Samfundsklasse bestemmer din religion
Er du fattig, så tror du på astrologi og healing - er du rig, så tror du på individets indre kraft og udviklingspotentiale. Forklaringen skal søges i vores samfundsstruktur.

Der er en direkte sammenhæng mellem, hvad vi tror på og den samfundsklasse, vi tilhører. Det viser undersøgelser udført af Lars Ahlin, lektor og ph.d. ved religionsvidenskab, Aarhus Universitet.
»Vi lever i dag i et såkaldt to-tredjedels samfund, hvor middelklassen er den absolut dominerende, mens en mindre del af befolkningen er marginaliseret. Hvilken del af befolkningen, vi tilhører, har afgørende betydning for vores religiøse ståsted. Fordi oplevelsen af i hvor høj grad, vi kan styre vores eget liv, projiceres over i den religiøse sfære« fortæller Lars Ahlin.
Han forsker i forholdet mellem religion og samfund og finder, at især to typer religion i dag i den vestlige verden er fremherskende: new age og folkereligiøsitet. I fagtidsskriftet 'Nordic Journal for Society and Religion' publicerer religionsforskeren om kort tid sine seneste undersøgelser, der afslører en direkte sammenhæng mellem vores religiøse overbevisninger og den samfundsklasse, vi tilhører.
Magtesløs underklasse
»Resultatet er klart. Er du en af dem, som ikke kan leve op til markedskræfternes hårde konkurrencevilkår, så er din erfaring, at du er magtesløs over for udefra kommende kræfter. Om produktionen på din arbejdsplads flyttes til udlandet, og du derfor mister dit job, eller om regeringen skærer i din overførselsindkomst, er beslutninger, som du ikke har mulighed for at påvirke« siger Lars Ahlin og bevæger sig straks videre til religionen.
»Når du føler dig magtesløs i dit eget liv, så er du tilbøjelig til at vælge en religion, som bekræfter denne magtesløshed.«
Fakta
HVAD MED KRISTENDOMMEN?
Kristendommen stod stærkt i det tidligere hierarkisk opbyggede samfund, der var dominerende indtil 1980erne, hvorefter nyliberalismen vandt frem. Indtil 1980erne byggede samfundet på stærke kollektiver og tydelige hierarkier, og her passede den traditionelle kristendom ind.
Og det magtesløse menneske tiltrækkes i særlig grad af folkereligiøsiteten, fremfører religionsforskeren. Den indeholder nemlig et bredt udvalg af trosmæssige overbevisninger, der som fællesnævner har troen på overnaturlige kræfter, som styrer livet, og som den enkelte ikke kan påvirke.
»Troen på for eksempel astrologi og clairvoyance er stærkt overrepræsenteret hos underklassen, fordi du her har at gøre med magter udefra, som bestemmer, hvordan dit liv udfolder sig. Denne overbevisning stemmer godt overens med din sociale erfaring af, at andre styrer dit liv« siger religionssociologen og tilføjer:
»Vi prøver således at få vores hverdagserfaringer legitimeret og retfærdiggjort gennem den type religiøsitet, vi vælger«
Den frie middelklasse
Et tilsvarende billede tegner sig når Lars Ahlin ser på middelklassen. Her er den gennemgående erfaring, at du selv kan skabe dit liv og ved egen kraft bestemme, hvordan dit liv skal se ud.

Nutidens store middelklasse er dermed også forklaring på, at new age religiøsiteten er vokset enormt. Parolen inden for new age er nemlig troen på, at du indeholder en indre kraft, som gennem selvindsigt kan udfoldes og derigennem føre til succes på både det personlige, men også det materielle plan.
»Når dine erfaringer på det sociale plan fortæller dig, at du selv er herre over dit liv - at du ved egen kraft skaber dine muligheder i livet, så kan new age religiøsiteten bekræfte dette livssyn og legitimere din umiddelbare opfattelse af livsforløbet« pointerer Lars Ahlin.
Religion og finanskrise
Kaster vi blikket på den verserende finanskrise, så mener Lars Ahlin også, at den kan smitte af på den religiøse udvikling.
»Hvis finanskrisen bliver længerevarende kan det meget vel føre til, at folkereligiøsiteten vinder frem, også inden for middelklassen. I en sådan situation er det tydeligt, at vi påvirkes af kræfter udefra - det styrker vores følelse af passivitet og magtesløshed, og så vil vi se, at folk søger et religiøst verdensbillede, som bekræfter den sociale virkelighed« spår Lars Ahlin.
