Vores påklædning skaber og afslører os

Cirka 14 millioner mennesker så tv-debatten i efteråret 2015, hvor de republikanske præsidentkandidater skændtes og diskuterede, for at danne sig et billede af, hvem der har en chance for at nå frem til målstregen ved præsidentvalget den 4. november 2016.

Mens de fleste var opmærksomme på kandidaternes ordvalg og udtalelser, bed jeg mærke i deres påklædning, mørke jakkesæt, nystrøgne skjorter med stive flipper og formelle, velpudsede sko.

Præsidentkandidaternes formelle og regelrette stilvalg er motiveret af et behov for at formidle lederskab og for at fremstå præsidentværdige i seernes og de potentielle vælgeres øjne.

Men vores påklædning har ikke kun en effekt på andre. Ifølge ny forskning påvirker tøjet også bærerne.

Det var et af resultaterne af den forskning, jeg lavede i samarbejde med Wendy Mendes, som forsker i følelser ved University of California, San Francisco, da vi efterforskede, hvordan beklædningen påvirker adfærd og endda den bagvedliggende biologi.

Resultaterne, der er udgivet i tidsskriftet Journal of Experimental Psychology, kan resultere i en total reevaluering af, hvad vi ifører os.

Tøj med høj social status ændrer vores adfærd

Rigtig mange videnskabelige undersøgelser indikerer, at mennesker (og dyr) aktivt kommunikerer deres sociale status til andre.

Men kun få undersøgelser har efterforsket, hvordan statussymboler desuden potentielt kan ændre den enkeltes adfærd og hormoner.

Vores undersøgelse afslører, at man ved ganske enkelt at iføre sig tøj, der forbindes med høj status, kan opnå en dominerende position og fremme sin præstation i konkurrenceprægede opgaver.

Forskerne testede tre forskellige scenarier

Undersøgelsen benyttede 128 forsøgspersoner; alle mænd i alderen 18 til 32 år og med meget forskellig baggrund og indtægt.

Mændene blev inddelt i to lige store grupper, og alle forsøgsdeltagerne skulle interagere i to timer med en fremmed (som var andre forsøgsdeltagere) i vores laboratorie.

Personerne i målgruppen blev udvalgt tilfældigt til ét af tre eksperimentelle forhold: neutral, høj status og lav status. Uanset deres reelle sociale status.

• Under neutrale forhold udførte forsøgsdeltagerne eksperimentet iført deres eget tøj.
• Under højstatus-forhold var de iført jakkesæt, skjorte med ‘button-down’-flipper og formelle herresko.
• Under lavstatus-forhold var forsøgsdeltagerne iført joggingbukser, plastiksandaler og en hvid t-shirt.

For at retfærdiggøre tøjskiftet forklarede vi deltagerne, at beklædningen havde nye og avancerede fysiologiske monitorer indbygget, og at undersøgelsen blev foretaget for at teste udstyret.

Deltagerne skulle forhandle priser med hinanden

Da deltagerne var blevet iført tøjet, mødte de deres forsøgspartner (som var iført deres eget tøj) for første gang.

Forsøgsdeltagerne blev bedt om at deltage i forhandlinger, hvor de optrådte som ledende financielle medarbejdere for to konkurrende biotekvirksomheder, som skulle blive enige om en pris for et værdifuldt aktiv.

Deltagerne kunne forbedre deres monetære gevinster ved at forhandle en bedre pris for deres virksomhed. Vi sammenlignede efterfølgende forhandlingerne mellem:

• Højstatus versus neutral.
• Lavstatus versus neutral.
• Neutral versus neutral.

Tøjet forandrede adfærd og biologi

Deltagerne udviste påfaldende forskelle i deres adfærd og endda biologi alt efter deres påklædning.

Deltagerne, der var iført jakkesæt, forhandlede sig i gennemsnit til mere end to millioner dollar (cirka 14 millioner kroner) i profit, mens forhandlerne iført neutralt tøj var villige til at afstå 1,2 millioner dollar (cirka 8,3 millioner kroner) mod et retfærdigt kompromis, baseret på aktivets værdi.

Deltagerne i jakkesæt var også mindre villige til at give efter i løbet af forhandlingerne og forøgede kun deres første bud med i gennemsnit 830.000 dollar (cirka 5,8 millioner kroner). Til sammenligning tilbød de neutralt påklædte deltagere indrømmelser, der beløb sig til 2,17 millioner dollar (cirka 15 millioner kroner).

Højstatuspåklædning førte til større profit og færre indrømmelser

Resultaterne indikerer, at højstatussymboler kan få individer til at optræde mere dominerende og i vores fiktive forhandlinger føre til større profit og færre indrømmelser.

Lavstatuspåklædning har til gengæld den modsatte effekt. (Mark Zuckerbergs famøse hættetrøje og badesandal-ensemble er enten en afvigelse eller et forsøg på at signalere kreativitet og innovation).

Afvigelsen kunne også ses på deltagernes hormoner. Lavstatusdeltagernes testosteronniveau faldt med 20 procent i forhold til målingerne foretaget før tøjskiftet, som vi benyttede som udgangspunkt.

Der var derimod en meget lille eller ingen ændring i forsøgsdeltagerne, der var iklædt jakkesæt, eller som beholdt deres eget tøj på.

Tidligere forskning indikerer, at mænd oplever en reduktion af testosteron efter at tabe i en konkurrence.

I vores eksperiment lod det ikke til, at mændene i lavstatustøjet følte sig som vindere, når vi målte det dominerende hormon. De var heller ikke profitskabende i forhold til deres forhandlingspartner.

Påklædningen afslører os

Undersøgelsens resultater afslører, hvor stor indflydelse tøjet har på, hvem vi er – både på et adfærdsmæssigt og biologisk plan.

Den stemmer også overens med forskning i psykologisk og organisatorisk adfærd foretaget af uafhængige laboratorier.

For eksempel fandt en artikel udgivet i 2012 i Journal of Experimental Social Psychology, at studerende, der var iført en lægekittel, udviste en større sans for detaljer i kognitive opgaver sammenlignet med studerende iført en almindelig kittel.

Formel påklædning kan føre til kreativ tænkning

Forskning udgivet for nylig i Social Psychological and Personality Science fandt, at personer, der går i mere formelt tøj, ofte tænker mere abstrakt.

Forsøgsdeltagerne i studiet, der var iklædt formelt tøj, placerede objekter i forskellige kategorier på en mere kreativ måde; for eksempel kategoriserede de en kamel som et transportmiddel og ikke bare et dyr.

Formentligt skaber påklædningen en social distance, som tillader, at personen ser det store billede uden at skulle bekymre sig om detaljerne.

Tøjvalg skubber vores adfærd i en bestemt retning

Samlet indikerer forskningen, at vores tøjvalg kan være en måde, hvorpå vi strategisk skubber vores adfærd i en bestemt retning.

For en person, der har et job, som kræver autoritet og kompetence, kan et jakkesæt og et slips være en enkel måde at forstærke en dominerende udstråling.

I job, der kræver holdarbejde og kompromiser, kan det derimod bane vejen for bedre relationer og fremme samarbejdet, hvis disse højstatussymboler undgås.

Politikerne trækker i jakkesættet for at give et indtryk af magt og erfaring, når de deltager i tv-debatter, men jeans og t-shirt, når de er ude at møde vælgerne.

Så det står klart, at vi skal tænke nøje over vores tøjvalg for at opnå større succes og bedre arbejdspræstationer og for at sætte os i respekt i andres øjne.

Michael W. Kraus modtog støtte fra National Institute of Mental Health. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark