Vi har alle sammen set det før, og i disse juletider kan det formentlig opleves i de fleste af landets supermarkeder:
Et ægte- eller kærestepar er ude at shoppe sammen, og mens kvinden ser ud til at nyde processen, ser manden noget lidende ud.
Amerikansk forskning peger på, at de stakkels mænd altid vil lide. Og det hænger måske sammen med evolutionen.
Som for tusinder af år siden
Genetisk er vi mennesker ifølge studiet stadigvæk præget af den arbejdsopdeling, som var udbredt blandt vores ældgamle forfædre: Mens mænd var ude og jage, tog kvinderne sig af at samle planter og svampe.
En tidskrævende beskæftigelse, der kræver koncentration og akkuratesse, og som sagtens kan sammenlignes med det at fylde indkøbskurven med de rigtige varer, mener en af forskerne bag studiet, ph.d. i psykologi Daniel Kruger fra University of Michigan.
Sammen med en kollega har han undersøgt, hvilken betydning evolutionen har haft for vores shoppingsmønstre.
Studiet er baseret på spørgeskemaer
Undersøgelsen var baseret på flere forskellige spørgeskemaer, udfyldt af 467 forsøgspersoner.
På baggrund af disse spørgeskemaer kunne forskerne få en indikation af, om hver enkelt persons shoppings- og navigationsmønstre var jæger- eller samlerorienteret.
\ Studiets metode
Eksempler fra spørgeskemaerne på udsagn, der indikerede jæger-adfærd:
- »Jeg kan bedre lide at shoppe, når jeg kigger efter én stor ting i steder for mange små ting«
- »Når jeg bevæger mig rundt i supermarkeder, tænker jeg på, hvor hver afdeling ligger i forhold til bygningens struktur«
Eksempler på udsagn, der indikerede samler-adfærd:
- »Jeg kan lide at se et stort udvalg af farver og stile, så jeg kan vælge det (de) produkt(er), som jeg bedst kan lide.«
- »Jeg kan som regel finde rundt i et supermarked, jeg ikke kender, fordi jeg ved, hvilke type produkter der plejer at være tæt på hinanden.«
»Vores undersøgelse viser, at mændenes shoppingsmønstre minder om, hvordan de jagede, mens kvindernes shoppingsmønstre minder om, hvordan de samlede,« siger Daniel Kruger til Videnskab.dk.
Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Social, Evolutionary & Cultural Psychology.
LÆS OGSÅ: Du shopper på samme måde som en fugl, der samler føde
Samling tog længere tid
Når mænd køber ind, går de ofte direkte efter den ting, de har brug for. De forlader butikken, lige så snart de er færdig med deres køb – og sådan jagede de også før i tiden. For selvom de kunne bruge flere dage på at finde frem til byttet, tog selve angrebet ganske kort tid.
Så snart dyret var slået ihjel, drejede det sig udelukkende om at forlade de farlige omgivelser hurtigst muligt. Her var der naturligvis ikke plads til at tage sine børn med på den farlige ekspedition, og på samme måde vil mænd helst klare indkøbet alene i dag.
Kvinder er derimod mere tilbøjelige til at have børnene med, når de handler, ligesom de havde dem med, da de skulle samle planter og svampe i skoven, hvilket trods alt ikke var så farligt som at jage rovdyr. Samlingsprocessen tog i øvrigt væsentlig længere tid end jagten.
»Kvinderne brugte flere timer om dagen på at samle – hver eneste dag,« fortæller Daniel Kruger.
Ifølge forskeren blev kvinderne simpelthen nødt til at lære at lide denne tidskrævende proces, og netop derfor elsker de at bruge mange timer på shopping i dag.
»Hvis kvinderne virkelig ikke brød sig om at samle, ville de ikke være i stand til at gøre det så massivt, som de gjorde, og så ville der ikke være nok mad til deres børn, som ikke ville overleve,« forklarer Daniel Kruger.
LÆS OGSÅ: Gucci-tasken oser af sex – synes kvinder
Finder vej forskelligt
Det er altså helt naturligt, at kvinder køber flere varer ad gangen og bruger længere tid end mænd på at vælge de rigtige par sokker.
Men det er ikke den eneste forskel på, hvordan de to køn agerer i indkøbsprocessen.
Skal du forklare en kvinde eller en mand vejen til et supermarked, hvor de ikke har været før, kan det ifølge forskerne betale sig at gøre det på to forskellige måder.
Mændene er nemlig mere modtagelige for retningsangivelser (nord, syd, øst, vest) end kvinderne, som er meget mere objektorienterede, når de skal finde vej.
»Denne forskel er meget veldokumenteret i vores undersøgelse – kvinderne vil meget hellere få at vide, at de skal for eksempel dreje til højre ved vandtårnet eller dreje til venstre ved kirken,« siger Daniel Kruger. (Se boks om undersøgelsen i bunden af artiklen.)
Han er desuden ikke i tvivl om, at flere andre forskelle mellem mænd og kvinder også skyldes vores evolutionære jage/samle-arv.
LÆS OGSÅ: Shopaholic eller ej? Test dig selv
Et supermarked for hende, et andet for ham
Men hvad kan vi så bruge denne viden til? At mænd og kvinder shopper forskelligt er jo næppe den store overraskelse for de fleste.
Daniel Kruger har et forslag:
»Man kunne designe forskellige indkøbsomgivelser, der afspejler de to forskellige strategier, som mænd og kvinder bruger, når de shopper.«
Og så kan det ifølge ham være, at den nye viden vil give mere fred i parforholdet.
»Hvis mænd og kvinder forstod, hvor disse helt forskellige strategier stammer fra, ville de måske være i stand til at forstå hinanden bedre. Mænd kunne få det bedre med, at kvinder altid har lyst til at shoppe, og kvinder kunne få det bedre med, at mænd prøver at stritte imod, når kvinderne vil havde dem med ud at shoppe,« håber Daniel Kruger.
LÆS OGSÅ: Hvorfor går vi op i mode?
LÆS OGSÅ: Derfor stifter vi gæld
LÆS OGSÅ: Forbrugeradfærd og reklamer: Produkter i kolde omgivelser signalerer luksus og høj status
LÆS OGSÅ: Sådan bliver du nudget til at træffe grønnere valg
\ Shopaholics i Danmark
Det er usikkert, hvor mange danskere der lider af købemani. Psykiatrifonden anslår, at omkring 300.000 danskere lider af købemani, mens tallet ifølge Dansk Misbrugsbehandling ligger på omkring 200.000.
Shopping addiction, købetrang eller oniomani er en slags impuls-tilstand eller lidelse.
Man kan godt tale om en form for afhængighed, omend psykologisk og ikke kemisk, som med stoffer og alkohol. Købemani er ikke anerkendt som en sygdom af WHO. Det er spilafhængighed derimod.
Indfrielse af trangen giver personen et lille kick, en stimulation (som måske er relateret til signalstoffet dopamin), der føles dejligt og frister til gentagelse.
Kilde: Psykiatrifonden.dk/ Dansk Misbrugsbehandling