush-dyk), efterfulgt af et fald i dannelsen af skyer på Jorden.
Svensmarks gruppe har studeret præcis den samme kobling, bortset fra, at det norske team studerede 22 store og små Forbush-dyk, mens Svensmarks team valgte at udforske de 13 kraftigste dyk.
Henrik Svensmark observerer en klar kobling for alle sine 13 tilfælde.
Det norske forskerhold ser også en sammenhæng for de kraftige dyk, men ikke noget, når de ser på alle dyk på én gang. Det får dem til at konkludere, at sammenhængen for de stærke dyk er en tilfældighed og skyldes variationer i vejret, såkaldt 'vejrstøj'.
»Det, der er bekymrende er, at man med en lille smule anderledes data får et resultat, der er stik modsat. Vejrstøjen giver en hel masse variationer i skyparametre, så selv om det ser besnærende ud, så skal man passe meget på med, hvad man konkluderer,« siger Eigil Kaas.
Videnskab.dk har spurgt professor i astrofysik Nir Shaviv fra Racah Institute of Physics of the Hebrew University of Jerusalem, om der er hold i Eigil Kaas' bekymring.
»Resultaterne fra begge grupper er korrekte. Men den måde, som Kristjiansson og hans kolleger har lavet deres analyser på, gør det meget sværere for dem at se et klart signal, så derfor tror de, at der ikke er noget,« siger han.
Han er helt enig med Eigil Kaas i, at man skal passe på med vejrstøj, fordi vejret ændrer sig minut for minut.
Da Forbush-dykkene kun varer i nogle få dage, vil der være en masse naturlige variationer, der camouflerer det egentlige signal, og for overhovedet at se signalet, er man nødt til at fjerne støjen ved at midle over mange dyk.
Men det er en balancegang, for medtager man for svage dyk, hvor støjen for alvor spiller med musklerne, drukner signalet. Her har Henrik Svensmark netop gjort et stort stykke arbejde med at esitmere, hvor stærke dykkene skal være, for at man vil kunne se et signal, fortæller han.
Endnu værre er det, at Kristjiansson og hans kolleger kun har kigget på en begrænset del af atmosfæren over havene for at få et mere ´rent signal´.
Men derved skyder de faktisk sig selv i foden ved at støjsignalet får endnu mere at skulle have sagt, siger han. Det problem har Henrik Svensmark undgået ved at bruge globale data over hav og land, mener den israelske professor.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Se en Coca Cola-dåse blive fulstændig opløst
Hvad sker der mon, hvis man overhælder en Coca Cola-dåse med henholdsvis syre og base? Det kan du se i videoen her, og samtidig få svar på, hvad der ødelægger dåsen mest. -
Fiskeolie hjælper grise gennem operationer
Grise fik fiskeolie i kosten og kom sig hurtigere efter store operationer. Håbet er, at fiskeolie kan have samme gavnlige effekt på mennesker. -
Katastrofer: Bygninger dræber – ikke jordskælv
De sidste ti år har været blandt de værste nogensinde, når det handler om skader og omkomne på grund af jordskælv. Dette på trods af mere viden om, hvordan skader kan forebygges, lød det på konference om katastrofer.
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
På forsiden lige nu
CO2 er ikke skurken!
I et åbent brev til Angela Merkel skrev 270 tyske topforskere fornyligt under på denne formulering. "dass wir keine CO2-kausal begründbare globale Erwärmung haben"(uddrag) Og på Det betyder løst oversat... "at vi ikke har nogen begrundet årsagssammenhæng mellem CO2 og den globale opvarmning".
Venligst
JR
"Humlebi-myten" om Venus drivhuseffekt
Dette at CO2 på Venus tyder på drivhuseffekt er en morsom myte på linie med ”Humlebi-myten”.
Venus-CO2-myten må og skal aflives snart.
ALLE planeter har markant stigende temperatur jo længere man kommer ned i deres atmosfære.
Du kan sagtens finde temperaturer over Jordens overflade temperatur på Saturn, hvis du vil. Det kræver bare at du går længere ned i atmosfæren.
