Vikingetidens farver skaber furore blandt forskere

Var vikingehusene hvide eller røde? Hvilke farver var populære hvornår? Og kan man egentlig sige noget konkret om en hedengangen kultur på baggrund af farven på et 1.000 år gammelt stykke træ?

Alt sammen spørgsmål, som vakte en spændende debat blandt forskere på et seminar ved navn Farverige Vikinger, afholdt i Sagnlandet Lejre.

Fortidens farver er et spørgsmål, som er blevet aktuelt i forbindelse med centerets planlagte genopførsel af en kongehal fra vikingetiden af hidtil usete dimensioner.

Forskerne ved på baggrund af en større udgravning, at kongehallen var 60 meter lang, tilnærmelsesvis oval og bygget af egeplanker. Men om hallen var rød, blå eller blot almindeligt træfarvet, melder de arkæologiske fund intet om.

Et faktum, der vækker frustration hos en række danske forskere, som af samme grund var samlet til seminaret i et forsøg på at kaste lys over datidens farvepræferencer.

Velmenende 1800-tals konservator forplumrer farveviden

For selvom arkæologerne har fundet en række trægenstande fra vikingetiden med farver på, som måske kunne afsløre malingsmoden i perioden, så kan man aldrig være helt sikker, fortæller kemiker Mads Chr. Christensen fra Nationalmuseet.

Alligevel fremhæver han enkelte pejlemærker fra samtiden:

»Forskellige trægenstande, fundet i Gorms den Gamles gravkammer i Jelling, har sandsynligvis været malede med hvid, rød, grøn, sort og gul. De kan dateres til cirka år 960,« fortæller Mads Chr. Christensen.

Farverne på de 1.000-årige træstykker er ifølge forskeren ikke længere tydelige, men med kemiske undersøgelser har det været muligt for ham at spore pigmenter fra de forskellige farver. Men der er stadig stor usikkerhed omkring styrken på farven, forklarer Mads Chr. Christensen.

»Vi kan blot konstatere, at farverne har været til stede, men ikke med hvor stor intensitet,« siger han.

Derudover fortæller Mads Chr. Christensen med en lidt opgivende mine, at træstykkerne i 1800-tallet blev overmalet med et beskyttende lag af en formentlig velmenende konservator, hvilket desværre forplumrer resultaterne en smule.

Bølgerne gik højt, da hvidkalkning blev bragt på banen

Andre forskere holder dog på en helt anden teori omkring farvevalget. At vikingernes huse, i hvert fald kongehallerne, har været skinnende hvide.

»På udgravningerne af kongehallerne i Tissø og Lejre har vi fundet spor af lerklining med hvidtekalk. Derfor tror jeg, det er sandsynligt, at husene har været kalket hvide,« fremhæver Josefine Franck Bican, der forskningsassistent på Nationalmuseet.

»Det er sandsynligt af flere årsager,« forklarer hun:

1. Den hvide farve kunne ses på lang afstand, hvilket kunne være nyttigt, både som statussymbol og pejlemærke.
2. Hvis vikingerne kalkede husene både inden for og uden for, kunne det tjene som effektiv isolering og give et godt indeklima.
3. Hvidkalkning indendøre har givet folk mere lys, hvilket har været nødvendigt i de mørke måneder.

Desuden smed Josefine Franck Bican en diskussionsmæssig bombe, da hun bragte det synspunkt på banen, at kongehallerne med allerstørste sandsynlighed må have haft vinduer.

Det var flere i forsamlingen erklærede modstandere af, og for et øjeblik brød salen ud i spontan stordiskussion, indtil ordstyreren fik henvist den del af diskussionen til et senere seminar.

Glasperler vidner om skift i farvemoden

At der skete noget spændende med farverne op til vikingetiden, mener Henriette Lyngstrøm, ph.d. på SAXO-instituttet på Københavns Universitet, under alle omstændigheder er sandsynligt.

Baseret på en sammenligning af farvede glasperler kan man formodentlig se et skifte i farvemoden inden vikingetiden, fortæller hun.

»Når vi sammenligner glasperler, dateret til henholdsvis 600-tallet og 700-tallet, er der tydelig forskel på farver og mønstre. 600-talsperlerne er overvejende rødbrune og ensfarvede, hvor de, der er fundet fra 700-tallet, er spraglede med forskellige, stærke farver,« fortæller hun.

Så selvom glasperlerne ikke kan sige noget specifikt om vikingetiden, som normalt regnes fra år 800 til 1050, så mener Henriette Lyngstrøm, at det peger imod en form for skifte i farvemoden, som måske også kan have gjort sig gældende i vikingernes farvevalg. Omend det er meget usikkert, slår hun fast.

»Har de overhovedet opfattet farver, som vi gør?«

Flere af forskerne betvivlede dog hele præmissen for at tale om rekonstruktion af datidens farver på kongehallen. For hvordan kan man overhovedet vide, om vi er enige med vikingerne om, hvad en farve er?

»Der er for eksempel flere historiske kilder, som peger på, at romerne opfattede farver anderledes, end vi gør i dag,« fortæller Amalie Skovmøller, som er ph.d. på SAXO-instituttet på Københavns Universitet.

Ifølge hende har romerne muligvis opfattet farver lige så meget som et udtryk for forskelligt lysfald og tekstur, som selve opfattelsen af rød, gul eller grøn.

»Begrebet purpur bruges eksempelvis i historiske tekster til både at beskrive en havoverflade og et skær i en kvindes øjne og ikke kun den lilla farve, som vi i dag forbinder med purpur,« forklarer Amalie Skovmøller.

Det kunne muligvis være det samme hos vikingerne, foreslår hun.

Er præmissen for rekonstruktion i orden?

I det hele taget var der ikke meget, som var helligt under farveseminaret. I dagens løb blev selve præmissen for overhovedet at kunne genopføre en autentisk version af kongehallen diskuteret lystigt.

»For hvad betyder autentisk?« spurgte cand. mag. Tobias Jespersen fra SAXO-instituttet på Københavns Universitet, som netop har skrevet speciale om emnet.

Han henviste til en vedvarende diskussion blandt arkæologer omkring, hvorvidt noget nogensinde kan blive autentisk, hvis det er en rekonstruktion.

»Uanset hvilken farve der vælges, så vil rekonstruktionen af kongehallen altid være inautenstisk. Vores opgave som fagfolk er at give det bedste bud på en i forvejen umulig opgave i at genskabe fortiden,« siger han.

Derfor foreslog nogle af forskerne, at man i stedet for at lægge sig fast på én permanent farvelægning af kongehallen, i stedet malede den i forskellige farver i forskellige perioder for på den måde at komme uden om problemet.

Der blev ikke vedtaget noget endeligt omkring farvevalget til kongehallen på seminaret, men forskerne i Sagnlandet Lejre, som står bag projektet, fortsætter det undersøgende arbejde.