Samtidig betoner han, at vores nyliberalistiske samfundsform, der sandsynligvis i mange år endnu - trods finanskrisen - vil være fremherskende, vil betyde, at new age i fremtiden vil stå stærkt.
»Nyliberalismen hylder individet, dets potentialer, muligheder og ansvar. New age er som religiøs model en naturlig forlængelse af denne individfokusering,« siger han.
Relaterede artikler
Eksterne links
Om undersøgelsen
Lars Ahlin, lektor, ph.d. ved religionsvidenskab på Aarhus Universitet offentliggør senere på året sine undersøgelser af forholdet mellem religion og samfundsklasse i en artikel i fagtidsskriftet Nordic Journal for Society and Religion. En mere detaljeret analyse af dette forhold findes i hans bog 'Pilgrim, turist eller flykting: En studie av individuell religiös rörlighet i senmoderniteten' fra 2005.
Lars Ahlin forsker desuden i religionssociologi og nyreligiøsitet og er også forfatter til bogen 'Krop, sind - eller ånd: Alternative behandlere og spiritualitet i Danmark' fra 2007.
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Forskere boykotter tidsskriftsgiganten Elsevier
4. februar 2012 kl. 05:55Over 2.500 forskere boykotter Elsevier, et af verdens største forlag for videnskabelige tidsskrifter. De mener, at forlaget støtter lovforslag, som vil hindre videnskabeligt samarbejde. -
Venstreorienterede arabere vender tilbage
3. februar 2012 kl. 03:54Magten til folket! Mere lighed nu! Dansk forskning viser, at der sker mere i arabisk politik end islamisme: venstrefløjen spirer i det arabiske forår. -
Kyndelmisse lever stadig – men hvorfor?
2. februar 2012 kl. 10:57Kjørmesknud, Marias Renselsesdag, Kyndelmisse. Kær mærkedag, mange navne. Men hvad er det nu lige dagen betyder, og hvorfor er den ikke for længst blevet glemt?
Mest læste på Videnskab.dk
-
29/01
-
29/01
-
30/01
-
31/01
-
31/01
-
30/01
-
30/01
-
01/02
-
31/01
-
01/02
Det læser andre lige nu
-
Se isen forsvinde fra Nordpolen
12. oktober 2011 kl. 19:09 -
Chefen stresser dig med coaching
27. oktober 2011 kl. 03:55 -
Bliver man lykkelig af at være på festival?
2. juli 2011 kl. 10:32
Spørg Videnskaben
-
Kan man lave en mikrokøle-ovn?
2. februar 2012 kl. 14:48 -
Virker lysterapi mod vinterdepression?
30. januar 2012 kl. 14:39
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
15:38
-
12:40
-
09:42
-
09:31
-
09:25
Mest sete video
-
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Orangutanger i Zoo bruger iPads
26. januar 2012 kl. 10:02 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Kim Kaos for 4 timer 27 minutter siden
[Skibene sejler over det kosmiske ocean ]
-
Af Casper Hornstrup for 4 timer 38 minutter siden
[Konspirationsteorier modsiger sig selv]
Seneste blogindlæg
-
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University -
Blæksprutter har 9 hjerner
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Anouk
>Selvfølgelig kan man undersøge religion med videnskabelige metoder.
Hvad siger videnskaben så til "Racevidenskab"?
re: religionsvidenskab?
Selvfølgelig kan man undersøge religion med videnskabelige metoder.Lars Ahlin er en religionsforsker der undersøger religion med udgangspunkt i samfundsvidenskab med samfundsvidenskabens metoder. Det kan godt være at vi ikke kan sige noget om der eksisterer nogen Gud eller guddomelige væsner for det er et trosspørgsmål men dt handler religionsvidenskab heller ikke om - al videnskb er på sin måde a-religiøs . man kan godt undersøge hvad folk tror på afhængig af fx socialklasse - og se det som en undersøgelse af social stratifikation el lignende.
Religionsvidenskab ??
Siden religion intet har med viden at gøre, er det en mærkelig sag at være klog på hvad andre tror, men ikke ved. Kan man kalde det for videnskab ? :o)