Så ja, sammenlign bare en temperatur på bunden af en atmosfære der er 100 gange tykkere end Jordens atmosfære !!
Du kan komme helt ned til ca 100 atm tryk i Venus atmosfære. Dernede er temperaturen ca 720 grader K.
Gosh, det er meget varmere end Jordens 288 grader K.
Surprice!
Hvis du vil lave noget der bare minder om en sammenligning mellem Jorden og Venus, så skal du sammenligne de 2 atmosfærer ved samme tryk.
Oppe ved 1 atm (som jorden) ligger Venus på ca 330-340 grader Kelvin. Og da Venus ligger noget alla 15% tættere på Solen end Jorden, så er denne større temperatur overhovedet ikke noget der kan bruges til at vise en CO2-effekt. Snarere tvært imod!
Et andet godt eksempel er Saturn og Titan.
Titan er som bekendt måne omkring Saturn og har derfor samme afstand til Solen.
Saturn er én af de planeter med en atmosfære der er mest drænet for drivhusgasser. Saturns atmosfære er meget tæt på at være blot Brint og Helium, helt uden denne magiske drivhuseffekt.
Titans atmosfære – når man sammenligner for samme tryk – er noget koldere end Saurn.
Men! På Titan har man en OVERFLOD af drivhusgasser. Der hundredevis af forbindelser, og drivhusgasserne udgør op mod 5% af atmosfæren. Der er f.eks Methan, ethan osvosv.
Men Titan er nævneværdigt koldere end Saturn.
Dog er Titan og Saturn på andre måder ret forskellige så det gør det lidt svært at sammenligne helt. Men planeterne er bare ikke noget scoop for drivhusteorien, heller ikke Venus.
Bedste hilsner, Frank Lansner
PS: Man kan lave modeller der kan få antallet af solsorte til at forklare jordens klima med tilbagevirkende effekt. Det ved alle. Derfor bliver vi nød til at bruge tendenserne fra den rigtige verden som det primære redskab for at forstå hvor vi er på vej hen.
I den rigtige verden har globale temperaturer stagneret i over en dekade. Og det kan umuligt være "Worse than expected" som man bliver tudet ørerne fulde med.
SV:Jorden, Venus og Mars
Jeg synes ikke, det giver nogen mening at sammenligne atmosfærerne på Jorden, Venus og Mars mht drivhuseffekt. Jordens atmosfære indeholder under 0,4 promille CO2, mens både Venus' og Mars' atmosfære indeholder ca 95% CO2. Men man er nødt til også at vurdere parametre som atmosfæretæthed, skydække og garanteret en lang række andre faktorer. Trykket ved Venus' overflade er godt 90 gange trykket ved Jordens, der igen er ca 100 gange trykket ved Mars' overflade.
På den anden side forstår jeg ikke skråsikkerheden i CO2-argumentationen, når vi taler drivhuseffekt på Jorden. For det første korrelerer den globale udledning og den globale koncentration (som målt på Hawaii for at undgå lokale industriforureninger mv) ikke på nogen måde. Udledningen er stegt omtrent eksponentielt gennem det seneste halve århundrede, men koncentrationen er stegt næsten lineært. - Graferne for CO2-koncentration stemmer heller ikke med den globale temperaturudvikling, uanset om man ser på de landbaserede, korrigerede målinger, der svinger op og ned og toppede i 1998, eller man ser på gennemsnitstemperatur i de øverste vandlag i oceanerne, hvor man slet ikke ser nogen temperaturstigning.
Det man kan sige med sikkerhed er, at der er ikke bare er en entydig sammenhæng mellem CO2-niveau og global middeltemperatur! Det betyder ikke nødvendigvis, at der slet ikke er nogen sammenhæng, men det betyder, at der er andre faktorer end drivhusgasser, der spiller ind.
Venligst CB
Jeg savner virkelig en redigeringsmulighed på denne platform. Bl a fordi jeg hader at se mig selv lave stavefejl. Når jeg to gange lige efter hinanden skriver "stegt" i stedet for "steget", må man jo tro, jeg er ordblind!!
