Samfundsklasse bestemmer din religion

Der er en direkte sammenhæng mellem, hvad vi tror på og den samfundsklasse, vi tilhører. Det viser undersøgelser udført af Lars Ahlin, lektor og ph.d. ved religionsvidenskab, Aarhus Universitet.

»Vi lever i dag i et såkaldt to-tredjedels samfund, hvor middelklassen er den absolut dominerende, mens en mindre del af befolkningen er marginaliseret. Hvilken del af befolkningen, vi tilhører, har afgørende betydning for vores religiøse ståsted. Fordi oplevelsen af i hvor høj grad, vi kan styre vores eget liv, projiceres over i den religiøse sfære« fortæller Lars Ahlin.

Han forsker i forholdet mellem religion og samfund og finder, at især to typer religion i dag i den vestlige verden er fremherskende: new age og folkereligiøsitet. I fagtidsskriftet ‘Nordic Journal for Society and Religion’ publicerer religionsforskeren om kort tid sine seneste undersøgelser, der afslører en direkte sammenhæng mellem vores religiøse overbevisninger og den samfundsklasse, vi tilhører.

Magtesløs underklasse

»Resultatet er klart. Er du en af dem, som ikke kan leve op til markedskræfternes hårde konkurrencevilkår, så er din erfaring, at du er magtesløs over for udefra kommende kræfter. Om produktionen på din arbejdsplads flyttes til udlandet, og du derfor mister dit job, eller om regeringen skærer i din overførselsindkomst, er beslutninger, som du ikke har mulighed for at påvirke« siger Lars Ahlin og bevæger sig straks videre til religionen.

»Når du føler dig magtesløs i dit eget liv, så er du tilbøjelig til at vælge en religion, som bekræfter denne magtesløshed.«

Og det magtesløse menneske tiltrækkes i særlig grad af folkereligiøsiteten, fremfører religionsforskeren. Den indeholder nemlig et bredt udvalg af trosmæssige overbevisninger, der som fællesnævner har troen på overnaturlige kræfter, som styrer livet, og som den enkelte ikke kan påvirke.

»Troen på for eksempel astrologi og clairvoyance er stærkt overrepræsenteret hos underklassen, fordi du her har at gøre med magter udefra, som bestemmer, hvordan dit liv udfolder sig. Denne overbevisning stemmer godt overens med din sociale erfaring af, at andre styrer dit liv« siger religionssociologen og tilføjer:

»Vi prøver således at få vores hverdagserfaringer legitimeret og retfærdiggjort gennem den type religiøsitet, vi vælger«

Den frie middelklasse

Et tilsvarende billede tegner sig når Lars Ahlin ser på middelklassen. Her er den gennemgående erfaring, at du selv kan skabe dit liv og ved egen kraft bestemme, hvordan dit liv skal se ud.

Nutidens store middelklasse er dermed også forklaring på, at new age religiøsiteten er vokset enormt. Parolen inden for new age er nemlig troen på, at du indeholder en indre kraft, som gennem selvindsigt kan udfoldes og derigennem føre til succes på både det personlige, men også det materielle plan.

»Når dine erfaringer på det sociale plan fortæller dig, at du selv er herre over dit liv – at du ved egen kraft skaber dine muligheder i livet, så kan new age religiøsiteten bekræfte dette livssyn og legitimere din umiddelbare opfattelse af livsforløbet« pointerer Lars Ahlin.

Religion og finanskrise

Kaster vi blikket på den verserende finanskrise, så mener Lars Ahlin også, at den kan smitte af på den religiøse udvikling.

»Hvis finanskrisen bliver længerevarende kan det meget vel føre til, at folkereligiøsiteten vinder frem, også inden for middelklassen. I en sådan situation er det tydeligt, at vi påvirkes af kræfter udefra – det styrker vores følelse af passivitet og magtesløshed, og så vil vi se, at folk søger et religiøst verdensbillede, som bekræfter den sociale virkelighed« spår Lars Ahlin.

Samtidig betoner han, at vores nyliberalistiske samfundsform, der sandsynligvis i mange år endnu – trods finanskrisen – vil være fremherskende, vil betyde, at new age i fremtiden vil stå stærkt.

»Nyliberalismen hylder individet, dets potentialer, muligheder og ansvar. New age er som religiøs model en naturlig forlængelse af denne individfokusering,« siger han.