Unge er blevet trætte af druk

Danske unge elsker at drikke sig fulde og brække sig i lår-fede stråler. Det er en gammel nyhed. Faktisk for gammel.

Ny dansk forskning viser nemlig overraskende, at danske unge har fået et nyt syn på druk. Nu vil de holde igen med øl, vodka og breezere.

»Der er sket en forandring. Fuldskab er blevet mindre accepteret. Unge vil stadig gerne gå til fest og drikke, men mange er nu bekymrede for, om de mister kontrollen med sig selv, når de drikker,« siger sociolog og forskningsleder Jakob Demant fra Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Druk deler unge

De opsigtsvækkende resultater har forskerne fundet ved at interviewe 14-15 årige skolelever fra skoler i tre sjællandske kommuner – Sorø, Holbæk og Kalundborg.

Interviewene foregik på samme måde, som under lignende undersøgelser lavet for Rockwool-fonden i årene 2004-5. Forskerne inddelte dengang som nu deltagerne i tre grupper:

• De erfarne, som er de unge, der fører an, når det kommer til druk. De ser sig selv som ”partyfreaks”, og får meget identitet ved at være ’dem der drikker’. Disse unge har stor magt over de andre.
  
• De mainstream, som er den absolut største gruppe af unge. De går til fest engang i mellem og har debuteret med fuldskab. De søgte i høj grad den samme anerkendelse igennem alkohol, som de erfarne har.
  
• De forsigtige, som helt holder sig fra at drikke sig fulde.

I undersøgelserne fra 2004-5 var det tydeligt, at ’de erfarne’ havde stor indflydelse på, hvordan ’de mainstream’ opfattede beruselse. ’De mainstream’ så op til de ’de drikkende’, som blev opfattet som modne og voksne, fordi de drak.

»Og dem, der ikke drak, blev opfattet som lidt mærkelige. De blev ikke inviteret med til festerne, og der blev set ned på dem. I nogle tilfælde oplevede vi hvordan de direkte blev marginaliseret i gruppen,« fortæller Jakob Demant.

I dag er bræk bare klamt

I midten af 00’erne høstede unge respekt fra kammeraterne, når de kunne fortælle historier om, hvor meget de havde brækket på grund af druk.

»Bræk blev set som noget positivt. Det var et bevis for, at man havde drukket meget. Det ‘bevis’ var vigtigt, fordi alkoholerfaringerne var centrale, hvis man ville føle sig som moden,« fortæller Jakob Demant.

Førhen iscenesatte ’de drikkende’ bræk-ture som noget meget modent. Og det påvirkede ’de mainstream’. Men det ser nu ud til at have ændret sig.

»I dag har bræk ikke samme betydning. Det bliver bare betragtet som klamt. Det er ikke længere et symbol på modenhed. Nu er det et tegn på manglende selvkontrol,« siger Jakob Demant.

Unge er kritiske over for druk

Ingen dominerer i dag holdningen til druk i klasseværelserne – og slet ikke ’de drikkende’, ser det ud til.

»Det er stadig sejt at drikke og feste. Men nu stiller ’de mainstream’-unge sig mere spørgende og kritisk over for fuldskaben. De er opmærksomme på alt det negative, den kan føre med sig,« siger Jakob Demant.

’De maninstram’-unge er i dag i højere grad:

• Nervøse for, om alkoholen går ud over deres sundhed
  
• Opmærksomme på, at fuldskab får dem til at miste kontrollen. De beskriver det ofte som lidt skræmmende, fordi de er uvant med det
  
• Mere fokuserede på de negative konsekvenser ved fuldskab

Politikere og forældre har ændret druk-trend

Unges nye holdning til de berusende dråber kan skyldes flere faktorer, vurderer forskerne:

• I 1998 besluttede Folketinget, at unge under 15 år ikke må købe alkohol. I 2004 blev grænsen sat op til 16 år. Og i 2010 blev det besluttet, at man skal være 18 for at kunne købe spiritus – altså snaps og vodka.

»Fra vores interview med de unge hører vi, at forældrene i stor udstrækning læner sig op ad aldersgrænsen på 16 år, når de skal beslutte, hvornår deres børn må begynde at drikke. Og det har haft en effekt. Det kan vi se på de kvantitative undersøgelser,« siger Jakob Demant.

• Skolerne er blevet aktive i forebyggelsen af elevernes druk. I løbet af de seneste ti år er alkohol blevet forbudt til fester på skoler og ungdomsskoler.
  
• Forældre er sammen med skolerne begyndt at lave ’forældreaftaler’ om druk i klasserne. Aftaler om, hvor meget det er tilladt at drikke til fester.

»Det har formentlig også en effekt. Både en direkte effekt i forhold til hvad de tillader. Men også en sekundær effekt igennem at forældrene taler sammen om det og dermed skaber nogle holdninger sammen og bliver mere opmærksomme på deres børns alkoholforbrug,« fortæller Jakob Demant.

• De unge er selv vokset op med diskussionen om alkohol – dens skadelige virkninger, og at danske unge drikker mest. Det har sandsynligvis påvirket dem til at holde igen med flaskerne. Og det er formentligt også det, der har været med til at gøre dem mere reflekterede omkring risikoen ved alkohol.

Nu skal undersøgelsen udvides

Resultaterne i undersøgelsen er så forbløffende, at forskerne nu udvider deres projekt.

»Vi har fået mulighed for at udbygge undersøgelsen, fordi resultatet er så markant anderledes, end de tidligere vi har set.«

»Nu skal vi se på særlige skoleklasser, hvor der virkelig er en stor dominans af unge, der drikker. Vi vil se, om billedet er det samme dér,« fortæller Jakob Demant.

Forskningsprojektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen og de tre kommuner, hvor interviewene er foregået – Sorø, Holbæk og Kalundborg. Det vil udmunde i videnskabelige artikler.