Venligst CB
Jorden, Venus og Mars
Jeg synes ikke, det giver nogen mening at sammenligne atmosfærerne på Jorden, Venus og Mars mht drivhuseffekt. Jordens atmosfære indeholder under 0,4 promille CO2, mens både Venus' og Mars' atmosfære indeholder ca 95% CO2. Men man er nødt til også at vurdere parametre som atmosfæretæthed, skydække og garanteret en lang række andre faktorer. Trykket ved Venus' overflade er godt 90 gange trykket ved Jordens, der igen er ca 100 gange trykket ved Mars' overflade.
På den anden side forstår jeg ikke skråsikkerheden i CO2-argumentationen, når vi taler drivhuseffekt på Jorden. For det første korrelerer den globale udledning og den globale koncentration (som målt på Hawaii for at undgå lokale industriforureninger mv) ikke på nogen måde. Udledningen er stegt omtrent eksponentielt gennem det seneste halve århundrede, men koncentrationen er stegt næsten lineært. - Graferne for CO2-koncentration stemmer heller ikke med den globale temperaturudvikling, uanset om man ser på de landbaserede, korrigerede målinger, der svinger op og ned og toppede i 1998, eller man ser på gennemsnitstemperatur i de øverste vandlag i oceanerne, hvor man slet ikke ser nogen temperaturstigning.
Det man kan sige med sikkerhed er, at der er ikke bare er en entydig sammenhæng mellem CO2-niveau og global middeltemperatur! Det betyder ikke nødvendigvis, at der slet ikke er nogen sammenhæng, men det betyder, at der er andre faktorer end drivhusgasser, der spiller ind.
Venligst CB
Global Varming på Mars osv
Hej Malene
Det er utroligt som du gerne vil skyde mig i skoene at jeg vil bortforklare tingene med Frimurerne, CIA, Rummænd osv. Det er ikke kun i denne debat, men det er åbenbart sådan du ser på dem der ikke bare æder det du siger råt. Desuden synes jeg det er lidt sjovt at du prøver at lokke mig i en fælde med netop Venus. Jeg snakkede ikke om Venus( som jeg naturligvis godt ved har an masse CO2 i sin atmosfære), men om f.eks Mars, men du kan jo læse her hvis du vil vide det. Desuden skal du bare spørge hvis der er mere du ikke forstår...
Forstå mig ret
Der er intet galt i at Svensmark forsker i stråler. Der er intet galt i at man - hvis forskningen viser sig signifikant - inddrages i eksisterende klimamodeller.
MEN... tag bare som eksempel denne artikel fra Natuer igår: Drowned tundra emits more carbon. Den vil nærmest med statsgaranti vise sig at være langt vigtigere end Svensmarks forskning. Men den er selvfølgelig blot endnu en lille justering af et lille hjørne af klimamodellerne. Proportioner, tak.
'A-kræft',
Mon ikke de fleste er enige i at det er noget forbandet svineri, at forgifte kloden med div. drivhusgasser, brændselsmotorer m. m.
Men det er de allerfærreste der kan se, at det er a-kraften der er den direkte årsag til temperaturstigning, klimaforstyrrelser, ørkendannelse, A-kraften er 'dødens ikon', der bliver en bitter pille at sluge, og det kommer Vi alle til meget snart, 'fejltagelsen er udviklingens moder', (kin. ordsprog)
:))))))))))))))
Jamen, Jan, dog. Du mener altså at Venus' temperatur er et resultat af global opvarmning og IKKE af en drivhuseffekt forårsaget af CO2-en i Venus' atmosfære???
Hvem har så forårsaget omtalte globale opvarmning på Venus? Rummænd? CIA? Frimurerne? Rush Limbaugh?
Kære Malene
Du siger:Planeten Venus, med sin CO2-atmosfære har drivhuseffekt for alle pengene. Mars har også en CO2-atmosfære - der er INGEN drivhuseffekt. På omtalte planeter er der så heller ikke liv til at ÆNDRE på den atmosfæriske sammensætning.
