Arktiske råstoffer skal udvindes med tykke fløjlshandsker

Arktis har været et hot emne denne sommer – bogstaveligt talt. Ifølge satellitfotos smeltede indlandsisen med foruroligende hast, temperaturerne var højere end i mange år og isdækket var det laveste siden 2007.

For nylig var Arktis og det arktiske klima igen øverst på dagsordenen, da forskere fra Danmark, Grønland og Canada mødtes på Aarhus Universitet for at diskutere, hvordan man kan få udvindingen af råstoffer til at gå hånd i hånd med en bæredygtig udvikling i Arktis – særligt i Grønland.

Grønlænderne mærker i særlig høj grad effekten af klimaforandringerne på grund af deres ekstreme, men sarte natur og miljø.

Hvordan undgår man, at landet påvirkes yderligere, når jagten på Arktis’ ressourcer for alvor går ind?

Arktis gemmer på masser af råstoffer

I takt med verdenssamfundets stigende behov for en række råstoffer, som gas og olie, og mineraler som kobber, zink, jern og i særdeleshed sjældne jordarter (som eksempelvis bruges i mobiltelefoner), bliver Arktis og Grønland mere og mere interessant.

I øjeblikket er der kun en enkelt lille guldmine, der udvinder råstoffer i Grønland, men den kan snart få selskab.

»Vi ved, at der er fundet forskellige spor af olie og gas i Grønland. Olieselskaberne prøver at finde ud af, hvor der er store olie- og gasforekomster,« sagde seniorforsker hos GEUS, Ulrik Gregersen på den årligt tilbagevendende Polarforskerdag.

Ifølge beregninger foretaget af USGS – U.S. Geological Survey – kan Arktis gemme på anslået:

• 13 procent af Jordens uopdagede oliereserver
  
• 30 procent af Jordens uopdagede gasreserver

Hans kollega, statsgeolog Karen Hanghøj, kunne redegøre for flere af de steder, Grønland gemmer på mineraler. Grønland har mange mineraler og flere forekomster langs den isfri kyststrækning, kunne hun fortælle. Størrelsen af disse forkomster er dog endnu langt fra kendt.

License to drill i Grønlands undergrund

På den grønlandske vestkyst er allerede givet 20 licenser til at søge efter olie og gas i bestemte områder. Alle de store firmaer som BP, Shell og danske Mærsk Oil har fået licenser.

En ny licensrunde er i gang på Grønlands nordøstkyst.

Udvindingen af råstoffer i Arktis er uundgåelig, og den har allerede påvirket livet og naturen i Grønland.

Alene forundersøgelserne påvirker for eksempel dyrene på Grønland, som er ultrafølsomme over for forandringer, fordi der ofte er meget få steder, de kan leve og yngle.

Seniorforsker og leder af faggruppen for Arktisk Havmiljø Anders Mosbech fra Aarhus Universitet kunne eksempelvis fortælle, hvordan dyr som kongeederfugl har meget begrænsede overvintrings- og fældeområder, som meget nødigt skulle blive forstyrret af minedrift eller olieudvinding.

Råstofdirektoratet har derfor lavet en slags færdselsregler for råstofefterforskningen, der begrænser forstyrrelser i mange af de vigtige områder for dyrelivet.

Grønlands natur og kultur hænger sammen

Når naturen påvirkes, påvirkes den grønlandske befolkning, fordi over halvdelen af Grønlands BNP kommer fra fangst.

»Fangerne forklarer, at narhvalerne er blevet forvirrede og derfor bliver væk fra fjordene. Ifølge fangerne skyldes det ændringer i havets natur- og strømforhold og de mange undersøgelses- og turistskibe, der nu passerer op langs Grønlands kyster,« fortalte professor i antropologi på Københavns Universitet, Kirsten Hastrup.

Hun har siden 2007 fulgt befolkningen i den nordvestlige grønlandske by Qanaaq, hvor der bor ca. 6-700 mennesker.

Desuden kunne Anders Mosbech fortælle, at den minedrift Grønland allerede havde gennemlevet, havde ført til massiv blyforurening i fjorde, hvilket for eksempel førte til, at blåmuslingerne ikke kunne spises. Udfordringen nu er gennem forskning, udvikling og overvågning at forhindre at sådanne fejl sker igen ved ny minedrift, fortalte Anders Mosbech.

Derudover presser klimaforandringerne også fangsten. Isen er blevet tyndere, så fangerne ikke kan tage slæden ud og fange for eksempel hvalrosser.

De indskrænkede leveområder får samtidig isbjørne til at rykke tættere på byerne og dermed true mennesker.

Sådan undgår vi at ødelægge Grønlands natur

Grønlands natur, og dermed kultur, er i den grad presset. Hvis Grønland inden for de næste 10-15 år bliver et driftigt råstofproducerende land, skal man passe meget på, at det pres ikke øges.

Masser af de store olie og gas-selskaber har fået grønt lys til at lave forundersøgelser. Otte mineprojekter er allerede i den sidste fase af planlægningsfasen.

Men de mange forskere til Polarforskerdagen gemmer hver især på nogle af de brikker, der skal løse den svære kabale, der hedder: ”Hvordan udnytter vi de grønlandske råstoffer, uden at spolere den delikate grønlandske natur?”

Nogle af brikkerne blev præsenteret på Polarforskerdagen og omfatter blandt andet:

1. Man skal være meget opmærksom på påvirkningen af dyrs leveområder, når man laver målinger, boringer, minedrift, infrastruktur, nye sejlruter og leder spildevand ud
   
2. Kravene i VVM-redegørelsen (EIA – Environmental Impact Assessment) skal gælde alle firmaer, der er involveret i et råstofprojekt – ikke bare det firma, hvis navn står på licensen
   
3. Det er alfa omega at have et meget omfattende beredskab i tilfælde af eksempelvis olieudslip

Løsning på Arktis’ problemer er ukendt

Hele løsningen på de mange udfordringer er ikke givet på forhånd. Ifølge minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Morten Østergaard (R), er viden en del af løsningen.

»Vi har i Danmark en masse viden på det arktiske område inden for biologi, geologi, geofysik og geokemi, arkæologi, meteorologi og samfundsvidenskab og sundhed. Det skal vi bruge i et samarbejde – blandt andet ved dage som denne,« sagde han i sin åbningstale.

Generelt var mantraet og målsætningen for de mange forskere på konferencen, at hvad Grønlands kommende guldalder end kommer til at byde på, er det vigtigt at have omtanke og forskning bag sig i alt, hvad man gør.