Hvorfor bliver du ved med at blande Global Varming og drivhus effekt sammen? Der er ikke nogen der snakker om drivhuseffekt på de andreplaneter.
Tal alene gør det ikke
@ Jan. Hvis bægret er fyldt, står den sidste der hælder på det, med ansvaret for om det løber over. Der hjælper henvisning til "de andre" ikke. Enten gør jeg det, eller også gør jeg det ikke. DET er ansvar. Derfor er det ud fra en etisk vinkel irrelevant, hvor meget CO2 udgør i de enkelte regnestykker. Pointen er, at det er vores CO2. Vi kan ikke lægge ansvaret på en vulkan. (Men vi kan tage ansvar for at rydde op efter den, men det er jo en lidt anden diskussion)
Det er også vores ansvar, at de vigtigste biologiske aktører i CO2 balancen ødelægges, nemlig skovene og de store vådområder. Jo mindre plantevækst, jo mindre CO2 optagelse.
Methan er en anden gas, vi skal tage på os. Den rige verdens enorme kødfrådseri og de dermed forbundne prutter er altså alvor, selv om det er let at gøre grin med.
Optøningen af permafrosten i de enorme tundraer i Sibirien og Canada, og den deraf følgende frigivelse af methan kan blive et endnu større problem. Det samme bliver redutionen af isdækkede arealer og dermed reduktion i tilbagestrålingen. Det er afledte effekter, det hele hænger sammen og selv om CO2 i sig selv "kun" udgør en del af problemet, så kan det sagtens være nøglen til løsning af nogle af de andre.
Min fornemmelse er at vi ikke har tid til mere jamen, jamen, jamen. Den løbende klimadiskussion er lige som visse computerspil. Snakker man CO2 står der en sværm og råber "Methan!" et andet sted Snakker man methan råbes der "Kosmisk stråling". Snakker man 150 års svineri og rovdrift, råbes der "Der var meget mere CO2 i Kridttiden". Alt andet en koncentration, alt andet en fokuseret, løsningsorienteret ansvarlighed lader til at optage denne højtråbende periferi. Dette er den virkelige skade, der er sket i de senere år. At en begavet fyr som Lomborg har været drivkraft i det, skal minde os om, at det ikke alene er et spørgsmål om intelligens og indsigt.
mvh
WLF
Einstein-vrøvl!
-suk - Den gode Albert Einstein har aldrig påstået at en proton kan bære uendelig meget energi! Til gengæld siger hans relativitetsteori, at hvis en MASSIV partikel som fx en proton skulle accelereres til lysets hastighed, så ville det kræve uendelig meget energi. Deraf kan vi så udlede, at intet med masse kan bevæge sig med lysets hastighed.Få dog for &(%!! ordentligt fat i fakta! Hvad det så i øvrigt har med kosmisk stråling at gøre (udover, at omtalte stråling bl.a. består af protoner, der så henfalder til alt muligt godt far partikelfysikkens skuffer når de rammer atmosfæren) fatter jeg ikke en bjælde af.
Planeten Venus, med sin CO2-atmosfære har drivhuseffekt for alle pengene. Mars har også en CO2-atmosfære - der er INGEN drivhuseffekt. På omtalte planeter er der så heller ikke liv til at ÆNDRE på den atmosfæriske sammensætning.
Det er ikke Coronal Mass Ejection der skal stå bag skydannelserne!! -suk- Læs dog for syv trillioner (selvcensur) Svensmarks teori før kommentar i debatforum. Venligst! Tak!
PS
Hvor er det smukt: Det indlæg, jeg underbygger med to kilder, har fået seks thumbs down. Så smukt.
Indrømmet...
...jeg har nok ikke fulgt godt nok med på netop videnskab.dk. Måske skulle jeg stramme lidt op? For det er da dybt beskæmmende hvis et offentligt financieret medie skulle gå hen og blive propagandaorgan for diverse konspirationsteorier! Hvad bliver det næste? - positive tanker kurerer kræft, måske? Heldigvis følger jeg med i visse andre medier - f.eks. Nature, der ligger ved min arbejdsplads' kaffemaskine og et overflødighedshorn af andre lødige medier.
Først og fremmest tror jeg dog det er dig, Jan, og andre med samme tilbøjelighed, som er lidt vel selektive i læsningen af nyheder. Og når du f.eks. henviser til at køer prutter viser det også at du ikke har puttet dine overvejelser ind i en systemøkologisk sammenhæng. Koprutter er ikke en skøn naturlig ting som sådan - når vi snakker indflydelse på atmosfæren snakker vi om industrialiseret produktion af bøffer.
Vores ansvar?
Denne debat om CO2 har stået på i mange år, jeg er igennem tiden stødt på virkelig mange løsninger på problemet som alle er fuldt opnåelige og anvendelige. Hvordan kan man så stadig sige at det er et problem. Det eneste problem der er her er interessekonflikterne verdenspolitikerne imellem. Vi kan ikke få en saglig debat før de indvoldverede er enige om at være på samme hold, uden at forplumre debatten med skræmmekampagner som "Det er menneskets skyld". Det vi ved er at vi kan gøre en forskel... ikke at vi gør det allerede. Lad mig sætte lidt tal på: C02 er mig bekendt 10% af de drivhusgasser man her mistænker for at foresage global varming. Mennesket står mig bekedt højest for 10% af udledningen på globalt plan. 10% af 10% er 1% og det er nøjagtig den forskel vi gør som art. 1% giver ikke ansvar for noget. Dog vil jeg give Wilhelm ret i at vi bør TAGE ansvaret i fremtiden, således at vi får tingene mere under kontrol, men OK nu skal vi jo først lige blive enige om den aktuelle situasion først.
CO2 er vores ansvar
Der bliver sagt rigtig mange ting i debatten om klima, noget af det er meget, meget langt uden for stratosfæren. Personligt er jeg af den opfattelse, at når klodens temperatur stiger, med der af følgende katastrofale konsekvenser for både vore medmennesker og biodiversiteten, så er det vores forbandede pligt at
1) finde ud af eksakt, hvad der er på færde, uden skelen til økonomiske og ideologiske interesser
2) tage forholdsregler, når nu en del af det er vores skyld, og bringe svineriet til ophør
3) tage ansvar for at afbøde konsekvenserne af vores ansvarsløse mishandling af atmosfæren, således at også verdens fattige, der kun har en mindre del af skylden, ikke skal stå med ubærlige byrder.
Der hvor jeg kommer fra, er det god moral at rydde op efter sig og er der noget, denne og de sidste 5-6 generationer har forsømt, så er det dét.
Så kan kosmisk stråling fylde lidt eller meget. Vores ansvar er en æressag, hvis dette begreb ellers har nogen plads længere. Hvis Yellowstone slipper en større vind en dag, kan vi godt rive siderne ud af regnehæftet. Men ind til da må vi stå ved vores ansvar.
Som Vagn Lundbye så rammende udtrykte det: "lever [vi] på Jorden, som om den er udødelig eller alligevel går under på torsdag. (Da han hudflettede Amerikas olieplaner i Alaska i efterskriftet til tilbage i 1982). Lad os SÅ tage ansvar.
Mere Om CO2
Angående udledning af CO2 skulle dem der tager skræmmebilledet alvorligt tage og tygge lidt på den her artikkel. For slet ikke at nævne vulkanerne, og dyrene der prutter på marken. Nej lad os forbyde naturen i jagten på at kaste skylden på mennesket ang global varming.
Kære Benno
Har du ikke fulgt med her på sitet?
Det er jo dig der har gang i den gamle forkastede teori, se selv her, Havde du fulgt med ville du også vide at når temperaturen stiger kan atmosfæren optage mere CO2, ikke omvendt!
SUK!!!
Det kan ikke overraske at en (lettere vildledende!?) artikel om Svensmark tiltrækker den gamle garde videnskabs-benægtere. Således Jan Rosenkrantz der gentager myten om global opvarmning i hele solsystemet. Én gang til for prins Knud: New Scientist / Climate myths: Mars and Pluto are warming too og/eller Real Climate / Global warming on Mars?.
Att Jan og Sybille: CO2 er SGU meget mere end en hypotese og evt klimaforandringer på Mars har ikke noget med det at gøre.
Coronal Mass Ejections
Mig bekendt er CME'er relativt sjældne, selv når solaktiviteten er ved maksimum. Hvis det kun er de kraftigste af disse som (inddirekte) påvirker skyerne, vil de ikke nødvendigvis have stor indflydelse på klimaet - selv hvis effekten er kraftig lige efter en CME...
Go Svenmark!
Man behøver bare at kigge på den andre planeter for at finde ud af at der også er global varming der. Så giver svaret vel sig selv!
"CO2-hypotesen"
Hypotesen?
Husk Einstein !
Svensmarks forskning bygger på, at Einsteins antagelse om, at en partikkel som protonen virkeligt kan bære uendelig meget energi ved lysets hastighed, er rigtig. Det ville betyde, at når bliver jorden ramt af en proton med en hastighed tæt på lysets, der giver den tilstrækkelig meget energi, vil jordens liv i værste fald kunne udslættes, men det er en latterlig tanke vil jeg mene. Så, mon Einsteins teori er rigtig ?
Det ene udelukker ikke det andet!
Svensmarks forskning er et videnskabeligt stykke arbejde, som det er uforsvarligt at udelukke eller overse i klimadebatten. Svensmark har aldrig sagt, at CO2 ikke er en drivhusgas og at det er mere end almindeligt uhensigtsmæssigt af klodens befolkning at lukke store mængder af den ud i atmosfæren. At Solen, drivkraften bag alt liv på Jorden, kan have effekter, der påvirker klimaet her på planeten er ærlig talt ikke underligt. Solaktiviteten kan påvirke den mængde af kosmisk stråling som når frem til Jorden - og hvis denne kosmiske stråling påvirker skydannelse (og det er nu bare lidt køligere på en skyet end på en skyfri dag) så er der et mønster, som det er værd at tage med i klimadebatten.
Vi kan ikke påvirke den kosmiske stråling eller Solens aktivitet. Vi KAN påvirke mængden af CO2 vi lukker ud i atmosfæren, og da CO2 ER en drivhusgas (det er ganske enkelt ikke til debat - slut), så er det der, vi skal gribe ind, hvis vi frygter global opvarmning. Det betyder ikke, at Svensmarks forskning er forkert.
Deprimerende antagonismer
Jeg finder det deprimerende, at der til stadighed gøres forsøg på at forsimple det naturvidenskabelige modelarbejde.
"For every complex problem, there is a solution that is simple, neat, and wrong."
Vi ved, at når vi er oppe på det ekstreme makro-plan, hvad enten det er modeller for hele vores klima eller fx evolutionens mekanismer gennem nogle milliarder år, så skal der mange forklarende mekanismer ind i en solid model. Som der står i artiklen oven for, udelukker CO2's og kosmisk strålings effekter bestemt ikke hinanden. Men vi savner fremdeles et grundag for at sammenligne og se om der er sideeffekter, positive eller negative feedbacks osv. det skal der flere "skoler" til. Så samarbejd dog!
I kampen om den politiske og finansielle opmærksomhed fornemmer jeg desværre at selv de klogeste hoveder kan gå på kompromis med dét, de til enhver tid ellers vil lære deres studenter: ydmyghed over for implikationernes rækkevidde og varsomhed med at udelukke andre vinkler. Kan man ikke sommetider sige til utålmodige journalister, politikere og lommefilosoffer: Ro på, nu. Det her kan ikke udredes på 8½ sekund i TV2 Nyhederne.
CO2-sporet i forståelsen af klimaændringerne er så grundigt underbygget, at der må være plads og overskud i forskningsmiljøerne til, forsøgsvis, at indregne Svensmarks resultater, i det omfang de lader sig kvantificere. Én ting er at opdage en effekt, hvilket i sig selv er en stor, forskningsmæssig bedrift, noget andet er at kunne omsætte den til makroplanet og forstå dens rolle i det komplekse system.
De bedste hilsner
WLF